Nasjonalmuseet i Norge

Kunst for alle pengene

Nasjonalmuseet fik sit navn i 2003 efter sammenlægningen af Nasjonalgalleriet, Kunstindustrimuseet, Arkitekturmuseet og Museet for Samtidskunst. Det tog over et år at flytte de mere end 400.000 genstande til det nye museum.

I den enorme udstilling kan du se 6.500 kunstværker, fordelt på 90 udstillingsrum og sale. På første etage kan du se kunst og design fra antikken og indtil i dag, mens der er samtidskunst på etagen ovenover. Øverst, i den 2.400 kvadratmeter store Lyshallen, kan du se skiftende udstillinger i lyse og unikke omgivelser.

Sørg for at have rigeligt med tid, hvis du gerne vil se det hele!

Kendte kunstnere

Samlingen består af værker af nogle af de største navne i kunsthistorien, både norske og internationale. Blandt de mest kendte malere fra moderne tid er Edvard Munch, der har fået sit eget udstillingsrum.

Her kan du se nogle af Munchs ikoniske malerier, såsom Skriget og Madonna. Af andre berømte norske malere, der er repræsenteret på Nasjonalmuseet, kan nævnes Adolph Tidemand, Hans Gude, Christian Krogh, Theodor Kittelsen, Harald Sohlberg og Thomas Fearnley.

Museet har også værker af store internationale navne, blandt andet Pablo Picasso, Vincent van Gogh, Paul Gauguin og Henri Matisse.

Samtidskunstnere inkluderer Ingerid Kuiters, Daisuke Kosugi, Ilavenil Vasuky Jayapalan og mange andre.

Men det er ikke kun museets malerier, der er et besøg værd. Blandt samlingens absolutte højdepunkter er Baldisholtæppet, vævet mellem 1040 og 1190, og den 600 år gamle Dragevase fra Ming-dynastiet i Kina.

Bevarelse af kunsten

Mange af museets værker er skrøbelige og kan let blive skadet, endda af noget så uskyldigt som lys. Museet har derfor specialtilpasset belysningen i de enkelte udstillingsrum, så det passer til de udstillede værker.

”Teknologi gør det muligt for os at indstille lyset, så det ikke skader kunsten. Nogle enkelte værker og malerier er dog nødvendige at tage ned for en stund, for at de kan ’hvile’,” siger kommunikationsrådgiver Hanne Marie Willoch.

Hun fortæller, at mange genstande i samlingen gennemgik en omfattende konserveringsproces i forbindelse med flytningen.

”For eksempel har alle malerierne været gennem et ’sundhedstjek’, før de blev flyttet til det nye museum. På nogle malerier har konservatorerne pudset hver en millimeter med vatpinde, som blev helt sorte af støv og andet skidt! Engang var det tilladt at ryge inden for på det gamle Nasjonalgalleriet, så nogle malerier var dækket af tobaksrøg, parfumedampe og anden forurening,” siger Willoch.

240 millioner år gamle fossiler

Da arkitekterne valgte byggematerialer, ønskede de at bruge rene og robuste materialer som ældes med værdighed, såsom eg, bronze, marmor og skifer. Dele af gulvet er lavet af en sjælden hvid kalksten fra Frankrig. Mest imponerende er nok de mange små fossiler, der er skjult i stenmaterialet – de dateres til at være omkring 230-240 millioner år gamle!

Den største af disse fossiler (der ganske vist ikke er særlig stor) er en såkaldt pighud, der blev opdaget, da gulvet blev lagt. Du finder den indlejret i gulvet lige foran trappen op til Lyshallen.

Bygget for fremtiden

Det nye Nasjonalmuseet er et forbillede-projekt i FutureBuilt-programmet, hvilket medfører strenge miljøforpligtelser. Byggeriet skal blandt andet have energiniveau tilsvarende et passivhus.