VANDFALD
Frie fald
At se enorme vandmængder skylle ud over fjeldsiden kan være en fascinerende oplevelse.
Ifølge World Waterfall Database ligger 10 af verdens 30 højeste vandfald i Norge.
Et af Norges mest spektakulære vandfald er berømte Vøringsfossen i Hardangerfjord-regionen.
Tør du kigge ned?
Eller krydse gangbroen over kløften?
Træk vejret dybt ind og nyd udsigten.
Vettisfossen er med sit frie fald på 275 meter Norges højeste uregulerede vandfald.
De Syv Søstre, der falder ned i den UNESCO-beskyttede Geirangerfjord, er et af de mest fotograferede vandfald i Norge.
Du kan komme helt tæt på søstrene om bord en færge, en sightseeingsbåd - eller endnu bedre: I en kajak!
Nogle steder kan du vandre op til toppen - der får du episke udsigter!
Langfoss er et andet flot syn, med et 600 meter langt fald ned ad fjeldsiden til Åkrafjorden nær Haugesund i Fjord Norge.
Den bedste tid at opleve vandfaldene er i maj og juni, hvor isen og sneen i fjeldene smelter og fylder elvene til bristepunktet.
Ofte kan du få en gratis bilvask (eller ansigtsvask), som her ved Låtefossen.
Nogle vandfald kan du gå ind bagved, for eksempel Steinsdalsfossen...
…eller over, som dette i Rago Nationalpark i Salten, Nord-Norge.
Men der er også mere adrenalinfyldte måder at krydse dem på: For eksempel med en zipline!
Eller hvis du ikke er bange for at blive våd - så hop!
Canyoning er en rigtig sjov måde at udforske de mindre vandfald.
Tag altid af sted sammen med en guide!
Du behøver ikke engang tage langt ud i naturen for at se vandfald.
Ved Bærums Verk lidt uden for Oslo får du kunst med i købet!
Måske er du på udkig efter et lidt mere… privat vandfald?
Dem finder du også over alt.
Om vinteren fryser nogle vandfald til is, hvilket gør dem ideelle til isklatring. Denne form for klatring anbefales dog kun til erfarne klatrere, og kun i selskab med en guide.
Hvis du vil prøve det for første gang, kan du få en guidet lektion i den indendørs skiarena SNØ i Oslo.