'Kos' betyder hygge på norsk

Det vigtigste ord i det norske sprog har kun tre bogstaver, men gløder til gengæld af varme, venlighed, omsorg, fællesskab og latter.

Sig ordet 'kos', og en nordmand kan tænke på alt fra en hyggelig middag med stearinlys ved et gammelt køkkenbord, til en gåtur hånd i hånd med sin elskede en kold nat under nordlyset.

'Kos' er også alle de simple ting, som for eksempel at nyde en kop friskbrygget kaffe og en hjemmebagt kanelsnegl – og nordmændene er gode til at drikke kaffe, mere end de fleste, lige meget hvor: derhjemme, i deres hytter, eller på de mange kaffebarer, der skyder op over alt med prisvindende baristaer bag disken.

"Den klassiske norske opfattelse af 'kos' med et knitrende ildsted og god mad og drikke kan helt sikkert relateres til den lange vinter," siger Arve Uglum, en feteret vært på en af Norges mest populære TV-dokumentarer, der handler om, hvordan folk lever de mest øde steder.

"Den slags 'kos' betød engang sikkerhed og overlevelse i en tid, hvor man ikke var garanteret at komme levende gennem den lange, kolde og mørke vinter," tilføjer han.

"Min egen opfattelse af 'kos' går i alle retninger," fortsætter han. "Det dejligste, jeg kan forestille mig, er, at læse for min yngste datter inden hun falder i søvn. Så ved jeg, at hun er varm, sikker, og glad – og det samme er jeg. Men 'kos' for mig kan også være en pokeraften med gutterne, en god film på sofaen sammen med min kæreste, eller at løbe på ski i fjeldene."

Anja Stang, grundlæggeren af det miljøfokuserede website 'Green House, kalder sig selv greenfluencer og mener, at 'kos primært er et skandinavisk fænomen. "Det er den norske version af danskernes 'hygge' - en helt særlig livsstil, der i de senere år er blevet forklaret i mange bøger og talkshows verden over. Begrebet har endda sin egen indretningstrend, kaldet 'cosy living', der på en befriende og uhøjtidelig måde er mere farverig end den traditionelt noget stramme nordiske minimalisme," forklarer hun. 

Ifølge Anja handler 'kos' om simple, øko-venlige glæder, om at have det godt med sig selv og med andre, samt om god mad lavet fra bunden. Det kunne også være at strikke eller købe en sweater af norsk uld.

"Hele 'kos'-fænomenet forbinder oplevelser i naturen med lokal mad og er en påmindelse om, at vi skal tage os godt af naturen og hinanden. Hyggelige ting som en varm pejs og tændte stearinlys bliver bare ekstra vigtige i vinterens mørke," siger hun.

"Om sommeren forvandles 'kos' til at handle om lange, lyse sommeraftener med øhop, venner og god musik, eller en tur til en hytte på fjeldet med græs på taget og en ged til at trimme det. Og sådan kunne jeg blive ved," griner Anja.

Helene Olafsen, norsk snowboarder og tidligere deltager i vinter-OL, X Games og ved World Cup, har en lidt anden definition af 'kos': "Jeg 'koser' bedst, når jeg laver hotlaps (at stå på snowboard uden pauser, red.) på pisterne med vennerne."

Dette gør sig især gældende på hendes barndoms skicenter i Sogndal, "hvor folk er venlige, pisterne er varierede og sjove, og hvor du aldrig behøver at vente i kø". 

Helene synes også, at vandring både sommer og vinter er afslappende 'kos'.

"Efter min mening er vandring i fjeldene virkelig 'kos', men også i skovene rundt om Sogndal, hvor jeg voksede op. Det minder mig om min barndom, hvor min familie tilbragte meget tid her."

Langt væk fra fødebyen finder hun også masser af indre fred, ro og 'kos' på en slentretur langs Akerselva, der løber gennem det indre Oslo. Gåturene her anser hun som en afslappende måde at komme til og fra møder og opgaver i sit professionelle liv som TV-vært.

Som et afbræk fra at køre på snowboarding kan hun også lide at stå på skøjter. "At løbe på skøjter er bestemt 'kos' - det er supersjovt."

Vigtigheden af 'kos' i Norge understreges af landets forkærlighed for mad- og musikfestivaler.

"Norges mange festivalarrangører er klar over, at store dele af publikummet ved musikfestivalerne kommer på grund af det sociale," siger Katrine Siland, musikkritiker ved den store norske avis Aftenposten.

"Typisk køber folk billet lang tid før festivalprogrammet annonceres. Det er derfor først og fremmest 'kos', der tiltrækker publikum." 

'Kos' går hånd i hånd med bæredygtighed, også når det kommer til friluftskoncerter.

"Festivalerne arbejder nu hårdt på at tiltrække et miljøbevidst publikum. De tilbyder også god og varieret mad, ofte lavet på stedet af lokale råvarer. Med sådanne kulinariske oplevelser under åben himmel er det kun naturligt, at mange mennesker vælger at tilbringe dele af ferien på en festival," mener Katrine Sviland.

Blandt hendes favoritfestivaler er Ice Music Festival, der er blot en af den type festivaler om vinteren. Festivalen har en scene lavet af is, og alle instrumenter, der spilles på, er ligeledes lavet af is.

Om sommeren går Katrine sjældent glip af Pstereo i Trondheims Marinen park, Bergenfest midt i Bergen, Øyafestivalen i den østlige del af Oslo eller Piknik i Parken i Vigelandsparken i det vestlige Oslo. Trænafestivalen på øerne Sanna og Husøya i Nordlands amt er hendes absolutte favorit, på grund af det eksotiske element. 

Hvordan i alverden formår festivalarrangører, værter på store og små træhoteller, spisesteder med lokal mad og andre 'kos'-tilbydere at tiltrække flere og flere folk til deres ofte fjerntliggende steder?

"Fordi vi nordmænd er vant til at tage op på fjeldet for at stå på ski eller vandre, og hvert år sætter vi ny rekord i antal overnatninger i de mange selvbetjente hytter," Camilla Bjørn, chefredaktør på den ungdomsorienterede radiokanal NRK P3.

"Vi er flere og flere, der kigger efter det simple, men sceniske. 'Kos' handler om fællesskab, om at være sammen, om at dele oplevelser," tilføjer hun.

Det er derfor ingen overraskelse, at det mest populære norske tv-program til stadighed er det, der knapt så mundret hedder "Der ingen skulle tro, at nogen kunne bo". Over hele Norge, hele året rundt, fra de største byer til de inderste dele af fjorde og dale, er 'kos' konge.