I Norge er naturen levende af fortællinger – de former ikke blot landskabet, men også den måde, nordmænd ser verden omkring sig på.
Det mytiske Norge
Videnskaben fortæller os, at istiden formede Norges vilde landskab.
Men det er ikke den historie, du er her for at høre denne gang – er det?
“Vi er slet ikke alene her i denne skov.”
Merete
Lokal skovfoged
Trolde, ånder og skjulte skovvæsener – nogle af dem forsvandt aldrig. De venter i skyggerne …
… eller blev forvandlet til sten og blev til de fjeldtinder, du ser i dag.
Læs om videnskaben bag fjordene og fjeldene
Norges geologiske historie strækker sig over næsten tre milliarder år. Fastlandet er kendetegnet ved langvarig hævning og erosion via gamle floddalsystemer, som blev dannet af gletsjere under istiderne i Kvartærtiden gennem de seneste 2,5 millioner år.
Norges landskab er altid i forandring. Langsomt formes landet af vejr, gletsjere og floder, der slider det ned og flytter sand og sten til søerne og fjordene. Nogle gange forandrer naturen landskabet pludseligt med oversvømmelser, jordskred eller stenskred. Selve landet hæver sig stadig og gør op efter vægten fra de store iskapper, som smeltede efter den sidste istid.
Kilde: Store Norske Leksikon
Hvad formede Norge?
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor verden ser ud, som den gør? Hvorfor fjeldene rejser sig så brat, hvorfor dalene skærer så dybt, og fjordene slynger sig som blodårer gennem landet?
I Norge udspringer svarene på disse spørgsmål både af videnskab og folklore.
Troldeansigter titter frem fra de ru klipper, deres næser stikker ud af stenene, og hulerne gaber som åbne munde.
En skjult underverden
Fortællinger er blevet videregivet gennem generationer, fra landsby til landsby.
Historier om søuhyrer og skovånder blev fortalt til børn – ikke kun som eventyr, men som advarsler og vejledninger, der skulle holde dem væk fra ufremkommelige sumpe, dybe søer og farlige kyster. Myter blev brugt til at holde børn i sikkerhed.
Få har skildret disse mytiske fortællinger så levende som Theodor Kittelsen (1857–1914), en af Norges mest berømte kunstnere, som nok altid også vil være kendt som “troldemaleren”.
På Nasjonalmuseet i Oslo kan du opleve nogle af hans fortryllende værker.
Kunst af Theodor Kittelsen: Den undvigende Huldra lokker mænd ind i skoven – hun er smuk set forfra, men det er en farlig illusion, for bagtil skjuler hun en hul ryg og en ko-hale, som afslører hendes sande natur. De, der følger med hende, risikerer aldrig at vende tilbage. Draugen, en spøgelsesagtig skikkelse, stiger op af havet for at varsle storme, mens Nøkken, en formskiftende vandånd, lokker mennesker til søerne med hjemsøgende violinmusik. Og hvis du lytter stille under et vandfald, kan du måske høre Fossegrimen spille på sin harpe.
Norske fortællinger
Scroll ned, og opdag fem skjulte fortællinger om Norges mest ikoniske landskaber – fra nord til syd.
Ud for Helgelandskysten rejser Torghatten sig som en stor kuppel, gennembrudt af et gigantisk hul lige gennem midten.
Ifølge sagnet er dette ikke naturens værk.
Torghatten – fjeldet med et hul
Det ikoniske Torghatten, som rejser sig på øen Torget nær Brønnøysund i Nordland, er berømt for sin naturlige tunnel – 160 meter lang, 35 meter høj og op til 20 meter bred.
Tunnelen, som blev dannet under den skandinaviske istid, findes også i de lokale sagn: En jaloux trold skød en pil efter en flygtende jomfru, men hendes beskytter, trolden Sømna, kastede sin hat ind i pilens bane. Pilen gennemborede hatten, og da den faldt i havet, stod solen op og forvandlede dem alle til sten – og formede fjeldlandskabet, som vi ser det i dag.
At gå gennem Torghattens tunnel føles som at træde ind i et øjeblik frosset i tid. En sti fører dig op til åbningen på cirka 25–30 minutter – men vær forsigtig undervejs.
Sagnet om Torghatten er en del af den større saga om, hvordan Helgelands fjelde blev til. I dag kan du selv opleve disse sagnomspundne fjelde: Dønnamannen, Hestmannen, Lekamøya og Vågakallen i Lofoten.
Se videoen, og hør sagnet om Torghatten
Jutulhogget – jættens kløft
I Østerdalen skærer den dramatiske kløft Jutulhogget sig gennem landskabet som et ar. Nordeuropas største kløft, dannet under den sidste istid for 10.000 år siden, er et UNESCO-klassificeret geologisk vartegn. Dens klippevægge og skråninger rummer en enestående planteverden med arter, der ikke findes andre steder i fjeldregionen.
Folketroen siger, at kløften ikke blev skabt af is eller vand, men af en “jutuls”, altså en jættes, vrede. Forbitret over sin rival i Rendalen huggede jætten i jorden for at tømme sin nabos sø. Myten indeholder en vild og tidløs storhed, som stadig kan mærkes, når man står på kanten af kløften.
Nyd udsigten fra oven, eller oplev den helt tæt på ved at gå ned ad den stejle sti – pas på ikke at løsne sten!
… var det en kæmpestor jutul som skabte dette?"
Jotunheimen – jætternes rige
I nordisk mytologi var Jotunheimr hjemsted for ”jotnerne”, mægtige frostjætter, som stod i opposition til guderne og ofte blev forbundet med naturens rå kræfter som is, storme og fjelde.
I dag er Jotunheimen et nationalparkområde med spidse tinder, gletsjerdale og Nordeuropas højeste fjeld, Galdhøpiggen. Når man vandrer her, omgivet af stilhed og sten, er det let at forstå, hvorfor oldtidens mennesker forestillede sig jætter vandre hen over dette land.
Udforsk Jotunheimen, og gør dig klar til at blive tryllebundet!
Trollheimen – troldenes hjem
Trollheimen, “Troldenes hjem”, er et fjeldområde i Midtnorge, hvor takkede tinder rejser sig over grønne dale og klare elve. Navnet stammer fra gamle fortællinger om trolde – kæmpevæsener, som færdedes i de norske fjelde og skove. Men troldene vovede sig kun frem under nattens dække, for der var én ting, de virkelig frygtede: Sollyset.
Hvis de blev hængende, når de første stråler fra daggry ramte landet, ville de blive forstenet for evigt. Har du turdet se godt nok efter til at få øje på en?
Jættikette
1. Respektér skoven 🌲
Træd varsomt – træer, klipper og bække er hjemsted for trolde, huldrer og andre skjulte væsener. Forstyrrer du dem, kan det få dem til at drille!
2. Tal dæmpet 🎶
Syng, grin eller tal stille. Højlydt og respektløs opførsel kan gøre trolde og skovånder vrede.
3. Bliv på stien 🥾
Vandrere, der går for langt væk, risikerer at fare vild – eller at blive ført på afveje af en drilsk huldre.
4. Efterlad ingen spor 🌿
Tag dit affald med dig. Trolde bryder sig ikke om skrald i deres fjelde, skove og fjorde.
5. Vær nysgerrig, ikke grådig 👀
Nyd naturen og de mytiske steder, men tag ikke sten, planter eller skatte med – de tilhører landet (og måske troldene!).
6. Respektér dyrelivet 🦌
Iagttag dyrene på afstand. Jagt, fodring eller forfølgelse kan gøre deres skjulte vogtere vrede.
Besøg de mest spektakulære naturformationer
Bølgerne langs Norges barske kyst hvisker stadig om vikingesagaer og fortællinger om guder og monstre.
Sagaerne er dybt forankret i nordisk mytologi og vikingetiden – fortællinger om helte, guder og episke slag, som giver et indblik i, hvordan vores forfædre så verden.
Sankt Olav og Midgårdsormen
En af de mest berømte skikkelser i disse sagaer er Sankt Olav, også kendt som Olav Haraldsson, som var Norges konge fra 1015 til 1028. Hans største betydning kom dog efter hans død, som indtraf under det berømte Slaget på Stiklestad i 1030 – et vendepunkt, der bidrog til at samle Norge og gøre kristendommen til hovedreligion.
Ifølge sagaerne drog Sankt Olav på vikingetogter allerede fra tolvårsalderen. På en sådan rejse sejlede han sydpå langs Norges kyst for at undslippe sine fjender ved Egersund, og da han blev tvunget til at trække sit skib på land, kløvede han klippen med kølen.
Se videoen og hør sagaen om Sankt Olav:
En anden saga fortæller om Sankt Olavs møde med en ond orm ved navn Midgardsormen eller St. Olavsormen på en mark, som i dag er en del af Magma UNESCO Global Geopark. Da kongen sejrede over ormen, siges dens krop at være blevet til den lange, græsklædte bakke, man ser der i dag.
Kilde: Magma Geopark / Store Norske Leksikon
Vores historie og traditioner
Norske naturfænomener
Udforsk den vilde, utæmmede natur.
Der var engang …
Se hele fortællingen udfolde sig – lær nogle af de mest berømte sagaer at kende i de landskaber, der inspirerede dem.
