SKRIGET

Skrigets ekko

”I modsætning til, hvad mange tror, er det naturen, ikke personen, der skriger. Ifølge Munchs egne optegnelser beskriver han det som ’…et stort uendeligt skrig gennem naturen’,” siger Maren Lindeberg. Hun er pressechef på MUNCH, det nye museum i Oslo dedikeret til Edvard Munchs liv og kunst.

De tre versioner af Skriget vises i en rotunde, hver version i en time ad gangen, som en del af udstillingen Edvard Munch Uendelig. Dette gøres for at beskytte de skrøbelige malerier mest muligt.

Munch malede Skriget i Nice i Frankrig i efteråret 1893 – langt fra det sted, hvor maleren faktisk forestillede sig motivet, nemlig Ekebergparken i Oslo. Ekebergparken kan besøges hele døgnet rundt, og du kan komme op til Ekebergskrenten ved at tage en af de mange stier fra Oslos østlige bymidte.

Ekeberg er et populært udflugtsmål på grund af dens modernistiske restaurant og skulpturpark - og den flotte udsigt, ikke mindst. Fra stien er der udsigt til det prisvindende arkitektoniske mesterværk, Oslo Operahus, til det nye MUNCH Museum og lidt længere væk til kunstmuseet Astrup Fearnley, et af landets førende samtidsmuseer.

En unik kunstner

Man kan se hele vejen til Grünerløkka, byens hippe kunstnerkvarter. Det var i denne bydel, på Olaf Ryes plass, at Edvard Munch som en fattig maler begyndte sin opstigning mod stjernerne.

I dag er hans navn kendt af mange i verden. Alle synes at have en mening om hans specielle stil. Der er dog ikke mange der ved, at Munch var nordmand.

”Det kan der være mange grunde til. Han boede i Tyskland da hans kunst rigtigt slog igennem, og hans kunst er også meget unorsk i den forstand, at nationalisme tit er kædet sammen med temaer. Der er ingen direkte nationalromantisk indflydelse i hans malerier, som vi for eksempel ser det i malerier af Tiedemann eller Gude, eller andre store norske kunstnere,” siger Hans Richard Elgheim, en førende Munch-ekspert.

Elgheim pointerer, at Munch var anderledes. ”Han søgte nærmere efter svar på mere eksistentielle spørgsmål om liv, død, kærlighed og angst. Han var en ekspressionist, der ville nedfælde sine tanker på lærredet. Han skjulte sig ikke bag specielle definitioner eller særlige teknikker. Han var en pioner, og hans kunst er universel,” pointerer Hans Richard.

Det ’ensomme geni’

Edvard Munch er også myteomspundet som ’det ensomme geni’. Hans liv var præget af turbulens, angst og evige spørgsmål. Han fandt ikke - som sin far - trøst i troen. Det eneste, der hjalp, var at male, og han malede det han følte.

”Det skulde ikke lenger males interiører, folk som læser og kvinder som strikker. Det skulde være levende mennesker som puster og føler, lider og elsker,” sagde han.

Fra 1916 og til sin død i 1944 boede Munch i Ekely, en schweizisk villa i Skøyen i Oslo. Han var meget produktiv helt til slut, og i løbet af de 28 år i Ekely var der mange motiver, der gik igen og igen: Den usædvanlige skov rundt om villaen, jordbrugslandskaber og portrætter af kvinder. Da Munch købte stedet var det et gartneri, mellem Skøyens industriområde og landbrugsjorden i Vestre Aker. Bare et par kilometer mod øst, og på omtrent samme tid, grundlagde Gustav Vigeland det nu verdensberømte skulpturanlæg Vigelandsparken inde i Frognerparken.

I Ekely er Munchs atelier stadig i brug i dag, men af unge norske og udenlandske kunstnere, der ønsker at videreføre Munchs arv – han er stadig et kunstnerisk forbillede for mange. Visse dage er hele huset åbent for offentligheden, så tjek åbningstiderne på forhånd.

Mere Munch i Norge

Det er ikke uden grund, at Munch er blevet beskrevet som en konstant relevant kunstner. Hans værker er altid aktuelle og kan altid frembringe stærke følelser.

Det er let at følge i hans fodspor og opleve stederne, der inspirerede ham: