Designerhytter på fjeldet

For et par år siden åbnede den norske turistforening (DNT) en række opsigtsvækkende, selvbetjente hytter. Den lille klynge af ultramoderne hytter ved navn Skåpet ligger ved indgangen til vandrestierne i Frafjordheiene på Lysefjordens sydside.

"Fjeldene her er cool. Jeg så en lille frø på vejen herop. Jeg skreg så højt, at min mor troede jeg havde set en hugorm", siger niårige Rikke Benaglia Petersen med et smørret grin.

Rikke og moren, Rebecca Benaglia, står i køkkenet i Skåpets fælleshytte. De laver afghansk Bolani, en slags fladbrød, på stegepanden. En mild og behagelig duft breder sig i hytten, der er første overnatningssted på en ugelang vandretur rundt om Lysefjorden. På denne tur kommer man forbi Lysefjordens største attraktioner - Preikestolen, Kjerag og de 4.444 trappetrin i Flørli.

"Vi brugte omkring halvanden time på turen herop. Vi vandrer tit på fjeldet, det synes vi er sjovt", siger Rebecca.

Nye tider

DNT ejer og driver over 550 hytter i Norge. De overnattende gæster kommer fra hele verden. DNTs hytter har traditionelt været forbundet med solide tømmerbygninger med små vinduer og græs på taget, men Skåpet er én af de nye, arkitekttegnede hytter, med zinkklædte vægge og store vinduespartier.

Udover fælleshytten, der har et stort køkken, opholdsrum og soveplads til tolv personer, er her en sauna med udendørs bruser, udhuse med toiletter, samt seks mindre overnatningshytter. I hver enkelt er der plads til, at du og fire andre kan få en god nats søvn og lidt privatliv, mens I nyder udsigten til fjeldet gennem de store vinduer.

Arkitekturmæssig eksplosion

Den nye måde at tænke hytter startede med genopbygningen af Turtagrø Hotel i Luster i 2002 og opførelsen af Preikestolen Fjellstue i 2008, fortæller rådgiver for friluftsliv i DNT, Endre Kleiveland.

"Over hele landet har vi set, at arkitekturen har skabt en enorm opmærksomhed omkring hytterne. Det har helt klart haft indflydelse på, hvor mange besøg hytterne har", siger han.

Turistforeningen står bag mange af hytteprojekterne, men der er også en række andre kræfter som tilsammen gør, at antallet af nye og moderne hytter er skudt i vejret. Initiativerne til nytænkningen kommer fra dem, der ejer og driver hytterne, og den store opmærksomhed ser ud til at have inspireret andre. Samtidig har "Norge mange dygtige arkitekter, som forstår at gribe chancen, når den er der", siger Kleiveland.

Hytten Tungestølen blev genopbygget efter at være blevet ødelagt af en orkan i 2011. Den nye hytte, der åbnede i efteråret 2019, blev tegnet af det anerkendte arkitekthus Snøhetta.

"Vi ønsker først og fremmest, at vores arkitektur bidrager til, at folk kommer ud på tur. De nye hytter er samtidig med til at skabe noget ekstra til oplevelsen - noget, du ikke har set før", siger seniorarkitekt Anne Cecilie Haug hos Snøhetta. "Naturen er vigtigst. Arkitekturen skal inddrage og blive en del af naturen."

Miljø og bæredygtighed

DNT har som målsætning at få flere ud på tur, og samtidig bevare naturen. Derfor står hensynet til miljø, energiløsninger og materialebrug højt på listen, når nye bygningsprojekter i den norske natur udvikles.

"Dette er bygninger, der er tæt knyttet til naturen, og som tager hensyn til de omgivelser, de placeres i", siger Endre Kleiveland.

Ofte går det ikke stille for sig når nye, utraditionelle hytter dukker op, og det debatteres heftigt, om hytterne piller for meget ved det nationalromantiske billede, de fleste nordmænd har af deres fjelde. Og det er en god ting, mener Kleiveland. Han understreger, at hensynet til lokalbefolkningen og den bæredygtige turisme altid vægter højest, og at DNT aldrig begiver sig ind i byggeprojekter, der ikke ønskes lokalt.

Mange af de nye hytter er allerede blevet ikoner, for eksempel Rabothytta på den nordlige side af Okstindbreen i Helgeland. DNTs hytte nummer 500 er blevet et mål i sig selv.

"Hytterne er et højdepunkt undervejs, og for nogle endda selve grunden til at vandre på fjeldet. Men det er ikke noget mål i sig selv, at hytterne skal være innovative, og DNT vil ikke udelukkende opføre denne type hytter fremover", understreger Kleiveland.

Det er også vigtigt, at arkitekturen formidler, at hytterne er der for at få områdets gæster til at føle sig trygge og samtidig give ly for det omskiftelige norske vejr. På samme tid må omgivelserne ikke lukkes ude, og mange af de nye hytter har panoramavinduer.

Men, som Anne Cecilie Haug hos Snøhetta siger: "De flotteste billeder af naturen får du altid udefra."

Åbenhed

Anne Cecilie Haug fortæller også, at teknologiske fremskridt har gjort det lettere at bygge på en skånsom måde i den norske ødemark. Det er med andre ord lettere at tage vare på miljøet i dag, selvom der bygges langt fra alfarvej.

Seniorarkitekten kan godt lide at finde alternative idéer til de traditionelle hytter - at skabe noget, der er blevet lavet specielt til det område, hytterne bygges i.

Princippet om, at alle er velkomne i DNTs hytter i Norge, er også en vigtig pointe:

"Hos Snøhetta elsker vi at arbejde med den filosofi, at det vi skaber, skal være åben for alle, og at ingen skal holdes ude, uanset hvem de er", siger Haug.