Skip to main content

Svalbard

Arktiske eventyr

Hvad? Er jeg på en anden planet?

Nej da! Du er i Norge.

A map of Norway with Svalbard marked on the map.

Svalbard

© Mapbox © OpenStreetMap Improve this map

Svalbard er en norsk øgruppe, beliggende midtvejs mellem Norges nordkyst og Nordpolen.

Longyearbyen, som ligger ved Isfjorden på Spitsbergens vestkyst, er den største bosættelse på Svalbard. Byen er meget international og er hjemsted for mange kulturelle begivenheder, herunder koncerter, festivaler og udstillinger. Longyearbyen er også et fremragende udgangspunkt for ture med båd, kajak og snescooter – for ikke at nævne hundeslædekørsel.

Det anbefales altid at tage med en guide, når du bevæger dig uden for bygrænsen, da Svalbard også bebos af isbjørne.

Find inspiration nedenfor, eller gå direkte til:

På et øjeblik kan du føle dig helt alene i verden.

Stille og øde, under nordlyset, med Nordpolen som nærmeste nabo…

…og i næste nu til sveddryppende koncert sammen med andre feststemte mennesker!

Longyearbyen er navnet på øgruppens største by, med moderne hoteller, et bryggeri og omkring 15 forskellige restauranter.

Samt en af Skandinaviens største vinkældere!

Spis lokale delikatesser som svalbardrype, rensdyr, ishavstorsk og ishavsrødding sammen med lokale krydderurter og svampe fra tundraen.

Velbekomme!

Mad og drikke

Fra lokale lækkerier til gastronomi i højeste klasse.

Men det er udenfor, de rigtige eventyr venter!

Der er mange gletsjere nær Longyearbyen. Tag med på en guidet tur og se de enorme ismasser fra søsiden. Husk at holde afstand - når gletsjeren kælver kan isblokke så store som huse falde i vandet og skabe voldsomme bølger.

Du kan også tage med på guidet gletsjervandring og udforske magiske isgrotter, der daterer helt tilbage til istiden.

Men husk - hver gang, du bevæger dig udenfor Longyearbyens grænser, skal du være i selskab med en professionel guide, for at kunne færdes på en sikker og tryg måde. Det er naturligvis fordi…

Svalbard er isbjørnenes rige. Det er ikke dyr, du har lyst til at komme tæt på!

Den arktiske natur er barsk, men på samme tid skrøbelig. Derfor er langt over halvdelen af Svalbard fredet.

Tag ansvar og efterlad intet i naturen.

Safari og sightseeing

Tag med på guidede ture og hør om kulturen, naturen og dyrelivet.

Sammen med en guide kan du også tage ud og lege på toppen af verden!

Udsigten bliver bedre, jo højere du kommer op.

Svalbards varierede og uberørte landskab kan beundres til fods, på snescooter, på ski…

…eller bag et kobbel frække huskyer!

Polarhundene trives i det arktiske, og de elsker at løbe.

Det er meget sandsynligt, at du får en ny firbenet ven for livet.

Hundeslæde og aktiviteter

Vær aktiv og udforsk Svalbard på hundeslæde, ski eller vandring.

Udforsk også Ishavet i en kajak eller med båd.

Der findes flere forskellige udbydere af minikrydstogter. Et bæredygtigt alternativ er Hurtigrutens lydløse hybridkatamaran.

På Svalbard er det stadig god skik at tage skoene af på hoteller og restauranter - som i mine-æraen, hvor kulstøv var et reelt problem.

Se, hvordan det er at være minearbejder, på en tur i Gruve 3 - det er frivilligt, om du vil kravle ind i de laveste gange (på billedet). Eller tag med en minearbejder ind i den russiske Barentsburg-mine, der stadig er aktiv.

Et af Norges mest eksklusive hoteller er Isfjord Radio Adventure Hotel, beliggende i ensomhed på den øde vestkyst. Her kan du gå i sauna med panoramaudsigt, så du kan nyde naturen uden at fryse!

Hvad er nu det?

Det er indgangen til Svalbard Global Seed Vault.

Indenfor er der et tusind kvadratmeter stort lokale, hvor der opbevares frø fra alle verdens lande. Frøene opbevares under permafrosten for at sikre verdens madproduktion i tilfælde af en krise.

Lyset på Svalbard er også noget for sig selv…

…om vinteren er udsigten stjernegod!

Mørketiden varer fra oktober til februar, og nordlyset dukker ofte op og gør denne periode ekstra intens.

Der er stadig mange aktiviteter at give sig i kast med, såsom vandring til Platåfjellet, hundeslæde eller nordlysjagt.

Om sommeren er der midnatssol mellem april og august.

Steder at bo

Fra komfortable hoteller til hyggelige hytter. Find det perfekte sted til dig.

Var det noget med en tur nordpå?

Longyearbyen er en certificeret Bæredygtig Destination. Certificeringen betyder ikke, at destinationen er bæredygtig, men at den har forpligtet sig til at arbejde systematiske for at modvirke de negative følger af turisme og forstærke de positive.

Sådan kommer du hertil og rundt omkring

Husk på, at Svalbard ikke er en del af Schengen – du skal derfor have dit pas med. Planlæg din rejse til Svalbard med Norges officielle rejseplanlægger Entur.

Opdag mere

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.

Senest besøgte sider