Norsk uld er det naturligste i verden

Hun er klædt i uld fra top til tå. På bordet foran hende har computeren et cover af uld, der ligner diamanttwillet på en tunika fra år 400. Denne beklædning blev opdaget for nyligt, da dele af en gletsjer i det midterste Norge smeltede.

Tone Skårdal Tobiassen, projektleder på NICE (Norwegian Initiative Clean and Ethical Fashion), er medforfatter til bogen ’Strikk med norsk ull’ og en drivkraft når det handler om at binde designere og uldindustrien sammen. Og så advokerer hun ikke mindst for, at de gamle uldtraditioner fornyes.

"Det er ganske simpelt," siger Tone. "Hvis du vil have en god oplevelse i den norske natur, må du tilpasse dig den, også i dit tøjvalg, og derfor bør der vælges uld - og helst norsk uld. Det er overraskende for mange, at uld regulerer din kropstemperatur. Den sikrer, at du ikke er hverken for varm eller for kold, uanset sæson," siger Tone, der har hørt rygter om, at tæppet i det ovale kontor i Det Hvide Hus i Washington er fremstillet af uld fra Norge. "Norsk uld 'krøller' på en bestemt måde, der er meget eftertragtet."

Brugen af uld i Norge går meget længere tilbage end vikingetiden, men dens positive sider har længe været undervurderet i en industri, der har favoriseret merino-uld fra andre dele af verden. Ifølge Tone er det en myte, at den norske uld kradser. Der er derimod stærkere og mere holdbar end de typiske merinofibre.

"Tænk over det. Norsk lammekød anses som en delikatesse i hele verden, og der er ingen grund til, at uld ikke skulle kunne nyde den samme succes. Jeg har tit hørt, at norske sweatere er uopslidelige, og at uldet er usædvanligt glansfuldt," hævder Tone.

Der har for nyligt været en mode-hype omkring norsk uld.

"Den har hurtigt udviklet sig til noget større, godt hjulpet af idérig produktudvikling fra de norske uldspinderier og hele athleisure-trenden, der kombinerer sport og fritid," siger Tone.

"Tykkelsen på uldet er godt for de traditionelle norske uldstrik og cardiganer, og kommer sig af, at dyrene har det godt," griner Tone.

"Vores får spiser grønt græs, blade, blomster og lyng i den frodige norske natur, til forskel fra de fleste merinofår, der lever i varmt og tørt klima. De norske får er om nogen 'powered by nature'. Ligesom hos mennesker kommer velværen til udtryk i hårtykkelsen, hvilket giver stærkere fibre i ulden," forklarer Tone.

Det kolde klima reducerer bakterier og problemer med pesticider, så der ingen grund er til at dyppe ulden i stærke kemikalier. Derfor godkendes omkring 75 procent af den norske uldproduktion af det nordiske svanemærke.

"Alt i alt er uld godt for miljøet," mener Tone og tilføjer: "Naturligvis afhænger det af øjnene der ser, men kigger du på helheden bidrager dyrene positivt til naturen. Når de gøder den, hjælper de indirekte med at indfange kulstof i luften. Via deres græsning holder fårene desuden orden på naturen, så vores besøgende kan nyde udsigten."

Tone hjælper hele tiden til med at lancere nye uld-baserede produkter, og hun har mange gode råd til besøgende, der vil have noget varmt og blødt med hjem. "Når alt kommer til alt," siger hun, "tror jeg, at kinesiske turister foretrækker at tage noget originalt norsk med sig hjem, og ikke noget 'made in China'. Med uld fra et får, de måske endda har set græsse glad på sæteren."

Tone Skårdal Tobiasson er entusiastisk omkring de mange nye, små designere og virksomheder, der eksperimenterer med norsk uld.