Vikingerne er sagnomspundne krigere. Deres berygtede, lynhurtige skibe kunne hives direkte ind på land, og der var derfor ingen grund til først at finde en passende havn. Dette var med til at gøre vikingernes angreb pludselige, uforudsigelige og nærmest umulige at forsvare sig imod. Det startede med angrebet mod det britiske kloster i Lindisfarne i 793 e. Kr., og fortsatte i over 200 år, så det er helt rimeligt at påstå, at de har en plads i historien.
Men vikingearven er mere end blot plyndringer og vold. I selve vikingelandets hjerte, den norske vestkyst, bor der stadig mennesker, der lever efter deres forfædres værdier – altså de mere positive værdier.
Sådan fik Norge sit navn
Når du sejler mod nord langs den norske vestkyst vil du på et tidspunkt blive ledt igennem Karmsundet – et smalt stræde mellem den store ø Karmøy og byen Haugesund. Den berømte vikingekonge Harald Hårfager havde sin vikingeborg dér, hvor strædet er smallest – ved Avaldsnes.
Harald Hårfager blev født i år 850 og var kongen, der samlede Norge til ét kongerige. Avaldsnes var et fantastisk sted at have sit kongesæde; alle, der sejlede op og ned ad kysten passerede forbi og var dermed pålagt at betale en skat. Selv før vikingetiden var strædet et fast punkt på søvejen mod nord
Det var bogstaveligt talt 'Nordvejen' – deraf landets navn Norge.
Det norske 'Norge' og nynorske 'Noreg' stammer fra det gamle norrøne ord 'Nordvegr'.
En moderne vikingekonge
Tusindvis af nordmænd prøver i dag at genfinde værdifulde, men tabte dele af deres vikingearv. De forsamles ved vikingemarkeder i Gudvangen eller Avaldsnes – den berømte vikingekonge Harald Hårfagers hjemby – for at leve som vikinger, og for at lære deres håndværk. I Gudvangen hedder den ubestridte vikingekonge Olafr Reydarson. I over 20 år arbejdede han på at etablere en permanent vikingelandsby, der åbnede i 2017. Den hedder Njardarheimr.
Landsbyen bygges i korrekt målestoksforhold og med en strålende beliggenhed for enden af en af Norges smukkeste fjorde, Nærøyfjorden. "Den er bygget efter traditionelle metoder i den oprindelige stil. 18 bygninger, hundredvis af liter af tjære, linolie og okseblod. Høvdingens sal er malet grøn, som var den mest kostbare farve at fremstille dengang," siger Olafr, landsbyens konge. Ifølge Olafr er der omkring 40 vikingegrupper i Norge, med mellem 2.000 og 4.000 aktive medlemmer. På verdensplan er der mindst ti gange flere.
"Vi er 400 vikinger i Gudvangen. På markedet er der børn, der lærer de gamle håndværksmetoder. En 15-årig dreng bliver smed og en 15-årig pige lærer at sy. Når de ældre generationer ser dette, bliver de stolte og hjælper til," forklarer Olafrog friserer skægget med en autentisk vikingekam, der er fastgjort til hans hofte.
Ud over kammen, kappen og tøjet, bærer han et autentisk sværd. "Det er lavet af tusindvis af små stykker stål, der er blevet bøjet igen og igen indtil det er helt utroligt stærkt og skarpt," siger han. Af de omkring 3.500 vikingesværd, der er blevet fundet gennem tiderne i Norge, er kun omkring 50 enæggede. Alt dette er ikke noget skuespil for Olafr. Langt fra.
"Når jeg tager vikingetøj på, prøver jeg ikke på at være en, jeg ikke er. Det er omvendt for at understrege den, jeg i virkeligheden er," siger han. Og det er ikke fordi han forsager den moderne verden. "Vi ser film og fjernsyn, og lytter til heavy metal, den moderne vikings foretrukne musikstil. Det gamle og det nye går hånd i hånd," siger Olafr og tilføjer: "Vi er moderne mennesker, der er fascinerede af den gamle verdens værdier."
"Når jeg tager vikingetøj på, prøver jeg ikke på at være en, jeg ikke er. Det er omvendt for at understrege den, jeg i virkeligheden er."
