Fra skiløb og vandreture til naturens eget smukke lysshow og verdens nordligste zoo. Velkommen til Narvik, det perfekte rejsemål for en aktiv ferie nord for polarcirklen.
Byen Narvik ligger i Nord-Norge, omgivet af fabelagtig natur. De høje fjelde nærmest svæver over den blå Ofotfjord, og de er perfekte for skiløb og vandring. Om vinteren danser nordlyset over nattehimlen, mens midnatssolen sikrer lange, lyse sommernætter.
I Narvik kan du hoppe på en af verdens smukkeste togture på Ofotbanen, bygget i slutningen af 1800-tallet. Undervejs kan du se minder fra Slaget om Narvik, der fandt sted under Anden Verdenskrig. Du kan lære mere om slaget på Narvik Krigsmuseum.
Polar Park i Narvik er verdens nordligste zoologiske have, og her kan du se ulve, los og bjørne, samt rensdyr, elge og polarræve.
Narvik er godt i gang med at blive certificeret som bæredygtigt rejsemål, en blåstempling, der gives til destinationer, der arbejder systematisk med at reducere turismens negative påvirkninger.
Få detaljeret rejseinformation på Narviks officielle hjemmeside.
Se alle mulighederne herunder, eller gå direkte til:
De bedste ting at lave
Gå ikke glip af disse højdepunkter.
Steder at bo
Fra komfortable hoteller til hyggelige hytter. Find det perfekte sted til dig.
Mad og drikke
Fra lokale lækkerier til gastronomi i højeste klasse.
Se selv
Sådan kommer du hertil og rundt omkring
Planlæg din rejse til Narvik med Norges officielle rejseplanlægger Entur.
Med fly
Harstad/Narvik Lufthavn ligger 1,5 time fra Narvik med bil. Lufthavnen har forbindelse med Andenes, Bodø, Oslo, Tromsø og Trondheim.
Annonce: Norwegian – billige flyruter til Norge og direkte forbindelse til mere end 70 europæiske lufthavne
Med bus
Ekspresbusser kører til og fra Narvik fra andre byer i Nord-Norge.
Næsten alle de største øer på Lofoten er forbundet med fastlandet med vej, og der er en række busser, der kører mellem Narvik og de forskellige samfund på øerne.
Rejsetiden fra Narvik til Svolvær på Lofoten er cirka 3.5 timer med bus. Turen til Harstad tager cirka 2 timer.
Med båd
Hurtigruten anløber Svolvær på Lofoten og Harstad, der begge er forbundet til Narvik med vej.
Med tog
Der kører dagligt tog mellem Narvik og Boden i Sverige. Rejsetiden er 5 timer. Det er muligt at tage toget fra Göteborg eller Stockholm til Boden.
Fra Narvik er der også tog til og fra Kiruna i Sverige, en tur der tager 2.5 timer.
I Norge kan du tage toget fra Oslo til Fauske, og skifte til en bus de sidste 4 timer til Narvik.
Med bil
Narvik beskrives ofte som porten til Nord-Norge. Hovedvej E6, der går hele vejen gennem Norge, fører lige gennem Narvik.
Der er en enkelt færgeovergang, mellem Bognes og Skarberget, med hyppige afgange.















































































