Efteråret er en årstid fuld af kontraster, både indendørs og udendørs. Landskaberne skifter farve og skovene bugner af bær, svampe og vildt. Der er god tid til hygge under tæppet, mens efterårsstormene raser. Det er også på denne tid af året, at nordlyset og spækhuggerne vender tilbage.
1. Aktiv på fjeldet
En af efterårets hovedattraktioner er vandring i de norske fjelde, hvor lyngen blomstrer i levende røde, gule og orange farver. Med bus eller tog kommer du hurtigt og let frem til gode destinationer for vandring eller cykling. Nogle steder kan du tage en kabelbane op til toppen.
2. På jagt efter en storm
Intet kendetegner efteråret bedre end en god omgang blæsevejr – i Norge spiller naturen naturligvis også med musklerne på denne tid af året. Sørg for at tage vindtæt tøj med. Dosabu-hytten i Bremanger er specielt designet for stormjægere. Her får du panoramaudsigt over havet, samtidig med at du er både tør og varm. Og så kan en rigtig 'mørk og stormfuld aften' blive uforglemmelig, hvis den opleves i et fyrtårn eller i en rorbu ved vandkanten i Nord-Norge. Kråkenes Fyrtårn er et af landets mest hårdføre.
- Ramberg
Nusfjord Village & Resort
I enden av en bortgjemt dal som strekker seg mot havet, forenes arven fra vår historiske fiskerlandsby med enhver moderne eventyrers drøm. Her fylles luften med utforskerånd og inviterer deg til å oppdage og nyte ekstraordinære øyeblikk. I Lofotens ville landskap tilbyr Nusfjord et fristed av varme og gjestfrihet. - BestilDuken
Fulehuk fyr
Fulehuk Fyr står på øygruppen Rauer rett sørøst for Østre Bolærne. Fulehuk er en spennende plass; beliggenheten ytterst i Oslofjorden byr på sterke naturopplevelser. I kombinasjon med gammel kystkultur og gode fasiliteter gir dette muligheter for spennende opphold i form av ferie – og fritid, møter, seminarer og selskaper. - BestilLeines
Helnessund Brygger
Ønsker du en ferie med aktive naturopplevelser, som havfiske, padling, eller toppturer? Eller frister det like mye å bare være i flotte omgivelser, og la inntrykkene og motivene strømme på? Stadig flere oppdager Steigen og Helnessund. En lett tilgjengelig, men likevel uoppdaget perle som byr på mange gode opplevelser.
3. Tid til hygge
Efter at have været ude i det til tider barske efterårsvejr, er der ikke noget bedre end at krybe ind under et dejligt varmt tæppe i en lun og tør hytte. Efterhånden som dagene bliver kortere stiger hyggeværdien ved levende lys, et knitrende ildsted og lidt stjernekiggeri, måske en god bog. I Norge kalder de det 'at kose sig'.
4. Nordlys og hvalsafari
Vidste du, at det ikke kun er om vinteren, man kan se nordlys? Intensiteten af det slående, dansende nordlys kan gøre enhver mundlam. I de nordlige egne er efteråret også et godt tidspunkt at se hvaler, for eksempel pukkelhvaler og spækhuggere. Hvis du rejser med Hurtigruten, er der både nordlys-tour og hvalsafarier inkluderet. Vesterålen, Senja, Alta og Tromsø er alle fantastiske destinationer, hvis du vil opleve hvaler og nordlys.
5. Kulturelt efterår
Efterår er den perfekte årstid for nye kunstoplevelser. Kom i kunstnerisk humør på nogle af Norges bedste kunstmuseer og gallerier. I Oslo kan du besøge MUNCH museet eller stikke forbi Nasjonalmuseet, det største kunstmuseum i Norden. Der er også glimrende museer med kunst, historie og naturhistorie i Bergen, Stavanger, Tromsø og mange andre steder - for ikke at tale om filmfestivaler og livemusik.
6. Saunasæson
Det er aldrig for koldt til en svømmetur i Norge. Men det vil sikkert hjælpe lidt på motivationen at vide, at der er masser af nye saunaer over hele landet. Lad dig blive varmet godt igennem, før du hopper i det forfriskende kolde vand lige udenfor. Selv hvis lidt efterårsregn drypper på næsen er det næsten garanteret, at du føler dig som et nyt og bedre mennesker bagefter. Et ophold på et hipt spahotel er en god måde at finde frem til det indre velvære.
7. Romantisk fjordferie
Tag en dyb vejrtrækning. Og en mere. Ved fjordene er det nu tid til, at den hektiske sommer afløses af efterårets ro. Vil du tilbringe natten på et af de prægtige, historiske hoteller? Det er noget nemmere at få et værelse på denne tid af året. På en vandretur ved fjordene kan du se det magiske fjordlandskab skifte farve og tempo, mens det forbereder sig på vinterens komme. Det er stadig mere end muligt at have en fantastisk tid på fjeldet og på fjorden.
8. Storbyer med landsbycharme
Hovedstaden Oslo har længe været fast inventar på mange lister over storbyer, man bør besøge. Men hvad med at prøve nogle af landets andre store byer, næste gang turen går til Norge? Byer som for eksempel Bergen og Ålesund vil med garanti give dig store oplevelser – og de ligger begge godt placeret, hvis du vil opleve fjordene med egne øjne.
9. Togture med udsigt
Ifølge Lonely Planet (og mange andre) er Bergensbanen en af de smukkeste togture i verden. Men Norge har mange andre spektakulære togstrækninger at lade sig forføre af, for eksempel Raumabanen og Nordlandsbanen. Stig om bord, find et sæde ved vinduet og nyd udsigten.
10. Smagen af efterår
Lammekød, på enhver tænkelig og utænkelig måde, er efterårets hovedret. Elg og andet vildt smager skønt med tyttebær og flødesauce. For ikke at tale om de nye kartofler, søde gulerødder og sprødstegte kantareller. Gør de mørke efterårsaftener lidt hyggeligere med et glas vin i godt selskab.


















































































































