Skip to main content

Norge - et kunstrejsemål i verdensklasse

De bedste oplevelser for kunstelskere

En afslappende blanding af kunst og natur i Norge er lækkert og godt for din sjæl!

1. Munch

Se tre forskellige versioner af det ikoniske maleri Skriget i det helt nye MUNCH Museum i Oslo.

13 etager dedikeret udelukkende til den berømte ekspressionistiske norske maler Edvard Munch.

Den karakteristiske bygning, tegnet af Estudio Herreros, er specielt designet til store kunstudstillinger.

Her er 11 gallerier fordelt på 26.313 kvadratmeter. Museet er skræddersyet til at huse Munchs livsværk, men byder også på værker af moderne kunstnere, ofte tæt relateret til Munchs kunst.

2. Nasjonalmuseet

Flere ikoniske Munch-malerier kan ses på det nye Nasjonalmuseet, ved siden af Rådhusplassen midt i Oslo.

Det bliver det største kunstmuseum i Norden, når det åbner for offentligheden den 11. juni 2022, med mere end 47.000 kunstværker og genstande.

Du kan for eksempel se værker af berømte internationale kunstnere som Renoir og Monet, samt naturligvis de norske mestre, herunder…

…Harald Sohlbergs Vinternatt i Rondane - ofte betegnet som Norges nationalmaleri.

Museets samling omfatter også de tidligste versioner af Edvard Munchs Skriget.

Men der er mere kunst i den norske hovedstad!

Bydelen Tjuvholmen byder udover enestående arkitektur også på Astrup Fearnley Museet, hvor du kan se moderne kunst udført af blandt andre Damien Hirst, Jeff Koons og norske Bjarne Melgaard, samt store skiftende udstillinger. Nogle af de mest banebrydende kunstgallerier i Norge findes også i dette område.

Oslo har også en række fantastiske udendørs skulpturparker, herunder fortrinsvis Ekebergparkenog Vigelandsparken. Og der er masser af street art på gader og stræder undervejs!

3. Kistefos-Museet

En dejlig dag i naturen kan sagtens kombineres med de storslåede kunstoplevelser på Kistefos-Museet. Her får du noget af det bedste norske og internationale kunst, industrimuseum, to store indendørs gallerier og en imponerende skulpturpark.

Museet ligger i Hadeland, mindre end en times (skøn) kørsel fra Oslo.

Lad dig fascinere af det usædvanlige byggeri og galleri The Twist. 

Bagefter kan du gå en tur i skulpturparken, hjemsted for værker af anerkendte kunstnere som Yayoi Kusama, Fernando Botero og Anish Kapoor - for blot at nævne nogle få navne.

Kistefos-Museet er bare én af mange spændende kunstoplevelser i Oslo-regionen.

Tjek også kulturdestinationen Ramme (på billedet), Henie Onstad Kunstsenter og de andre kulturoplevelser for kunstelskere i nærheden af Oslo.

4. KODE

Tag toget fra Oslo og tværs over Norge med Bergensbanen til Bergen, hvor KODE Kunstmuseer og Komponisthjem huser en af de største samlinger af kunst, kunsthåndværk, design og musik i de nordiske lande.

Tæt på 50.000 stykker kunst er udstillet i de fire museumsbygninger (KODE 1, 2, 3 og 4) i bymidten samt i komponisthjemmene for Ole Bull, Harald Sæverud og Edvard Grieg.

Tag straks til KODE 3, hvis du vil se Sjalusi og Kvinden i tre stadier af Edvard Munch.

KODE 1 og KODE 2 er der skiftende udstillinger med internationale kunstnere som Paul Cézanne, Nikolai Astrup og Paul McCarthy, samt en lang række norske samtidskunstnere.  

KODE 4 viser i øjeblikket kunst fra de lokale kunstnere og studerende fra Bergen-området.

5. Bergen Kunsthall

Husk også at kigge forbi Bergen Kunsthall, ved Lille Lungegårdsvannet i midten af Bergen, der ligeledes byder på flotte samtidskunstudstillinger og kulturbegivenheder med et internationalt islæt.

 6. Kunstsilo

Det sydlige Norge har også en række spændende tilbud, hvis du er kunstinteresseret. En gammel kornsilo fra 1934 i Kristiansand er ved at blive forvandlet til et af Nordeuropas mest innovative kunstmuseer.

Verdens største samling af nordisk samtidskunst, Tangen-samlingen, samt Sørlandets Kunstmuseums faste udstilling vil kunne ses på Kunstsilo fra 2024.

7. Hå Gamle Prestegard

Længere oppe ad kysten, cirka 45 minutters kørsel fra Stavanger i Jæren, ligger Hå Gamle Prestegard og lokker med kunst og natur.

Der er i dén grad havudsigt!

8. KaviarFactory

I Norge finder du kunstoplevelser de mest utænkelige steder.

Efter at have snoet sig af sted på en af verdens smukkeste veje på Lofoten kommer du til det lille fiskerleje Henningsvær, hvor du kan besøge en i sandhed international skueplads for moderne kunst - KaviarFactory.

Indstil sigtekornet på værker af Olafur Eliasson, Marina Abramovic og Bjarne Melgaard.

Indtil oktober 2022 kan du se en Ai Weiwei solo-udstilling - og måske lidt nordlys, hvis du rejser på det rette tidspunkt af året.

Du kan ikke undgå at se den specielle bygning, når du nærmer dig Henningsvær.

Mange kunstnere og kunsthåndværkere gennem tiden er blevet inspireret af det enestående lys og den smukke natur højt mod nord, noget du selv kan se lidt nærmere på i de mange kunstgallerier på Lofoten.

Og i…

...resten af Nord-Norge, for den sags skyld. Heroppe finder du også Skulpturlandskap Nordland, ét af de største kunstprojekter i landet.

Kunstnere fra hele verden har bidraget med forskellige skulpturer, beliggende i hele Nordland-regionen, herunder Mannen fra havet i Vesterålen (på billedet).

En række kunstinstallationer ligger strategisk placeret langs de mange nationale turistveje, for eksempel Louise Bourgeois’ værk ved Steilneset på Varanger nationale turistvej.

Vil du gerne opleve kunst på en anden måde? Se hvordan du kan opleve kunstens kraft.

Kombiner det bedste fra to verdener

Opdag mere

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.

Senest besøgte sider