Nutidens vikinger i Norge

Vikingearven er mere end blot blodspor og vilde plyndringer. Mød Olafr Reydarsson, vikingehøvding i Njardarheimr, et lille vikingesamfund nær Gudvangen.

Original engelsk tekst: Mikael Lunde

Vikingerne er sagnomspundne krigere. Deres berygtede, lynhurtige skibe kunne hives direkte ind på land, og der var derfor ingen grund til først at finde en passende havn. Dette var med til at gøre vikingernes angreb pludselige, uforudsigelige og nærmest umulige at forsvare sig imod. Det startede med angrebet mod det britiske kloster i Lindisfarne i 793 e. Kr., og fortsatte i over 200 år, så det er helt rimeligt at påstå, at de har en plads i historien.

Men vikingearven er mere end blot plyndringer og vold. I selve vikingelandets hjerte, den norske vestkyst, bor der stadig mennesker, der lever efter deres forfædres værdier – altså de mere positive værdier.

En moderne vikingekonge

Tusindvis af nordmænd prøver i dag at genfinde værdifulde, men tabte dele af deres vikingearv. De forsamles ved vikingemarkeder i Gudvangen eller Avaldsnes – den berømte vikingekonge Harald Hårfagers hjemby – for at leve som vikinger, og for at lære deres håndværk. I Gudvangen hedder den ubestridte vikingekonge Olafr Reydarson. I over 20 år arbejdede han på at etablere en permanent vikingelandsby, der åbnede i 2017. Den hedder Njardarheimr.

Landsbyen bygges i korrekt målestoksforhold og med en strålende beliggenhed for enden af en af Norges smukkeste fjorde, Nærøyfjorden. "Den er bygget efter traditionelle metoder i den oprindelige stil. 18 bygninger, hundredvis af liter af tjære, linolie og okseblod. Høvdingens sal er malet grøn, som var den mest kostbare farve at fremstille dengang," siger Olafr, landsbyens konge. Ifølge Olafr er der omkring 40 vikingegrupper i Norge, med mellem 2.000 og 4.000 aktive medlemmer. På verdensplan er der mindst ti gange flere.

"Vi er 400 vikinger i Gudvangen. På markedet er der børn, der lærer de gamle håndværksmetoder. En 15-årig dreng bliver smed og en 15-årig pige lærer at sy. Når de ældre generationer ser dette, bliver de stolte og hjælper til," forklarer Olafr og friserer skægget med en autentisk vikingekam, der er fastgjort til hans hofte.

Ud over kammen, kappen og tøjet, bærer han et autentisk sværd. "Det er lavet af tusindvis af små stykker stål, der er blevet bøjet igen og igen indtil det er helt utroligt stærkt og skarpt," siger han. Af de omkring 3.500 vikingesværd, der er blevet fundet gennem tiderne i Norge, er kun omkring 50 enæggede. Alt dette er ikke noget skuespil for Olafr. Langt fra.

"Når jeg tager vikingetøj på, prøver jeg ikke på at være en, jeg ikke er. Det er omvendt for at understrege den, jeg i virkeligheden er," siger han. Og det er ikke fordi han forsager den moderne verden. "Vi ser film og fjernsyn, og lytter til heavy metal, den moderne vikings foretrukne musikstil. Det gamle og det nye går hånd i hånd," siger Olafr og tilføjer: "Vi er moderne mennesker, der er fascinerede af den gamle verdens værdier."

"Når jeg tager vikingetøj på, prøver jeg ikke på at være en, jeg ikke er. Det er omvendt for at understrege den, jeg i virkeligheden er."

Vikingemetal

"De fleste kender vikingerne fra de mere aggressive vinkler, de blodige tvekampe og Snorres konge-sagaer," siger Ivar Peersen, medstifter og guitarist i det norske 'vikingemetal'-band Enslaved.

Siden han var barn har Peersen og medstifteren Kjetil Grutle været fascinerede af den nordiske mytologi og den norrøne kultur. I begyndelsen af 90erne besluttede de sig for at fusionere vikingearven med musikgenren black metal, og da de fordybede sig i materialet blev de overraskede over kompleksiteten.

"På et tidspunkt opdagede vi, at mytologien og vikingehistorien indeholder langt mere end vi havde troet. Det er ligeså meget en filosofi som noget andet," siger Peersen. "Man begynder med den store sammenhæng, men opdager så nuancerne og de mere spidsfindige ting. Det er smukt."

Filosofien kommer til udtryk i kystlinjen, skovene og træerne – glimt af skønhed afsløres i det hele taget i vikingernes forhold til naturen. "Hvis du vil dykke ned i vikingernes historie, er der to steder du kan gøre det: På Island eller langs den norske kyst. Her kan du opleve naturen og se symbolismen, der var selve grundlaget for deres kultur," siger Peersen.

"På et tidspunkt opdagede vi, at mytologien og vikingehistorien indeholder langt mere end vi havde troet. Det er ligeså meget en filosofi som noget andet."

De sande værdier

Men hvilke værdier er der tale om? Peersen giver et overraskende eksempel: Ragnarok – den mytologiske dommedag, hele verdens undergang. "Ragnarok kan sige meget om det at være menneske og om at måtte give slip på visse ting. At se det forsvinde, dø, og derefter blomstre op igen, måske som noget helt nyt."

På samme måde følte vikingerne om sig selv og deres eksistens, og om selve livet.

"I det moderne samfund er der en ende på alting. Du starter noget, fortsætter med det et stykke tid, og når det så afsluttes anses det måske som en fiasko. Men ifølge de norrøne overbevisninger var Ragnarok ikke det samme som enden," siger Peersen. Han er ikke ude på at få folk til at tro på reinkarnation, han forsøger blot at forklare tankegangen. "Det handler om hvordan du griber visse ting an, såsom døden. Hvis du tænker for meget over døden, spilder du en stor del af dit liv. En sådan tankegang vil skifte dit fokus hen på nuet."