Stavkirker i Norge

Vikingearv

I middelalderen blev der opført store katedraler af sten i mange dele af Europa. I Norge blev en lignende teknik benyttet, blot med træ som hovedmateriale.

Kirkernes trædøre og udsmykninger er ofte smukt udskåret. Udsmykningen er sædvanligvis en blanding af kristne motiver og hvad der formentlig var de hedenske vikingers dyr og drager.

Vikingerne havde lange traditioner for at bygge huse og både af træ, og det var derfor naturligt, at disse byggeteknikker blev videreudviklet. Stavkirkerne var resultatet af deres anstrengelser.

Der findes mange typer stavkirker, men det væsentligste fællestræk for dem alle er brugen af stolper (eller ’stave’) og et skelet af tømmer og planker – deraf navnet stavkirke.

Der er grund til at tro, at mange stavkirker blev bygget på hellig norrøn grund. I gammel tid havde de ikke bedehuse og udøvelsen af den norrøne religion foregik udendørs i hellige lunde, ved et alter eller ved et hedensk hov. Et hov var ofte det største rum hos den rigeste beboer i landsbyen.

Hvor kan du finde stavkirkerne?

Engang var de at finde over hele landet, men i dag findes der blot 28 bevarede stavkirker rundt omkring i landet.

Den bedst bevarede stavkirke er Borgund Stavkirke i Lærdal i Fjord Norge. Men der er også smukke eksempler andre steder i landet, for eksempel den finurlige stavkirke i Heddal i Telemark, den rekonstruerede stavkirke i Fantoft lidt uden for Bergen samt Urnes Stavkirke i Lister, der er på UNESCOs verdensarvsliste.

En stavkirke fra Gol er blevet flyttet til Norsk Folkemuseum på Bygdøy i Oslo, hvor den er blevet genopført i sin oprindelige udformning. Du kan også se en lille stavkirke (oprindeligt fra Garmo) på frilandsmuseet Maihaugen i Lillehammer.

Disse kirker er ikke de eneste, der er blevet flyttet gennem tiden.

Stavkirkernes endeligt

Stavkirker har ikke altid været så værdsat, som de er i dag. I begyndelsen af det 19. århundrede var langt de fleste stavkirker forsvundet fra landkortet. I 1851 bekendtgjorde en ny lov, at alle kirker skal have plads til at rumme 30 procent af sognets befolkning. Befolkningstallet øgedes hurtigt på den tid, og mange af de tilbageværende stavkirker blev for små. Nye, varme og lyse kirker blev opført, og de nye kirker blev hurtigt mere populære end de gamle stavkirker, der var kolde og mørke.

Derfor blev mange stavkirker revet ned eller solgt mellem 1851 og 1890. Træet kunne genbruges i andre bygninger. Men heldigvis kunne nogle mennesker stadig se værdien i stavkirkerne og arbejdede hårdt på at bevare dem.

Vang Kirkes beskytter

En af de kirker, der blev reddet, var den smukke Vang Kirke, der i dag er verdens mest besøgte stavkirke. Men faktisk ligger den slet ikke i Norge, men derimod i Polen!

Helten i denne historie er Johan Christian Clausen Dahl, en maler fra Bergen, der blev Norges første professor i kunsthistorie. Han var en central skikkelse i skabelsen af Fortidsminneforeningen, der var en vigtig aktør i bevarelsen af stavkirker. Han skrev en vigtig artikel om stavkirkernes oprindelse og unikhed, og om deres ’fantastiske former’, hvilket var med til at redde de resterende kirker. Han introducerede også disse enestående bygningers historie til et bredere publikum af europæiske kunsthistorikere.

Dahl købte Vang Kirke på en auktion og overtalte Preussens konge til at flytte kirken til Berlin. Den blev taget ned stykke for stykke og sendt mod syd med hest, slæde og skib. Et år senere befalede kongen, at kirken skulle genopføres i dét, der i dag er den lille by Karpacz, i det sydlige Polen.

Kirken har mistet noget af sin norske identitet undervejs, men én ting er sikkert: Hvis Dahl ikke havde erhvervet sig kirken dengang, ville den have været tabt for altid.

Adgang for alle

Der findes i dag 28 bevarede stavkirker rundt omkring i landet. Som det fremgår af kortet herunder, befinder langt størstedelen af dem sig i de indre dele af Østlandet og Fjord Norge.

De fleste af dem er åbne for besøg om sommeren, mens andre tager imod besøgende hele året rundt.