Dynamic Variation:
Offers
x

There was not an exact match for the language you toggled to. You have been redirected to the nearest matching page within this section.

Choose Language
Toggling to another language will take you to the matching page or nearest matching page within that selection.
Search & Book Sponsored Links
  • Overnatning og skiområder

    Scandic Hotels – i alle større byer fra nord til syd

    Nordic Choice Hotels – en anderledes hotelkæde

    Thon Hotels – fantastisk morgenmad inkluderet

    Radisson Blu Hotels – book dit hotel i Norge

    Classic Norway Hotels – fra karakteristiske hoteller til autentiske rorbuer

    Citybox – moderne lavprishoteller med central beliggenhed

    DanCenter – din feriehusekspert i Norge

    Norgesbooking – bestil den perfekte hytte i Norge

    Campcation –  Book camping over hele Norge med Campcation

    Rauland - skiferie i betagende fjeldlandskab

  • Rejs hertil og rundt

    Vy - det skal være let at rejse grønt

    SJ NORD - eventyret starter i toget

    Vy express - gør det let at rejse grønt med bus

    NOR-WAY Bussekspress - grønne busrejser

    Widerøe - Skandinaviens største regionale luftfartsselskab

    DFDS - sejl nemt og bekvemt fra København til Oslo

    AutoEurope - altid en god billeje-oplevelse

    Rent-A-Wreck - det smarte lejebilvalg

    Arctic Campers - lej en autocamper i Norge

    Cabin Campers - din hytte på fire hjul

  • Ture og rundture

    Hurtigruten - 'Verdens smukkeste sørejse'

    Fjord Tours - Norge i en nøddeskal®, den mest populære rundtur i Norge

    Authentic Scandinavia - rejs som de lokale

    Up Norway - skræddersyede rejser fra eksperterne

    Norrøna Hvitserk - ekspeditioner og eventyrferie

    Booknordics.com hundredvis af aktiviteter, rundture og cruises i Norge

    Brim Explorer - Stille fjordture med elektrisk katamaran

    Fjord Travel - bæredygtige flerdagesture

    Go Fjords - ture og aktiviteter over hele Norge

    50 Degrees North - uforglemmelige, skræddersyede ture i Norge for mindre grupper

    Discover Norway - færdigpakkede ski-, cykel- og vandreture i Norge

    Norwegian Holidays - pakkerejser til lavpris med Norwegian. Fly, hotel og lejebil

    Stromma - sightseeing, udflugter og oplevelser med bus, båd og minitog.

  • Offers

Search
or search all of Norway

De norske trolde

Hvad er nu det, der gemmer sig dér…?

Troll in wood at Lauvlia .
Photo: Lauvlia
Troll in wood at Lauvlia .
Photo: Lauvlia

Pas på!

Der er nogen, der holder øje med dig…

Hunderfossen outside Lillehammer .
Photo: Ian Brodie
Hunderfossen outside Lillehammer .
Photo: Ian Brodie

…men de er glade for at se dig!

Mølentrollet .
Photo: Ellen Larsen
Mølentrollet .
Photo: Ellen Larsen

Søde, grimme eller uhyggelige? Der er trolde over alt i Norge. Mystiske klippeformationer og troldelignende fjelde har fascineret nordmændene i tusindvis af år. Kom de norske trolde lidt nærmere!

En gang for længe siden strejfede disse mystiske og farlige væsener frit rundt i de norske fjelde og skove. Men troldene kom kun frem om natten, når det var mørkt. Der var nemlig én ting, de var bange for: Sollys!

Hvis de ikke gemte sig i tide, ville de første solstråler forvandle dem til sten. Det er derfor, du kan se deres ansigter og kroppe som klippeformationer i fjeldområder over hele landet.

A stone that looks like a troll
Troll stone at Runde.
Photo: Christine Baglo / Visitnorway.com

Men hvad er en trold egentligt for en størrelse? Den kan være stor og styg, eller den kan være lille og fræk. Nogle har bare ét hoved, andre har tre. Og det er ikke usædvanligt, at den kun har ét øje.

Trolde har altid spillet en stor rolle i den skandinaviske folketro. Selvom langt de fleste mennesker ikke længere tror på disse skabninger, fortælles der stadig historier om trolde og nisser, feer og elvere når ungerne skal puttes om aftenen. Trolde er en vigtig del af den norske kulturarv, og alle nordmænd kan formentligt fortælle dig hvordan de ser ud og hvordan de hører til i naturen og traditionerne.

Men hvordan startede det hele?

Historien om troldene

”Vi ved ikke præcis hvor eller hvornår det startede, men trolde har længe været en del af vores fortælletradition, og du kan læse om dem i de første skriftlige sagaer fra middelalderen. Vi ved ikke, hvor længe de har levet oppe i folks hoveder, men det er lang tid,” siger Ane Ohrvik, professor i kulturhistorie og museologi på Universitetet i Oslo.

Hun kender mere til disse mytiske skabninger end de fleste.

Med landets høje fjelde, dybe fjorde, store skove og mørke vinternætter er det let at forstå den norske forbindelse med det overnaturlige. De ting, mennesket ikke forstår, bliver de nødt til at forklare på en eller anden måde, og historierne om trolde var en måde at gøre det på.

”I dag ved vi, at trolde naturligvis er fri fantasi, men engang troede mange, at naturen var beboet af forskellige væsener og at mennesket boede side om side med disse væsener, som var mere eller mindre synlige og mere eller mindre farlige. Nogle var mere fantasifulde end andre, mens andre føltes mere virkelige og folk følte sig nødsaget til at tage sine forholdsregler mod dem.”

De fleste trolde anses for at være farlige og uforudsigelige. På trods af at de er dumme, laver de nogle gange kloge gåder, som mennesket skal løse, hvis deres veje krydses.

"Skogtroll", a painting by Theodor Kittelsen
"Skogtroll" painting.
Photo: Theodor Kittelsen

Troldeeventyr

Historierne om troldene er både mange og gamle. En af de første skriftlige kilder, hvor vi møder en trold, er den berømte Edda fra omkring år 1220. Men langt de fleste sange og historier, som de fleste norske børn kender og elsker, er bevaret takket være den eventyrlige duo Asbjørnsen og Moe. Asbjørnsen og Moe indsamlede eventyr fra forskellige dele af Norge mellem 1837 og 1871 - lidt på samme måde som Brødrene Grimm gjorde det i Tyskland.

Troldene var hovedpersoner i mange af disse meget populære eventyr.

Troldemaleren

I de gamle historier var troldene tit portrætteret negativt. Ofte var de blot beskrevet med ord som ”stor”, ”stærk” og ”grim”. I dag kan du spørge en hvilken som helst nordmænd om hvordan en trold ser ud, og svarene vil være meget ens, ikke mindst takket være den norske maler og tegner Theodor Kittelsen.

Kittelsen er kendt for sine illustrationer af den norske folklore, og hans arbejde har præget nordmændenes forestillinger om, hvordan trolde og andre mytiske væsener ser ud. Kittelsens trolde er både groteske og småuhyggelige, inspireret af landskabet i de nordlige og østlige dele af Norge. Tegnerens fortolkning af troldene har længe været anset som standarden for, hvordan de norske trolde ”faktisk” ser ud.

Kittelsen var en stærkt visuel kunstner, der også skrev tekster til sine tegninger. Du kan se mange af hans berømte troldetegninger på Nasjonalmuseet i Oslo. Et besøg i Kittelsens hus, Lauvlia, i Numedal kan også anbefales. Huset er nu et museum, der tilbyder guidede ture og udstillinger af store dele af Kittelsens livsværk.

Hvad er en trold?

En trold er betegnelsen for en menneskelignende skabning fra den nordiske folketros fortællinger. Både udseende og egenskaber varierer meget fra trold til trold, men de er som regel både farlige og lidt dumme. Trolde omfatter både enorme jætter og andre giganter samt små nisser, dværge og andre mytiske væsener. Troldene bor ofte i den ellers utilgængelige og uberørte natur, for eksempel på fjeldet, i skoven eller i havet.

Vidste du?

Ifølge filmen Troldejægeren fra 2010

Trolde er pattedyr.

De kan blive op mod 12.000 år gamle.

De fødes med ét hoved og ét øje, men efterhånden som de bliver ældre gror der endnu to hoveder frem, for at skræmme andre trolde. Mange bliver dog ved med blot at have ét øje.

De spiser trækul og beton.

De er kun vågne om natten.

Hvis de udsættes for sollys, forvandles de til sten eller eksploderer (hvis de er gamle).

De kan kun blive forældre én gang i livet.

De elmaster, der er i de norske fjeldområder, er faktisk elektriske hegn og beregnet til at holde troldene inde i deres anviste territorie; de er ikke beregnet til at levere elektricitet.

Four of Kittelsens most famous artworks
Art from Theodor Kittelsen.
Photo: Theodor Kittelsen

Dovregubben

Den mest berømte trold i Norge er uden tvivl Dovregubben, troldekongen opfundet af den nobelprisvindende dramatiker Henrik Ibsen i et af hans mest kendte skuespil, Peer Gynt. Dette inspirerede komponisten Edvard Grieg til at skrive det verdensberømte musikstykke I Dovregubbens Hall.

Trolde på det store lærred

Troldene har også ført sig frem i den amerikanske popkultur, både som søde og venlige trolde i DreamWorks-filmen Trolls, som stor og dum trold i Lord of the Rings, og som animerede trolde i Netflix-serien Troldejægerne.

Der er også adskillige norske film om trolde. Filmen Troldejægeren (2010) benyttede mange aspekter af den norske folketro i dens skildring af, hvordan trolde opførte sig, og deres udseende var stærkt inspireret af Kittelsens tegninger. Filmen vandt adskillige priser, både i Norge og internationalt.

Troll (Netflix december 2022) anses for at være Norges første store monsterfilm. Langt oppe på Dovrefjell vækkes en trold af sin 1.000 år lange søvn. Væsenet ødelægger alt på sin vej, og nærmer sig hastigt hovedstaden. Hvordan stopper man noget, man ikke engang vidste eksisterede?

Hvis du vil lære mere om trolde, er dette helt sikkert en god film at se.

Internettets trolde

Der findes også digitale trolde på internettet. At trolle er blevet det internationale udtryk for at opføre sig på en provokerende og uhøflig måde i online debatfora.  En ”troll” er derfor blevet internetslang for en person, der bevidst forsøger at skabe konflikt eller fjendtlighed i de verserende debatter.

Men frygt ikke. Troldene i den norske natur har været forstenede i hundredvis af år, og de små udgaver i souvenirbutikkerne er både søde og meget velegnede til at tage med hjem!

Der er dog visse steder, hvor du bør holde ekstra godt øje efter de virkelige trolde, der stadig strejfer omkring i de norske skove…

A warning sign showing a troll in Romsdalen
Beware of trolls sign.
Photo: romsdalen.no

Troldeagtige steder i Norge

Der er mange steder i Norge, der har troldeagtige navne. Et af de mest kendte er fjeldvejen Trollstigen, der snor sig op ad en fjeldside i Møre og Romsdal gennem elleve hårnålesving. Her kan du se vejskilte, der advarer mod at vække troldene fra deres tusindårssøvn!

Se hvor du kan lede efter trolde i Norge!

Herunder kan du læse en de historier, der er blevet fortalt i generationer:

Illustration by Theodor Kittelsen of the fairy tale: "Askeladden som kappåt med trollet" by Asbjørnsen og Moe
«Askeladden som kappåt med trollet».
Photo: Frederik Hendriksen

Tag på troldejagt

Vil du lede efter disse mytiske væsener? Find nogle af de mange troldesteder i Norge.

Trollstigtrollet .
Photo: Trollstigen Norway
Trollstigtrollet .
Photo: Trollstigen Norway

Opdag mere

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af vores partnere.

Your Recently Viewed Pages

Tilbage til toppen