Oplev den
samiske kultur i Norge

Hvem er samerne?

Den samlede befolkning af samer i Norge, Sverige, Finland og Rusland anslås til cirka 80.000 personer, og omkring halvdelen af dem bor i Norge. De fleste bosættelser er placeret i det nordlige Norge, primært i fylket Finnmark. Der er dog også samiske samfund så langt sydpå som i fylket Innlandet i det østlige Norge, og du finder også mange mennesker med samisk afstamning i andre dele af landet.

Mange tror, at samiske traditioner kun består af farverigt tøj og rensdyrfangst med lassoer. Men den samiske arv findes og lever også i alt fra rapmusik og moderne arkitektur til nutidig kunst og banebrydende design. En nulevende samer kan være både prisvindende filmskaber eller en rensdyrholder på en snescooter. Men de kan begge føle den samme dybe forbindelse til naturen.

Hvis du besøger Nord-Norge, Trøndelag eller Røros, kan du opleve den samiske livsstil. Oplev historiefortælling i en traditionel lavvu (et samisk telt), kom helt tæt på rensdyr – eller se en samisk kunstudstilling.

Rensdyrhold

Rensdyrjagt og rensdyrhold har altid været en central del af samisk kultur. Det praktiseres primært i Nord-Norge, Trøndelag og nogle få andre områder. I dag er omkring 3.000 mennesker involveret i samisk rensdyrdrift, hvoraf 2.200 er i Finnmark. De ejer omkring 213.000 tamme rensdyr.

Rensdyravlerne tjener deres levebrød ved at sælge rensdyrprodukter. Kødet sælges over hele Norge og eksporteres også, og skindene laves til vanter, sko og andre lædervarer. Næsten hele rensdyret bruges – selv hornene omdannes til alt fra nyttige redskaber til smuk kunst.

Ikke overraskende er rensdyr også meget centrale i den samiske madkultur. Du kan simpelthen ikke besøge Finnmark eller Røros uden at smage rensdyrkød, som er en lokal specialitet. Rensdyr serveres på mange måder, men den mest kendte ret er nok bidus (artikel på norsk), en gryderet lavet af gulerødder, kartofler og langtidskogt rensdyrkød.

Samerne har flere sprog

Af de ti forskellige samiske sprog i verden findes seks i Norge. De tre, der aktivt bruges, er nordsamisk, lulesamisk og sydsamisk. Pitesamisk, umesamisk og skoltesamisk er i øjeblikket under revitalisering i Norge. Ingen af sprogene ligner hinanden, og de er heller ikke beslægtet med norsk – eller noget andet skandinavisk sprog for den sags skyld.

I store dele af 1900-tallet var det forbudt for samerne i Norge at tale deres eget sprog, og de blev tvunget til at lære norsk under strenge assimilationspolitikker. Som resultat taler lidt under halvdelen af samerne i Norge i dag et samisk sprog. Det samiske folk modtog en officiel undskyldning fra den norske regering i 1999.

Joikens renæssance

Joik – samisk folkemusik – er en af Europas ældste sangtraditioner. Den har unikke vokale karaktertræk og fremføres som en dedikation til en person, et dyr eller et sted.

Joikens overlevelse gennem århundreder, på trods af undertrykkende assimileringspolitikker fra den norske regering, er i sig selv et bemærkelsesværdigt fænomen. Joik blev fordømt som syndigt, og i 1950'erne blev det forbudt at bruge joik i skoler i samiske områder. Heldigvis er det ikke længere tilfældet. Mange unge kunstnere inkluderer joik som et element i moderne musik, og det er blevet stadig mere populært at kombinere joik med forskellige andre stilarter som jazz-, metal- og rockmusik.

Norske kunstnere, der er berømte for deres fortolkninger af joik, inkluderer Mari Boine, Ann-Mari Andersen, Frode Fjellheim, Ella Marie Hætta Isaksen, Elle Márjá Eira og Marja Mortensson og Isák.

Samisk sølv

Historisk set kunne samerne få adgang til sølv gennem handel med de nordiske lande, og mange af de sølvdesigns, der bruges i dag, stammer fra middelalderen.

Der er en tro på, at sølv og andre typer metal kan beskytte dig mod ondskab og bringe dig held. Samiske babyer får givet sølvamuletter for at beskytte dem.

Med tiden blev er også blevet brugt som ceremonielle symboler og bryllupsgaver. Mange smykker er blevet nøje bevaret og givet videre i generationer.

I dag er det meget almindeligt for samer at bære sølvsmykker med traditionelle designs, og gákti (traditionel samisk beklædning) er normalt pyntet med store sølvbrocher, spænder og bælteknapper.

Besøg det vidunderlige Juhls Sølvsmie i Kautokeino for at se de smukke og detaljerede designs på nært hold.

Smukt tøj

Den traditionelle beklædning "gákti", som er en slags kofte, er en anden velbevaret tradition. I dag bæres det mest ved særlige lejligheder som bryllupper, konfirmationer og andre særlige lejligheder. Farverne, mønstrene og udsmykningerne på gákti kan indikere en persons oprindelse og civilstand.

"Men nogle samer designer deres egne former for tøj inspireret af gákti. De kombinerer de traditionelle elementer med deres egen fantasi", ifølge Ann-Kristine Bongo fra Samisk Siida i Alta.

De traditionelle samiske farver er rød, blå, grøn og gul.

Duodji – samisk håndværk

Duodji kan være værktøj, tøj og tilbehør, der både er funktionelle og nyttige og inkorporerer kunstneriske elementer. Selvom der har været små ændringer i den traditionelle duodji, er mange håndværkstraditioner – såsom perlebroderi, vævning af snørebånd, træskæring og knivfremstilling – stadig godt bevarede. I dag betragtes traditionelle duodji som værdifulde kunstværker af samlere fra hele verden.

For at lære mere om, hvad der sker på den samiske kunstscene i dag, er det samiske center for samtidskunst i Karasjok bestemt et besøg værd. Galleriet har til formål at fremvise samisk samtidskunst, som spænder fra nye udtryk til traditionel duodji.