I Setesdalen er et passioneret lokalsamfund i gang med at genoplive Norges ikoniske træarkitektoniske arv ved at bygge en traditionel stavkirke, lavet med teknikker fra vikingetiden. Kirken forventes at stå færdig i 2030.


At bygge en stavkirke
… uden moderne værktøj!
Forestil dig at træde 800 år tilbage i tiden. Heste trækker tømmer. Der er Ingen moderne maskiner, elværktøj eller materialer at finde. Kun træ, økser, håndværk …
… og et lokalsamfund, der er fast besluttet på at vække historien til live.
Norge har ikke set disse byggemetoder i brug i århundreder.
Men her, i Setesdal, rejser en ny stavkirke sig.

Sandra Birkenes, projektleder
En stavkirke rejser sig i Setesdal
"Hvis vi havde vidst, hvor stort det ville blive, havde vi måske ikke turdet begynde," siger projektleder Sandra Birkenes.
At bygge en stavkirke i det 21. århundrede uden moderne værktøj lyder måske som et ekstremt ambitiøst projekt. Men i Rysstad i den maleriske Setesdal i Sørlandet gør lokalsamfundet netop dette.
“Det er en lille protest mod den måde, samfundet bevæger sig på, hvor fart og effektivitet prioriteres over kvalitet og håndværk.”
Sandra Birkenes
Det oprindelige mål var at skabe en attraktion for landsbyen, som kunne øge turismen og styrke de lokale erhverv i dalen. Projektet er siden vokset langt ud over lokalområdet og er blevet et nationalt anliggende.
Vikingearv
I middelalderen, hvor store dele af Europa byggede katedraler i sten, udviklede Norge en unik kirketradition i træ: Stavkirker, opkaldt efter deres hjørnestolper eller staver, som består af tømmerkonstruktioner med vægge af oprette planker.
Mange er udsmykket med indviklede udskæringer af nordiske motiver såsom vikingeskibe, foruden kristne symboler.
Stavkirker blev ofte opført på gamle hellige steder, hvor folk tidligere samledes under åben himmel for at dyrke deres guder. Da traditionen var på sit højeste havde Norge sandsynligvis mellem 1.300 og 2.000 stavkirker.
I løbet af 1800-tallet førte demografiske ændringer, forfald, nye byggeskikke, brande og nye kirkelove til, at størstedelen gik tabt. I dag står kun 28 tilbage, bevaret som uvurderlige kulturarv.
Genopbygningen
Når det gjaldt om at vælge et udgangspunkt for stavkirken, kiggede teamet mod Norges bedst bevarede eksempel: Borgund stavkirke i Lærdal i Fjord Norge. Selvom den nye kirke vil få lokale detaljer baseret på teamets egne design, er Borgund den mest præcise skabelon.

Setesdalen var historisk hjem for Hylestad stavkirke, som engang stod på en mark i Rysstad, før den blev revet ned i 1664.
En jordradarscanning blev foretaget over stedet, hvor kirken engang stod. Resultaterne viser, at kirkens mål næsten er identiske med Borgund stavkirke. Selvom den nye kirke ikke bygges på det oprindelige sted, da stedet er fredet, vil den blive placeret lige på den anden side af floden, ved siden af Setesdal Museum.
Hylestad-portalerne
Hylestad-portalerne er de eneste bevarede elementer, som med sikkerhed stammer fra den første stavkirke i Hylestad. Disse portaler har stor kulturel betydning i Norge og vil blive genskabt i den nye kirke.
Hylestad-portalen er den ældste og mest berømte af en gruppe stavkirkeportaler fra 1200-tallet. Portalen er dekoreret med udskårne scener fra sagaen om Sigurd Fafnersbane. En udskæring viser den velkendte scene, hvor Sigurd dræber dragen Fafner. Blod fra Fafners hjerte rammer Sigurds læber, og pludselig kan han forstå fuglesangen i træerne over sig. Udskæringerne på den moderne norske 1-kronsmønt er også taget fra Hylestad-portalen.
De originale portaler udstilles på Historisk Museum i Oslo.
Kilde: Store Norske Leksikon
Ingen moderne værktøj
Og det mest imponerende er, at teamets mål er at bygge kirken udelukkende med teknikker fra middelalderen. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, når moderne sikkerhedsstandarder skal opfyldes.
"Når det kommer til at rejse de 10 meter høje vægge i hånden … jeg glæder mig virkelig til at se processen uden nogen form for moderne udstyr som kraner," siger Sandra.
Store spørgsmål, som for eksempel hvordan væggene oprindeligt blev rejst, kan betyde, at teamet må bygge dele to gange for at finde den mest sandsynlige metode, forklarer hun.
"Vi joker med, at vi ender som kirken i Barcelona, der aldrig bliver færdig," tilføjer hun.
Selv værktøjet, håndværkerne bruger, er håndlavet for at genskabe redskaberne fra perioden, så de kan lave de samme mærker i træet som dem, man finder på de originale kirker.
Dertil kommer udfordringen med at skaffe det rette tømmer, da de skal bruge træ fra langsomt voksende træer af den højeste kvalitet. De håber at finde det lokalt i Setesdal, men kan blive nødt til at lede udenfor området.
1.000 mennesker i arbejde
Over tusind mennesker, fra ivrige studerende til mesterhåndværkere, bidrager til projektet.
En af de centrale skikkelser bag projektet er Øyvind Mauren. Det, der begyndte som hobby-tømrerarbejde som 14-årig, voksede sig til en livslang passion for historiske bygninger og middelalderen. I dag arbejder han fuld tid med at restaurere gamle bygninger.
Sammen med Marton Laksesvela og Øyvind Jacob har han allerede brugt 1.800 timer på at konstruere den første model af den nye stavkirke.
Et åbent, levende klasseværelse
Projektet fungerer som vigtig dokumentation og forskning for at opnå dybere forståelse af norsk kulturarv og byggetraditioner.
“Det ligger til grund for moderne byggeri og restaurering og giver læring fra en tid, hvor byggepraksis nåede en standard, vi endnu ikke har matchet.”
Øyvind Mauren
Håndværker

Kirken forventes færdig i 2029–2030. Projektet vil være åbent for besøgende i løbet af hele processen og vil fungere som en attraktion både før og efter fuldførelsen.
Besøgende vil kunne deltage i aktiviteter under byggeprocessen, såsom smedearbejde og træskæring. Hvis du nogensinde har drømt om at være en viking, så er det her din chance!
En spændende fremtid
Det høje niveau af interesse har overrasket teamet.
"Jeg troede, det ville være ret niche, men vi har fået forespørgsler fra hele verden om at deltage, hvilket kan åbne døre for både national og international finansiering," siger Sandra.
Projektet har også tiltrukket international medieopmærksomhed. France TV besøgte stedet og portrætterede projektet i en serie om norske stavkirker.
Teamet ser også muligheder for lokale virksomheder, såsom at brygge en stavkirke-øl sammen med et lokalt bryggeri. ”Bygningen vil være en attraktion med wow-effect, men det vil også åbne nye muligheder for lokale virksomheder,” tilføjer Sandra.
Besøg en stavkirke
I dag står kun 28 stavkirker af forskellig størrelse tilbage i mere eller mindre god stand.
Hvis du vil opleve den bedst bevarede stavkirke – som også er forbilledet for den nye kirke i Setesdal – så besøg Borgund stavkirke i Lærdal i Fjord Norge. Du kan også se andre eksempler såsom den UNESCO-listede Urnes stavkirke i Luster, Heddal stavkirke i Telemark og den rekonstruerede Fantoft stavkirke i Bergen.
Benyt dig af disse gode tilbud
Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.
- Brim ExplorerRolige fjordture i prisvindende elektriske katamaraner i Oslo, Tromsø, Lofoten og Svalbard.
- CityboxModerne og prisvenlige hoteller med centrale placeringer i Oslo, Bergen og Kristiansand.
- NorgesbookingBestil dit perfekte hytteophold ved fjordene, fjeldene og dalene i Norge.
- Scandic HotelsOplev det bedste af den nordiske gæstfrihed på mere end 90 hoteller spredt ud over hele Norge. Specielle tilbud er tilgængelige.
- StrawberryEn anderledes hotelvirksomhed! Hold øje med gode weekendtilbud på mere end 100 hoteller i Norge.
- Thon Hotels ASFantastisk morgenmad inkluderet! Oplev fremragende komfort og gode priser på vores 80 hoteller i Norge.
- CampcationBestil et campingophold på slående og unikke steder på tværs af Norge med Campcation.
- Classic Norway HotelsNår hotellet er destinationen. Bestil en uforglemmelig overnatning på et af Norges mest unikke og særlige hoteller.
- 50 Degrees North NordicVælg mellem uforglemmelige, skræddersyede individuelle rejser eller små, eksklusive grupperejser i Norge.
- Radisson HotelsFå masser for pengene og komfortable kvalitetsophold i Norges største byer, lufthavne og skisteder.
- Authentic ScandinaviaRejser kurateret af de lokale. Vores skræddersyede rejser passer til enhver form for rejsende og budget.
- Booknordics.comUnikke feriepakker, eventyrhoteller, guidede ture og aktiviteter.
- Fjord ToursHer finder du Norge i en nøddeskal®, Norges mest populære tur! Fjorde, fjelde og slående destinationer – alt i én rejse!
- Go FjordsBestil fantastiske ture og oplevelser! Vi tilbyder ture i Oslo, Bergen, Stavanger, Lofoten, Nordkap og mere.
- HurtigrutenOplev verdens smukkeste sørejse på et uforglemmeligt krydstogt langs den slående norske kyst.
- Norrøna AdventureGør dig klar til ekspeditioner og rejseeventyr med Norrøna Adventure. Vandreture, ski og cykelture.
- Discover NorwayTilbyder et udvalg af spændende, selvguidede vandringer, cykelture og skiferier i Norge. Bagagefragt inkluderet.
- Norwegian HolidaysBillige pakkeferier med Norwegian. Bestil dit fly, hotel og lejebil – alt sammen ét sted.
- StrömmaSightseeing med bus og båd på mange store turiststeder og byer i Norge.
- Up NorwayNøje udvalgt luksus fra vores lokale eksperter. Vi kombinerer dine præferencer med vores viden og giver dig en uforglemmelig rejse.
- Arctic Campers ASVil du prøve livet i en autocamper? Oplev Norge med stil og komfort i vores smarte og hyggelige autocampere.
- Auto EuropeAltid en enkel lejebilsoplevelse. Søg efter og sammenlign priser. Gratis aflysning i op til 24 timer inden afhentning.
- NOR-WAY BussekspressNyd de smukke udsigter på vores behagelige busrejser til fjordene og fra by til by med vores ekspresbusser.
- Rent-A-Wreck of Scandinavia ASDet smarte og prisvenlige alternativ til lejebiler.
- SJ NordSJ NORD – eventyret begynder i toget
- Vy expressVil du prøve livet i en autocamper? Oplev Norge med stil og komfort i vores smarte og hyggelige autocampere.
- Vy TrainRejs gennem smukke omgivelser på et tog mellem Oslo og Bergen på Bergensbanen, og udforsk området omkring Oslo.
- My Nordic TravelVælg mellem gør-det-selv-ture eller tilpassede ferier til de allerbedste rejsedestinationer i Norge.
- CampanyonUnik camping i naturen. Bestil et ophold i en træhytte eller et glampingtelt, eller lej en autocamper.
- NorwegianNorwegian tilbyder billige flyruter til Norge og direkte forbindelser til mere end 70 europæiske lufthavne. Book billetter via vores kalender, som viser de billigste flyruter til dit rejsemål.
- De HistoriskeOplev en uforglemmelig overnatning på en af Norges unikke, autentiske historiske hoteller. Nyd førsteklasses restauranter og en bred vifte af forskellige aktiviteter.
- CampioNorges største hjemmeside for campingbooking. Find de bedste steder at campere i telt, campingvogn eller autocamper i hele Norge.







































































