Skip to main content

Unikke eventyr i Norge

Vidste du, at dårligt vejr faktisk kan være sundt?

Forskning viser, at lyden af bølger og floder bidrager til en følelse af fred og ro, som har en gavnlig virkning på stress og angst.

Tag en pause, forlad bekymringerne, og tag på et unikt eventyr til den norske kyst, fjordene og øerne og oplev efteråret og vinterens fred og ro!

Her er 9 unikke ting at gøre, som kan hjælpe med at opnå den totale følelse af zen:

1. Se på storme

Giv dig hen til naturens kræfter! Kysterne ved fjordene er rå og vilde, men de kan noget helt særligt. Det får dig til at se tingene klarere.

Tag ud at se på stormene, se bølgerne vælte ind mod klipperne og sende bølgesprøjt højt op i luften.

Men sørg altid for at befinde dig på et sikkert sted!

De norske fyrtårne er perfekte til at komme tæt på stormene i sikkerhed og ro og mag.

Se det stormfyldte hav sende kraftfulde bølger mod stranden, og lyt til regnen, der trommer mod taget. 

Find et unikt fyrtårn

2. Stik af til fjordene

På et fjordkrydstogt kan du virkelig lade dig omfavne af den rolige og fredfyldte natur. 

Sejl langsomt forbi kysternes kontrastfyldte landskab, som er formet af gletsjerne, bølgerne og vinden gennem millioner af år.

De stejle bjerge og frosne vandfald er virkelig et syn for guder!

3. Unikke steder at bo

Se naturens kræfter rase, mens du sidder varmt og trygt indenfor.

Mærk roen komme over dig, giv slip på bekymringerne, og oplev en følelse af fred og klarhed.

Nogle studier har vist, at lyden og synet af regnen, der siler ned udenfor, kan modvirke både stress og angst. 

Nordmænd elsker at bruge uvejr som en undskyldning for at blive i sengen eller finde tæpperne og kakaoen frem og slå sig ned foran kaminen. Dét er kos!

Det er også en perfekt tur for to. Intet er mere romantisk end tændte lys, langsom musik og stormen udenfor. 

4. Vildtsafarier

Det er også god lejlighed til at tage på safari uden for højsæsonen. 

Hav dit kamera parat, i fald en kæmpestor hval viser sig! 

Vildtsafarier

5. Fisk og skaldyr

Vidste du, at koldt vejr forbedrer fisk og skaldyrs smag? 

De lave temperaturer holder dem friske i længere tid.

Nyd en fantastisk middag med alt godt fra havet fem meter under havets overflade på Under, en af verdens største undervandsrestauranter. 

6. Krydstogt langs kysten

Rejs med Hurtigruten eller Havila på den klassiske Kystruta mellem Bergen og Kirkenes!

Sejl komfortabelt forbi de farverige træer, som spejler sig i havet langs kysten. Om vinteren bliver alting mørkere – og du kan måske endda få øje på nordlyset, når det danser over himlen.

7. Saunaer i regnvejr

Dårligt vejr betyder gode saunature!

Føl dig i live, når du springer i havet, mens regnen står ned i stænger – og få varmen i en hed og indbydende sauna omgivet af smuk natur.

8. Tid til spa

Hvad med at slappe af i en opvarmet udendørs swimmingpool, mens du indånder den friske, klare luft? 

Det er svært ikke at opnå total zen!

9. Træhusbyer

Er det svært at falde i søvn? Tag til et næsten søvndyssende roligt sted!

Besøg en af de små trehusbyer, der er fyldt med de traditionelle hvide træhuse, som findes langs hele kysten i Sørlandet.

I lavsæsonen er den eneste støj mågernes skrig og havets bølger, som skyller ind over kysten.

Er du klar? ​

PS: Efteråret og vinteren har også masser af solskinsdage!

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.

Senest besøgte sider