Hopp til hovedinnhold
Dogs running on a dog sledding tour
A man is riding a dog sledge during winter in Finnmark, Northern Norway
A bird's view of a dog sled on snow in Alta in Northern Norway
En hund med snø i ansiktet.
People doing dog sledding in winter landscape in Lyngen.
A girl snuggling up in a dog sled in Northern Norway
Two people cuddling with sled dogs
A team of dogs pulling the sled through a winter landscape in Hallingdal in Eastern Norway
Dog sledding in underneath the northern lights at Svalbard
Dogs in action during The Finnmark Race, a long sled dog race in Northern Norway
Dog sledding in the summertime on wheels in Northern Norway
A woman cuddling with a sled dog at Geilo in the winter.
A woman cuddling with a dog.

Hundeslæde

Vil du med på tur? Så hæng på!

Vov! Vov!

Her er en flok glade slædehunde med logrende haler, der har fået lov til at gøre det, de elsker mest: at løbe!

Slædehundene er stærke, og de er allergladest, når de er på hårdt arbejde, og temperaturen er lav.

Mærk den kølige brise i ansigtet, mens du glider lydløst gennem det snedækkede landskab.

Slædehunde plejede at være det vigtigste transportmiddel i de arktiske områder, for de kunne let komme rundt til de mest isolerede dele af landet.

I dag har små flyvemaskiner og snescootere overtaget dette job, men én ting har ikke ændret sig…

…nemlig hvor meget slædehundene elsker at løbe ude i vildmarken, i deres rette element.

Prøv selv at styre en hundeslæde (det er slet ikke svært!)…

…eller læn dig tilbage som passager, godt pakket ind i varme tæpper.

Det er meget sandsynligt, at du får en ny firbenet ven for livet.

Du kan tage med på korte eller lange dagsture, eller på flerdages eventyr i ødemarken.

Du kan køre med hundeslæde stort set over hele landet, for eksempel i mange af skiområderne i det sydlige og østlige Norge.

Eller i vinterparadiset Røros i midten af landet, og naturligvis i Nord-Norge, herunder i Tromsø, Alta og Kirkenes ...

Eller måske på Svalbard - så bliver det ikke mere eksotisk! Hundeslæder og snescootere er ofte den eneste måde at komme rundt heroppe, hvor der næsten ingen veje er.

Der er samtidig gode chancer for at se nordlys!

Norge er hvert år værter for to af verdens mest berømte hundeslædeløb - Finnmarksløpet i Nord-Norge og Femundsløpet i Trøndelag.

Som tilskuer kan du se frem til et forrygende show!

Ingen sne? Intet problem!

Hundene elsker også at løbe om sommeren, med hjul under slæden. Hold godt fast!

Nogle steder kan du være med til at passe og fodre hundene før eller efter turen.

Vi er klar til en sjov tur! Vil du med?

Kom og oplev eliten inden for hundeslædeløb

Hvis du gerne vil lære af de bedste, er Norge den ideelle destination. Hvert år danner vi rammerne om to verdensberømte løb: Femundløpet og Finnmarksløpet.

Femundløpet er verdens største løb og er kendt for at være ekstremt udfordrende. Det starter alt sammen i den hyggelige mineby Røros, som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. De professionelle hundeslædeførere og deres hunde kører med hæsblæsende fart forbi byens hujende menneskemængder, inden de forsvinder ud i de vilde, naturskønne omgivelser.

Den efterfølgende måned rejser hundeslædeførere fra hele verden til Alta for at deltage i Finnmarksløpet – Europas længste hundeslædeløb. I mange dage er den hvide, iskolde ørken deres hjem. Men efter mange hundrede kilometer tager publikum varmt imod dem ved målstregen, som også ligger i Alta.

Nordlysjagt med hundeslæde

Hvor vil du køre med hundeslæde?

Vintersjov

Kom og nyd sneen!

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.