Den norske natur er ren zen for dit hoved, perfekt til en digital detox. Så giv slip på stressen, og find tilbage til både dig selv og naturen. Her er 11 måder at slippe væk fra hverdagen.
En tur ud i naturen har det med at få os til at føle os godt tilpas. Hvornår har du sidst haft det sådan?
Nu om dage er vi altid logget ind og til rådighed for alt og alle. Hverdagen kan være overvældende, men heldigvis er der en løsning.
Sæt tempoet ned
Det er på tide at rydde kalenderen for alle pligter og forpligtelser. Det er sundt at kede sig en gang i mellem. Det kender professoren i filosofi, Lars Svendsen, alt til. Han begyndte at skrive ”The philosophy of boredom”, da han ikke havde andet at give sig til.
”Vi har alle de her ting, som vi kan fordrive tiden med. Vi kigger konstant på vores telefoner, i stedet for at bruge tiden på at tænke og slappe af. At kede sig forbindes ofte med at være alene, men det kan være rart bare at være i selskab med sig selv i rolige omgivelser”.
Naturens afslappende virkninger
Hvis der er nogen, som virkelig forstår værdien af at være udendørs, så er det Randi Skaug. Efter at have besteget de syv toppene købte hun en hel ø, Naustholmen i Nord-Norge, og lavede den om til en base for eventyr i det fri om sommeren.
Folk kommer for at slappe af, tjekke ud fra den digitale verden og finde tilbage til naturen og hinanden. "Du tænker ikke over, hvad klokken er, når du står under nordlyset eller midnatssolen", siger hun.
Det lyder da fantastisk, ikke? Det er på høje tid at tage den lidt mere med ro. Herunder får du 11 måder at slippe væk fra hverdagen i Norge.
1. Kom tæt på naturen på et unikt hotel
Naturens beroligende virkninger forsvinder ikke, bare fordi du går indendørs. Hvis du gør overnatningsdelen af dit ophold til en del af oplevelsen, kan du gå en uforglemmelig ferie i møde i Norge.
Der er arktiske kupler og andre måder at prøve glamping spredt over hele landet, masser af designerhytter i fjeldene samt hytter med havudsigt og andre anderledes måder at tilbringe natten. Du kan endda prøve at sove oppe i trækronerne. Det er let at falde i ét med naturen, selvom du sidder foran den knitrende pejs eller ligger under dynen i sengen.
2. Vær i harmoni med dine omgivelser
Der sker noget specielt, når du tager dig tid til at nyde rejsen, i stedet for at skynde dig. Det, man ser og hører og smager undervejs, kan mange gange være uforglemmeligt. Man har god tid til at spekulere over livet.
Rejser du sammen med andre, kan I komme tættere på hinanden og fordybe jer i gode samtaler. Samtidig er der rig mulighed for at nyde de smukke omgivelser. Hvad med en skøn tur i kano eller kajak? Eller se landet fra cykelsadlen. Med en elektrisk cykel er en meditativ cykeltur en oplagt mulighed for mange.
3. Rejs laaaaaangsomt
Nogle gange er rejsen vigtigere end målet. Skibe og tog giver dig plads til at opleve og nyde dine omgivelser i et roligt tempo.
Mærk historiens vingesus ombord på en replika af et vikingeskib, eller udforsk fjordene på en af de topmoderne, elektriske sightseeing-både. Rejs ad nogle af verdens smukkeste jernbaner, eller sæt sejl, og tag på en meditativ rejse ombord på et af Hurtigrutens skibe.
4. Find indre ro på en spirituel rejse
I Norge er der pilgrimsruter over hele landet, men du behøver ikke være religiøs for at kaste dig ud i en pilgrimsvandring. At vandre på pilgrimsvejene er en glimrende måde at få tid til at reflektere over livet - masser af tid! Tænk over livets store spørgsmål og små detaljer… måske finder du svarene undervejs.
Uanset hvad du håber at opnå, er ruterne både sikre og lettilgængelige. Undervejs vandrer du i smukke landskaber, forbi maleriske landsbyer med stærk kulturhistorie og lokale madtraditioner.
5. Sov i et nedlagt fyrtårn
Nogle gange er havet stille, andre gang voldsomt. Nogle gange mødes du af en let, salt brise, andre gange må du kæmpe dig gennem en storm. Mange nordmænd tager ud til havet for at stresse af og lytte til havets tilsyneladende uendelige repetitioner - noget som vi danskere også har fundet ud af virker godt mod stress og jag.
Den ultimative oplevelse får du ved at overnatte i et fyrtårn. Fyrenes ofte dramatiske beliggenheder giver dig nye og spændende måder at opholde dig ved havets helende kræfter.
6. Ind i vildmarken
Stille, fredfyldt og ekstremt smuk - det er den uberørte norske natur: et oplagt sted at koble sig fra den digitale verden og genoprette forbindelsen til sig selv.
Landskabet varierer fra langstrakte skove til åbner vidder, fra uendelige kyststrækninger og skærgårde til smalle fjorde, fra grønne dale til himmelstræbende fjelde. Du får ingen problemer med at finde nye favoritsteder. Afmærkede stier, også væk fra de mest populære vandreruter, fører dig trygt tilbage til civilisationen igen.
7. Besøg et bæredygtigt rejsemål
Det er vigtigt at vi ikke blot tager os godt af os selv, mens vi rejser, men også af de steder, vi besøger. Norske rejsemål, der er certificeret som bæredygtige, tager stort ansvar for at være miljøvenlige, samtidig med et de lokale samfund støttes og kulturarven bevares. Bliv en mere bæredygtig turist ved at vælge et af de grønne hoteller.
Der findes miljøcertificerede destinationer over hele Norge, fra Tromsø og Lyngenfjorden i nord til Lindesnes og Lysefjorden i syd.
8. Fra ø til ø
Der er titusindvis af øer og små, hyggelige fiskersamfund langs den lange norske kyst. Tag på øhop ud for Helgelandskysten, i Salten i Nord Norge eller i Fjord Norge, og opdag nye favoritsteder i skærgården i det sydligste Norge. Der er også mange smukke og fredelige øer bare en kort sejltur fra Oslos travle gader.
Hvis du rejser uden for højsæsonen, har du ofte kysten og øerne helt for dig selv.
9. Yoga med udsigt
Træk vejret dybt ind. Lad den positive energi fra omgivelserne fylde din krop. Pust ud, sænk skulderne og slap helt af…
Mindfulness og yoga er blevet populære måder at motionere. Det hjælper til med at koble af og genfinde balancen i den stressede hverdag. Oplevelsen bliver kun stærkere, hvis man samtidig befinder sig midt i naturen, som del af noget, der er større end én selv.
10. Lej en lille rede
Nogle gange kan det være nødvendigt at rejse langt for at være i stand til at logge af fra hverdagen. Den norske natur er i så fald et oplagt rejsemål. Her kan du tage langt ind i skovens dybe, stille ro og være fuldstændigt i fred.
Lej en hyggelig hytte, tag en bog med og smut under tæppet. Lad tankerne vandre, gå en tur mellem træerne og find inspirationen i den norske ødemark. Eller sid ved havet og hør bølgerne slå op mod stranden. Afsæt noget tid til dig selv ved at leje en hytte eller et afsidesliggende sommerhus.
11. Sænk skuldrene på et kurophold
Få tid til dig selv på et spa-ophold. Hvis der er nogen, der har fortjent det… De afslappende behandlinger kombineres med panoramiske udsigter og et af naturens grundelementer - vand. Hvad enten det er skoldende hedt eller isnende koldt, skal vandet nok gøre underværker for både krop og sjæl.
Aromaterapi, flydende dampbade og varme saunaer. Nogle steder kan du dyppe dig i fjorden eller hoppe i en udendørs pool, inden du svømmer videre i et bassin inden døre. Se til, mens din stress forsvinder ned i afløbet.
Har du stadig ikke fundet det, du leder efter? Herunder kan du finde mere inspiration til dit ’great escape’.
Er du stadig ikke sikker på, hvad du helst vil? Herunder kan du finde mere inspiration til dit ’great escape’.
Benyt dig af disse gode tilbud
Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.