Munch og kvinderne

Munch var en sand modernist, både i sine værker og i sit syn på samfundet omkring ham. Han skrev engang: "Det skal ikke længre males interiører og folk som leser og kvinder som strikker. Det skal være levende mennesker der puster og føler og elsker og lider."

Formet af kvinder

Edvard Munchs mor, Laura Munch (1837-1868), døde af tuberkulose, da han var blot fem år gammel. Moderens søster, Karen Bjølstad (1839–1931), flyttede ind i Munchfamiliens lejlighed i Kristiania (nu Oslo) for at passe Edvard og hans fire brødre og søstre. I 1877 døde Edvards storesøster Sofie også af tuberkulose.

Munchs stedmor Karen var selv kunstner, og hun så tidligt Edvards kunstneriske talent.

I Munchs tidlige kunst handlede det meget om morens og søsterens pludselige død.  I 1885-1886 malede han den første udgave af 'Det syke barn', der viser storesøsteren Sofie sammen med deres moster og stedmor Karen.

Men Munch portrætterede også sunde og friske kvinder i familien, for eksempel lillesøsteren Inger Munch (1868–1952). Hun anses for at være den første fotograf, der har dokumenteret den otte kilometer lange Akerselv, der løber hele vejen gennem den norske hovedstad, fra ende til anden.

I 1892 færdiggjorde Munch maleriet 'Inger i svart og fiolett'.

I 1885 forelskede Munch sig første gang, da han havde en affære med Milly Thaulow (1860–1937).

Selv lang tid efter forholdet sluttede kunne Munch ikke slå minderne om Thaulow ud af hovedet. Thaulow gengældte ikke følelserne og giftede sig med en anden mand, og Munch var især skuffet, da hun mange år senere lod sig skille for at ægte en anden, uden at vise interesse for Munch. Denne skuffelse skulle komme til at påvirke hans forhold til kvinder i resten af hans liv. 

Thaulow blev senere en af de første til at skrive om mad og made i norske tidsskrifter.

I 'Livets dans' fra 1899-1900 er parret Munch/Thaulow fremstillet som hovedpersonerne i et jalousidrama.

Ved århundredskiftet var Munch i et stormfuldt forhold med Mathilde ”Tulla” Larsen (1869–1942). Deres allersidste møde fandt sted i sensommeren 1902, i Munchs hus og atelier i den lille kystby Åsgårdstrand. Et formodentlig utilsigtet skud fra en revolver ramte Munchs venstre langfinger. Hverken Larsen eller Munch kunne give en god forklaring på hvad der var sket, og skyldspørgsmålet blev aldrig afgjort.  Det eneste, som var sikkert, var at Munch efter episoden måtte male uden den yderste del af fingeren resten af livet.

På et fotografi fra 1899 ligner Larsen og Munch måske nok et ægtepar, men Munch giftede sig aldrig.

Munch malede 'Hode ved hode' i 1905, med Larsen og sig selv i fokus.

Temaet i maleriet 'Pigerne på broen', der findes i 12 udgaver, er centralt i Munchs arbejde. Munch malede første version lige efter århundredskiftet, og det kan ses på Nasjonalmuseet i Oslo. Motivet er fra havnen i den lille by Åsgårdstrand.

Et gennemgående træk i Munchs forhold til kvinder var et kort og spontant første møde, efterfulgt af en livslang fascination, mere eller mindre fra begge parter.

Et godt eksempel er Ingse Vibe (1886–1945), som efter sigende kontaktede Munch ved at læne sig op af stakittet omkring hans hus og atelier i Åsgardstrand, da hun var blot 16 år gammel, i 1903. 

De var gode venner i årevis, dokumenteret med en række velbevarede breve og postkort. Han malede og tegnede hende også adskillige gange.

Engang sendte hun ham et postkort med et foto af sig selv som skuespiller på Nationaltheatret i Oslo, med denne tekst: "Kjære! Ved ikke om dette naar Dem, men jeg vilde sende dem en bitte, liden hilsen bare og vise hvor pen jeg er, naar jeg er snil pige. Deres Ingse."

I 1907 modtog Munch et andet postkort fra Ingse Vibe. Motivet viser denne gang, at en kvinde godt kunne være iført jakkesæt og styre en båd på den tid.

'Brosjen' er et litografi fra 1903, der viser den engelske violinist Eva Mudocci (1883–1953). Hun var Munchs elskerinde. Motivet har mange lighedtræk med 'Madonnaen', et af Munchs hovedværker. Mudocci optræder også i to andre værker af Munch fra samme år: 'Fiolinkonserten' og 'Salome'. Munch sagde at hun havde "tusindårige øjne", og sendte hende et brev hvor han skrev: "Her er den sten som har falt fra mitt hjerte."

Fra 1916 og frem til sin død i 1944 boede og arbejdede Munch på Ekely, et tidligere gartneri i udkanten af Oslo. Mange kvinder sad model for ham i disse år, men de fleste portrætter er ikke særligt kendte.

En af Munchs foretrukne modeller var Birgit Prestøe, som tog rollen som kunstner på sig da hun beskrev ham således: "Jeg syntes han var deilig å skue, skjønn som en ung Apollo, vis som en aldrende Zeus." Hun stod model for flere af Munchs malerier og blev senere kendt da hun gentagende gange indvilligede i at snakke med pressen om sine oplevelser som model, en profession der dengang ikke var særligt accepteret.

Munch malede Birgit Prestøe i 1924 og 1925.

Hele livet kæmpede Edvard Munch en indre kamp mellem sin lidenskab for kvinder og frygten for at blive afvist.  Han mente, at ægteskab ikke lod sig kombinere med sine kunstneriske ambitioner, og han forblev ungkarl indtil han døde som 80-årig i 1944.