Skip to main content

Norges mest unikke vandreoplevelser

1. Tømmerrenden i Vennesla

Besøg en autentisk og historisk glidebane “tømmerrende” i Vennesla i det sydlige Norge!

Den gamle tømmerkonstruktion, som kaldes en tømmerrende, blev før i tiden brugt til at transportere træstammer fra skoven og ned til floden. Nu om dage er den blevet omdannet til en unik gangsti, der fører dig gennem tunneler og over hængebroer – alt sammen i smukke naturomgivelser.

Turen varer cirka to timer og egner sig perfekt til alle aldre og årstider. Vandreturen er let, da du for det meste går på selve tømmerrenden.

2. Flørlitrappen

Giv dig selv en udfordring, og gå op ad verdens længste trætrappe, der med sine 4.444 trin når op i en højde af 750 meter over havets overflade. På vejen op kan du nyde den fantastiske udsigt over Lysefjorden i Stavanger-regionen.

Flørli er en seks kilometer lang og relativt krævende vandretur, som tager cirka fire timer at gå. Den smukke tur ender på praktisk vis samme sted, som den begynder. Det anbefales, at man går op ad trappen – ikke ned.

3. Gå på vandet

Fetsund Lenser erer et nationalt kulturarvsmonument, tømmerraftingmuseum og naturcenter, der ligger ved Glomma i nærheden af Lillestrøm i det østlige Norge.

Det er Norges eneste bevarede tømmersorteringsanlæg.

Det strækker sig cirka 2,3 kilometer langs floden og ligner et flydende fortov. Du kan næsten gå på vandet! Her finder du også en hyggelig café og en badeplads, hvis du får lyst til en frisk dukkert.

4. Gåtur i træernes kroner

Gå en tur gennem skoven 15 meter over jorden!

Trætopvejen er en del af Hamaren Aktivitetspark og er en sti i Fyresdal i det sydlige Norge, der er designet, så den er velegnet til både fodgængere, cyklister, barnevogne og kørestole.

Følg den en kilometer lange træpromenade, der går hele vejen til Klokkarhamaren, hvor stien ender i en cirkel med udsigt til alle verdenshjørner!

5. Pilgrimsrejsens kraft

Udforsk norsk kultur, lær om den nordiske historie, og tag del i en gammel europæisk tradition. Uanset din religiøse orientering er en pilgrimsrejse ikke kun en rejse i én forstand.

Der findes pilgrimsstier i mange dele af Norge, men de mest populære er de ni Skt. Olavsveje, som alle fører til den majestætiske Nidaros domkirke i Trondheim.

6. Sabotørstien

Gå den samme rute som sabotørerne, dengang de udførte en af de vigtigste aktioner i Anden Verdenskrig.

Sabotørstien er en berømt otte kilometer lang sti, der begynder ved Rjukan Fjellstue og slutter ved Vemork-værket.

Du kan nemt gå ruten alene. Stien er godt afmærket, og der er plakater undervejs, som fortæller historien om den dristige sabotagemission. Du kan også tage en guidet tur om sommeren.

7. Begynd din vandretur inde i et bjerg

Cirka 40 minutter fra Vemork-værket ligger Gaustabanenen kabelbane inde i Gaustabjerget i Rjukan. Den er den eneste af sin slags i Nordeuropa.

En lille sporvogn transporterer dig ind i selve bjerget, før du skifter til en shuttle-linje, der kører opad i en vinkel på 39 grader i 1.045 meters højde og ender i stiger1.800 meters højde over havets overflade.

Gaustabanen gør Gaustatoppen tilgængelig for alle - uanset alder eller konditionsniveau.

Nyd en af Norges smukkeste udsigter på toppen!

Du kan også vandre enten den ene eller begge veje, hvis du foretrækker det.

8. Tunnelvandring i Træna

Sanna-øen i Træna i Nord-Norge er kendt som "øen med de mytiske bjerge".

Sanna kan prale af høje bjergtoppe, hvide strande, gådefulde huler og fremragende vandrestier.

Gompen er den højeste bjergtop på Sanna, der kan nås uden klatreudstyr, og den eneste med en to kilometer lang sti, som går hele vejen op til toppen.

Vejen fører dig gennem en 300 meter lang tunnel. Der er mørkt, så tag en lommelygte med!

9. Tag på vandretur gennem Norge på bare én dag

Ja, det er faktisk muligt!

Læg ud med en naturskøn togtur på Ofotbanen eller en bustur fra den arktiske by Narvik til den svenske grænse, hvor du stiger af ved Bjørnfjell Station.

Derfra skal du følge den gamle Navvies’ Road alene eller med en lokal guide. Den 15 kilometer lange tur snor sig gennem vilde og dramatiske landskaber og går helt ned til Rombaksbotn ved Ofotfjorden, hvor du kan tage en gummibåd tilbage til Narvik.

10. Udforsk Norges højeste bjerg

Se ud over Norge fra den 2.469 meter høje Galdhøpiggen!

Det er både det højeste bjerg i Norge og det højeste i Nordeuropa.

Den korteste og mest populære vandrerute begynder ved Juvasshytta fjeldhytte. Bemærk, at du skal følges med en guide, da du krydser en gletsjer på vejen.

11. Gå bag et vandfald

Har du nogensinde spekuleret på, hvad der findes bag et storladent vandfald?

Find ud af det ved at vandre til Storfossen i Geiranger, som er en del af den nationalenaturskønne, nationale vandretur Fosseråsa, eller ved at besøge Steindalsfossen i Hardanger!

12. Oslos havnepromenade

Er dette verdens smukkeste havnepromenade? Gå en tur langs Oslos smukke Havnepromenade, som fører dig fra øst til vest (eller omvendt) langs Oslofjorden.

Et urbant eventyr ulig noget andet: Rolig natur kombineret med arkitektur og kultur i verdensklasse – og her er tilmed også lækker mad.

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.

Senest besøgte sider