Ofotbanen blev bygget for at transportere jernmalm fra minerne i Lapland i Sverige til Narvik, hvorfra det blev eksporteret til store dele af verden. Det lyder harmløst, ikke sandt?
Men i løbet af Anden Verdenskrig blev Ofotbanen en af grundene til, at nazisterne besatte Norge - de ville nemlig have fingrene i jernmalmen.
Tyskerne invaderede regionen den 9. april 1940, og i to måneder raserede kampene i et område, der på det tidspunkt var et ganske fjernt sted.
De norske og tyske tropper skulle ikke blot kæmpe mod hinanden, men også mod barske vejrforhold, stejle fjelde og mangel på proviant.
Slaget om Narvik efterlod mærker i hele regionen, og du kan se nogle af dem om bord Ofotbanen eller på Narvik Krigsmuseum.