De norske vikinger

Hvem var vikingerne?

Vikingerne var handelsmænd, bønder og søfarere fra de nordiske lande i vikingetiden (cirka 800-1050). Vikingerne sejlede ofte ud på ekspeditioner i andre dele af Europa for at handle og bosætte sig - men også for at plyndre.

Hvad var den mest højteknologiske opfindelse for tusind år siden? Måske de hurtige vikingeskibe? Disse avancerede konstruktioner hjalp med at bygge kulturelle bånd til Europa, og de var ligeledes yderst vigtige når det kom til at binde de nordiske folk sammen.

Vikingerne prægede Nordeuropa for altid, og deres mange fortidslevn kan forvandle enhver ferie til et eventyr.

Vikingehistorie og -kultur

Vikingetiden begyndte i år 793 med angrebet på klosteret Lindisfarne i England, det første vikingeangreb vi kender til. De næste knap 300 år herskede vikingerne i de nordiske lande, indtil drabet på Harald Hårderåde på Stamford Bridge i år 1066 markerede slutningen på vikingeæraen.

Opdagelsesrejser, plyndringstogter, kolonisering og handel bragte vikingerne vidt omkring i verden. I begyndelsen overlevede blot få af de søfarende vikinger de barske rejser, men flåden voksede sig større og til sidst havde de hundredvis af de såkaldte langskibe. De sejlede over Østersøen og ned ad de russiske floder, helt ned til Sortehavet og det Kaspiske Hav, til Byzantium og Bagdad. De var også de første europæere til at sætte fod på Grønland og i Nordamerika. Leif den Lykkelige fandt angiveligt Amerika omkring år 1000, cirka 500 år før Christopher Columbus.

Kolonisering

Vikingerne grundlagde adskillige byer og kolonier uden for Skandinavien, herunder Dublin i Irland og Normandiet i Nordfrankrig. Dublin var en vigtig bosættelse i mere end tre århundreder. Mellem årene 879 og 920 koloniserede vikingerne Island, hvilket blev springbrættet til senere kolonisering af Grønland. Vikingebosættelsen L’Anse aux Meadows på Newfoundland i Canada er blevet dateret til omkring år 1000.

Vikingekrigere

Hvordan kunne så lille et folk erobre så meget land? De norske vikinger var karakteriseret af deres mod og overtroiske tilgang, der gjorde dem meget risikovillige. De havde en fantastisk evne til at ryste nederlag og tab af sig, uanset om det var i kampe på land eller på farlige ekspeditioner til havs. Antallet af døde i krig var nogle gange ekstremt højt i forhold til det totale antal vikinger, men det stoppede dem ikke i at erobre og udforske i omkring 250 år.

Fredlige handelsmænd og mjøddrikkere

Vikingerne er nok mest kendt for at plyndre, og med rette. Men på samme tid levede mange af dem fredelige liv som handelsmænd og bønder, og meget af handlen med udlandet var baseret på byttehandler. De, der ikke var på havet, sørgede for familierne og for at landbruget var produktivt. Dagligdagen var måske nok hård og krævende, men den var ikke uden glæder. Den mest kendte vikingedrik er mjød, en alkoholisk øl-lignende bryg sødet af honning.

Vikingetidens endeligt

De opdagelsesrejsende vikinger bragte deres kultur med til det kontinentale Europa, men de importerede også udenlandsk kultur, sprog og viden. Mod slutningen af vikingetiden var vikingerne svækkede på grund af nationale stridigheder og modstand fra andre europæiske lande, der nu havde lært at forsvare sig selv mod angreb ved at bygge fæstninger.

Store norske vikingekonger

Harald Hårfager (850–932)
Den første monark til at regere over en væsentlig del af Norge. Ifølge sagnet nægtede han at klippe sit hår indtil han blev konge af Norge.

Erik Blodøkse (885–954)
Konge af Norge mellem 933 og 935. Tilnavnet 'Blodøkse' siges at stamme fra hans deltagelser på vikingetogter.

Håkon den Gode (918–961)
Konge af Norge fra 930’erne til 960. Brugte sine uddannelsesmæssige oplevelser fra England til at forene mere af landet end sin bror, Erik Blodøkse.

Olav Tryggvason (963–1000)
Konge af Norge mellem 995 og 1000. Hans største bedrift som konge var at omvende store dele af landet til kristendommen (romersk-katolsk).

Olaf II, kendt som Skt. Olav (993–1030)
Konge af Norge mellem 1015 og 1028. Var krigsleder i England og Frankrig før han vendte tilbage til Norge. Olaf så det som sit kald at forene Norge til ét kristent rige. Kanoniseret efter sin død i Slaget ved Stiklestad den 29. juli 1030.

Magnus den Gode (1024–1047)
Konge af Norge mellem 1035 og 1047. Drog nytte af faldende brutalitet blandt befolkningen samt vikingernes ønske om at genetablere monarkiet.

Harald Hårderåde (1015-1066)
Konge af Norge mellem 1045 og 1066. Regerede det første år sammen med Magnus den Gode. Han døde i Slaget ved Stamford Bridge, hvilket markerede slutningen på vikingetiden.

Vikingeskibe

Hvor hurtigt kunne de sejle? På en god dag kunne skibene bevæge sig med 15-17 knob.

De hurtige skibe er en af hovedårsagerne til, at vikingekrigerne kunne vinde så meget land på så kort tid. De maritime opfindelser gjorde det muligt at binde det nordlige og sydlige Europa sammen, hvilket havde store konsekvenser på kontinentet.

Konstruktionen

Vikingernes arketypiske fartøjer, kendt som langskibe, blev kopieret af adskillige andre kulturer og prægede skibsbyggeri i hundredvis af år. Overlappende egeplanker blev sømmet sammen og beskyttet af flere lag tjæret uld og nogle gange dyrehår.

Hemmeligheden bag de hurtige skibe var det lange, smalle skrog, der blev holdt i balance af en køl. Disse skibe var lette og specielt designede til at navigere hurtigt og let på lavvande. De var også dobbeltrettede og der kunne derfor ændres sejlretning uden at skibet først skulle vendes. Dette var en stor fordel på farvande med skjulte isbjerge og havis.

Langskibene havde årer langs næsten hele dets længde, og senere udgaver kombinerede den rå muskelkraft med vindkraft.

Brugen

Skibene blev benyttet til plyndringstogter og andre angreb såvel som mere fredelige handelsrejser. Mange vikinger døde i kamp længere nede i Europa, og i år 876 gik omkring 4.000 liv og 120 både tabt i en storm ud for det sydlige Englands kyst. Når fremtrædende vikinger døde, blev de placeret på et begravelsesskib med deres tøj, smykker og dyr.

En af de mest iøjnefaldende gravhøje i Skandinavien er den såkaldte Oseberg-høj. I år 834 blev Oseberg-dronningen begravet på et enormt skib med alle sine værdier. Graven indeholdt også en anden kvinde af ukendt oprindelse.

Kvindernes magt

Hvad med kvindernes rettigheder i vikingetiden?

Kvinderne havde flere rettigheder i vikingernes samfund end i de fleste andre dele af Europa. De havde som regel ret til at lade sig skille, og hvis deres mand døde, arvede de alle hans ejendele. De var delvist beskyttet ved lov mod seksuelle krænkelser, og en vikingemands kone ansås som gårdens overhoved, mens manden var bortrejst. Nutidens fascination af vikingetiden er ikke blot på grund af deres ry for at være blodtørstige krigere, men også på grund af deres måde at opbygge et samfund og leve på.

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejds partnere.

Tag på vikingetur

Besøg historiske steder, sejl i et vikingelangskib eller vær selv viking for en dag.

Opdag mere

Senest besøgte sider