Skip to main content

Oplev den
samiske kultur i Norge

Dybt forankret i naturen og i gamle, betydningsrige traditioner.

Men også med en levende sans for fremtiden.

Den samiske kultur er lige så mangfoldig som naturen, den findes i.

Efter mange års undertrykkelse har samerne genvundet deres kulturarv!

Samerne, som er en oprindelige befolkningsgruppe fra den nordligste del af Skandinavien, har historisk set forsørget sig selv gennem jagt, fiskeri og indsamling af mad i naturen.

Samernes i kystområdet har traditionelt haft faste bosteder med fokus på landbrug, fiskeri og jagt, mens samerne i bjergområderne er kendt for rensdyrhold og en nomadisk livsstil, der følger årstidernes gang.

Mange samer lever stadig af rensdyrhold i dag.

Vi er ofte på farten og lader rensdyrene græsse på sommermarker og spise rensdyrlav om vinteren.

Nils-Henrik Sara

Sami Siida i Alta

Samisk kultur blomstrer også i disse år som kunst, håndværk og beklædning, som alt sammen er blevet bemærket internationalt.

Samisk kunst formidler virkeligheden intenst, og det er det, der fanger folk.

Dine Arnannguaq Fenger Lynge

Samisk kunstnernetværk, Dáiddadállu

Unge mennesker i dag lærer stolt samiske traditioner, og du kan se samisk teater i Čoarvemátta i Kautokeino.

Her findes både det samiske nasjonalteater Beaivváš og den samiske videregående skole og rensdyrholdskole.

Bures boahtin Sápmái! Velkommen til Sápmi!

Gamle lyde, traditionelt håndværk og en langvarig tradition for rensdyrhold. Men også en moderne, genfødt samisk identitet og en pulserende kunst- og kulturscene. Lær samerne at kende – et af Nordens oprindelige folk.

Hvem er samerne?

Den samlede befolkning af samer i Norge, Sverige, Finland og Rusland anslås til cirka 80.000 personer, og omkring halvdelen af dem bor i Norge. De fleste bosættelser er placeret i det nordlige Norge, primært i fylket Finnmark. Der er dog også samiske samfund så langt sydpå som i fylket Innlandet i det østlige Norge, og du finder også mange mennesker med samisk afstamning i andre dele af landet.

Mange tror, at samiske traditioner kun består af farverigt tøj og rensdyrfangst med lassoer. Men den samiske arv findes og lever også i alt fra rapmusik og moderne arkitektur til nutidig kunst og banebrydende design. En nulevende samer kan være både prisvindende filmskaber eller en rensdyrholder på en snescooter. Men de kan begge føle den samme dybe forbindelse til naturen.

Hvis du besøger Nord-Norge, Trøndelag eller Røros, kan du opleve den samiske livsstil. Oplev historiefortælling i en traditionel lavvu (et samisk telt), kom helt tæt på rensdyr – eller se en samisk kunstudstilling.

Rensdyrhold

Rensdyrjagt og rensdyrhold har altid været en central del af samisk kultur. Det praktiseres primært i Nord-Norge, Trøndelag og nogle få andre områder. I dag er omkring 3.000 mennesker involveret i samisk rensdyrdrift, hvoraf 2.200 er i Finnmark. De ejer omkring 213.000 tamme rensdyr.

Rensdyravlerne tjener deres levebrød ved at sælge rensdyrprodukter. Kødet sælges over hele Norge og eksporteres også, og skindene laves til vanter, sko og andre lædervarer. Næsten hele rensdyret bruges – selv hornene omdannes til alt fra nyttige redskaber til smuk kunst.

Ikke overraskende er rensdyr også meget centrale i den samiske madkultur. Du kan simpelthen ikke besøge Finnmark eller Røros uden at smage rensdyrkød, som er en lokal specialitet. Rensdyr serveres på mange måder, men den mest kendte ret er nok bidus (artikel på norsk), en gryderet lavet af gulerødder, kartofler og langtidskogt rensdyrkød.

Samerne har flere sprog

Af de ti forskellige samiske sprog i verden findes seks i Norge. De tre, der aktivt bruges, er nordsamisk, lulesamisk og sydsamisk. Pitesamisk, umesamisk og skoltesamisk er i øjeblikket under revitalisering i Norge. Ingen af sprogene ligner hinanden, og de er heller ikke beslægtet med norsk – eller noget andet skandinavisk sprog for den sags skyld.

I store dele af 1900-tallet var det forbudt for samerne i Norge at tale deres eget sprog, og de blev tvunget til at lære norsk under strenge assimilationspolitikker. Som resultat taler lidt under halvdelen af samerne i Norge i dag et samisk sprog. Det samiske folk modtog en officiel undskyldning fra den norske regering i 1999.

Joikens renæssance

Joik – samisk folkemusik – er en af Europas ældste sangtraditioner. Den har unikke vokale karaktertræk og fremføres som en dedikation til en person, et dyr eller et sted.

Joikens overlevelse gennem århundreder, på trods af undertrykkende assimileringspolitikker fra den norske regering, er i sig selv et bemærkelsesværdigt fænomen. Joik blev fordømt som syndigt, og i 1950'erne blev det forbudt at bruge joik i skoler i samiske områder. Heldigvis er det ikke længere tilfældet. Mange unge kunstnere inkluderer joik som et element i moderne musik, og det er blevet stadig mere populært at kombinere joik med forskellige andre stilarter som jazz-, metal- og rockmusik.

Norske kunstnere, der er berømte for deres fortolkninger af joik, inkluderer Mari Boine, Ann-Mari Andersen, Frode Fjellheim, Ella Marie Hætta Isaksen, Elle Márjá Eira og Marja Mortensson og Isák.

Inspireret af samisk kultur

Meget moderne arkitektur er blevet inspireret af samisk kultur og traditioner.

I 1989 blev Sametinget åbnet efter talrige protester i 1970'erne og 1980'erne mod opførelsen af et vandkraftværk i Altaelva-floden i Nordnorge, kendt som "Alta-konflikten".

Siden da har de norske samer kunnet vælge repræsentanter til et parlament, der udelukkende fokuserer på samiske anliggende.

Det iøjnefaldende stykke arkitektur i Karasjok i Finnmark (kendt som den samiske hovedstad) er formet som en lavvu – et samisk telt – som altid har været et symbol på den samiske nomadekultur.

Gæster er velkomne til at deltage i guidede ture i parlamentsbygningen, som foregår på samisk, norsk og engelsk.

Udforsk Čoarvemátta i det nærliggende Kautokeino, designet af de anerkendte norske arkitekter, Snøhetta, i samarbejde med 70°N arkitektur og kunstneren Joar Nango.

Her findes både det samiske nasjonalteater Beaivváš og den samiske videregående skole og rensdyrholdskole.

Navnet Čoarvemátta kommer fra de samiske ord for horn og rod. Det inderste led i et rensdyrhorn er inspirationen for bygningens form, mens eksteriøret ligner en lavvu.

Samisk sølv

Historisk set kunne samerne få adgang til sølv gennem handel med de nordiske lande, og mange af de sølvdesigns, der bruges i dag, stammer fra middelalderen.

Der er en tro på, at sølv og andre typer metal kan beskytte dig mod ondskab og bringe dig held. Samiske babyer får givet sølvamuletter for at beskytte dem.

Med tiden blev er også blevet brugt som ceremonielle symboler og bryllupsgaver. Mange smykker er blevet nøje bevaret og givet videre i generationer.

I dag er det meget almindeligt for samer at bære sølvsmykker med traditionelle designs, og gákti (traditionel samisk beklædning) er normalt pyntet med store sølvbrocher, spænder og bælteknapper.

Besøg det vidunderlige Juhls Sølvsmie i Kautokeino for at se de smukke og detaljerede designs på nært hold.

Smukt tøj

Den traditionelle beklædning "gákti", som er en slags kofte, er en anden velbevaret tradition. I dag bæres det mest ved særlige lejligheder som bryllupper, konfirmationer og andre særlige lejligheder. Farverne, mønstrene og udsmykningerne på gákti kan indikere en persons oprindelse og civilstand.

"Men nogle samer designer deres egne former for tøj inspireret af gákti. De kombinerer de traditionelle elementer med deres egen fantasi", ifølge Ann-Kristine Bongo fra Samisk Siida i Alta.

De traditionelle samiske farver er rød, blå, grøn og gul.

Duodji – samisk håndværk

Duodji kan være værktøj, tøj og tilbehør, der både er funktionelle og nyttige og inkorporerer kunstneriske elementer. Selvom der har været små ændringer i den traditionelle duodji, er mange håndværkstraditioner – såsom perlebroderi, vævning af snørebånd, træskæring og knivfremstilling – stadig godt bevarede. I dag betragtes traditionelle duodji som værdifulde kunstværker af samlere fra hele verden.

For at lære mere om, hvad der sker på den samiske kunstscene i dag, er det samiske center for samtidskunst i Karasjok bestemt et besøg værd. Galleriet har til formål at fremvise samisk samtidskunst, som spænder fra nye udtryk til traditionel duodji.

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.

Senest besøgte sider