Hopp til hovedinnhold
Kunstsilo - The art silo at Odderøya island in Kristiansand, Southern Norway
Friend group admiring the Kunstsilo in Kristiansand, Southern Norway
The white factory for contemporary art in Lofoten under the Northern lights

GENBRUGTE BYGNINGER

Fortiden møder nutiden

I de seneste år er mange gamle og slidte bygninger blevet restaureret og har fået nyt liv.

Her er nogle af de sejeste makeovers i Norge:

1. Fra kornsilo til kunstgalleri

Denne kornsilo fra 1930’erne er blevet forvandlet til en af Nordeuropas mest innovative centre for kunst og kultur.

Kunstsilo ligger i Kristiansand i Sørlandet og huser en samling af over 7500 forskellige kunstværker.

Museet er et kunstværk i sig selv og blev i 2025 kåret som verdens smukkeste museum ved modtagelsen af den prestigefyldte Prix Versailles-pris.

2. KaviarFactory

Fra kaviar til det nyeste nye indenfor moderne kunst!

Undrer du dig over, hvorfor der mangler tre bogstaver på bygningens facade? Det er fordi, der er a-r-t indenfor!

(det er engelsk for kunst).

3. Neptun sildeoljefabrikk

Den tidligere sildeoliefabrik i Vesterålen er blevet transformeret fra et sted med massive tanke til et museum og en koncertsal – på grund af den exceptionelle akustik. (og bare rolig – lugten af fisk er forsvundet.)

Collage of Ettertanken (The thinking tower) at Røst in Northern Norway
Old industry building turnes cultural centre
Woman with cinnamon buns

4. Ettertanken

Ettertanken (altså Eftertanken) er et sted for enhver, som har brug for et sted at trække sig tilbage og tænke eller blot som et udsigtspunkt over den smukke ø Røst.

Ettertanken var oprindeligt et vandtårn fra 1962. Men nu har det fået et nyt formål takket være Charlotte og Per Fugellis ide.

Det blev købt af Martin Otterbeck for kun 1 norsk krone, restaureret og solgt tilbage til lokalsamfundet for den samme pris.

Takket være Martin Otterbech er Ettertanken nu åben for alle.

5. Trevarefabrikken

En gruppe venner stødte på en salgsannonce for en tidligere torskelever- og tømmerfabrik i Lofoten.

De købte det, lidt på må og få, og endte med at skabe en af de cooleste kultur-, overnatnings- og spisesteder i området.

Trevarefabrikken er blevet forvandlet til et hipt og moderne sted med en restaurant og en cafe, der serverer mad og drikke lavet af lokale råvarer. Der er yoga, en havsauna og endda værelser, hvor man kan få en god nats søvn!

Grünerløkka student silo apartment in Oslo, Eastern Norway
New life for the old solar tank called "Tank you" in Naustøy, Northern Norway
A fishing boat below the Namsen Salmon and Train Experience in Trøndelag, Norway
Exterior image of a red fisherman's cabin in Lofoten in Northern Norway

6. Fra silo til studenterboliger

Denne kornsilo blev i 2001 restaureret og bruges nu til studenterboliger i Oslo.

Den er 53 meter høj, består af 21 cirkulære silobygninger med værelser og huser op til 340 studerende!

7. Tank You!

Denne tidligere tank i Steigen er nu et unikt overnatningssted ved havet, som er designet af Bølgeblikk Arkitekter.

Tank you er en hyggelig separat enhed med en stue, et lille badeværelse og et soveværelse ovenpå.

8. Overnat på et tog

Overnat over elven Namsen i Trøndelag på en sovevogn fra 1960’erne!

Og bare rolig, du misser ikke din station – for toget kører ingen vegne.

9. Fiskerhytter

Overnat i en restaureret fiskerhytte, som også kaldes en rorbu eller et sjøhus.

Oppe nordpå har de små hytter ved havet tjent som enkel indkvartering for både de lokale og fiskere.

10. Gaustabanen

Denne kabelbane blev opført i 1959 som del af en hemmelig NATO-facilitet.

Nu fungerer den som en populær måde at nå til toppen af et af Norges smukkeste fjelde, nemlig Gaustatoppen i Telemark.

Endnu en cirkulær funktion

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.