BUNAD

Uafhængigt modetøj

I dag iklæder den typiske nordmand sig ofte en bunad i stedet for den fine kjole eller jakkesættet. Og historien om de flotte folkedragter er ret enestående.

”Bunader er tøj, der stammer fra de lokale bondesamfund. Nu om dage bæres dragterne som oftest til festlige lejligheder af folk, der til dagligt ellers er iført nutidens mode,” forklarer Anne Kristin Moe, der er direktør på Nordfjord Folkemuseum.

Anne Kristin ved alt om bunader og er forfatter til bogen Broderte bunader: hundre år med norsk bunadhistorie, med fotografier af Laila Durán.

Fra 1814 til 1905 var Norge i union med Sverige. På grund af industrialiseringen havde det arbejdende folk tit samme slags tøj på, ofte sorte kjoler eller skjorter. For at fremme nationalfølelsen begyndte nordmændene derfor at lede efter nationale symboler. De kiggede på gamle håndværkstraditioner fra hele landet for at finde farver, mønstre og design, der repræsenterede og omfavnede den norske kultur. Beklædningsgenstande, rosemaleri og træskæring var nogle af de elementer af den gamle bondekultur, der til sammen gav inspiration til de bunader, vi kender i dag.

”Bunaden er skabt ud af de gamle norske folketraditioner. Det helt særlige ved den norske bunad i forhold til andre folkedragter er, at den meget ofte bæres af den brede offentlighed,” forklarer Anne Kristin.

Se nogle enestående norske bunader herunder:

Lokal folkearv

I dag findes der cirka 450 forskellige bunader i Norge. Broderierne og designet er forskellige fra landsby til landsby, så du kan se hvor personen, der bærer dragten, kommer fra.

”I Sunnmøre har de for eksempel en tradition med uldne broderier og fuldt broderede dragter,” fortæller Anne Kristin. Denne teknik er stadig udbredt i Sunnmøre i Fjord Norge, hvor folkedragterne karakteriseres af deres farverige uldbroderi på ulddragter. Den mest kendte bunad fra Sunnmøre var lavet af et forklæde, der stammede fra en lille gård i nærheden af Ørskog.

”I uafhængighedens navn var det meget vigtigt, at uldet og andet stof var fremstillet lokalt og indfarvet med norske blomster, så de selv kunne lave dragterne uden at skulle importere noget fra udlandet. Nogle bunader er tro kopier af de dragter, de lokale indbyggere plejede at bruge i gamle dage, mens andre dragter er inspirerede af dem. Det var dog i alle tilfælde helt essentielt, at bunaden så norsk ud,” forklarer Anne Kristin.

Den norske gallapåklædning

Bunaden er overalt i gadebilledet på Norges nationaldag, den 17. maj. Ifølge Norsk Institutt for Bunad og Folkedrakt ejer omkring 70 af norske kvinder og 20 procent af norske mænd deres egen bunad. Anne Kristin ved ikke, hvorfor så få mænd ejer en bunad i forhold til andelen af kvinder, for der findes mandlige udgaver af de fleste lokale bunader. Det bliver dog mere og mere populært for mænd at iføre sig den farverige folkedragt.

”Folk bærer bunaden til de fleste af livets særlige lejligheder, ikke kun den 17. maj, men også til bryllup (både som brudepar og som gæst), konfirmation, barnedåb og afgangseksamen - nogle endda juleaften. En bunad anses for gallapåklædning, så den benyttes også til besøg på Kongeslottet og i royale sammenhænge,” siger Anne Kristin.

Ved About You Awards i Milano overraskede den norske psykolog og influencer Maria Abrahamsen verdenspressen ved at dukke op på den røde løber iført en blå bunad fra Nord-Norge.

På grund af de mange detaljer tager det langt tid at lave en bunad, hvilket gør den til kostbart stykke tøj.

”Den koster mange penge, men husk på, at bunaden normalt er det eneste stykke tøj i din garderobe, der er specialsyet præcis til dine mål. Bunader masseproduceres ikke, og stoffet er meget stærkt og kan vare hele livet ud,” siger Anne Kristin.

Brochen, kaldet sølje, samt knapper, manchetknapper og bælter er som regel lavet af guld og sølv. Bunaden og tilbehøret går ofte i arv fra den ene generation til den næste. Dygtige skræddere kan hjælpe med at tilpasse bunaden til næste ejer.

Den samiske kofte

Også samerne har deres egen folkedragt, kaldet kofte eller samekofte.

”Ligesom bunaden kommer også koften i forskellige udgaver. Men i modsætning til bunaden er koften en tidløs tradition, der ikke behøvede genoplivning. De fleste kofter ser ud som de gjorde i 1800-tallet. Men det er generelt mere accepteret at lave personlige ændringer på en samisk kofte end på en normal bunad,” siger Anne Kristin.

Festdragter

I paraderne på nationaldagen kan du se traditionelle bunader og samekofter side om side med moderne festdragter. Disse festkostumer behøver ikke overholde de almindelige regler for bunader og kofter, men kan fremstilles uden for Norge af udenlandske materialer og have eksotiske mønstre og farver. Hvis du føler dig norsk, men ikke nødvendigvis knyttet til et bestemt sted i Norge, kan du vælge at bære en sådan festdragt.

”En festdragt er inspireret af de traditionelle dragter, men afslører ikke hvor i Norge du er fra. Det er innovation mere end tradition,” siger Anne Kristin.

Hvor du kan se dem

Hvis du ikke er i Norge den 17. maj til nationaldagen, kan du se de flotte og farverige dragter en række andre steder.

Slå vejen forbi butikken Heimen Husfliden i Oslo eller en af de mange andre håndværksforretninger rundt om i landet. Frilandsmuseerne i Valdres, Bygdøy, Hardanger og Nordfjord udstiller bunader, og ofte er personalet iført bunad.