Flåm fra cockpittet

Ad

Verdens smukkeste job?

Vi tog med en lokofører og hans mandskab på arbejde på Flåmsbanen.

Original engelsk tekst: Mikael Lunde

”Jeg kom her altid efter skole. Så sad jeg her i motorrummet indtil min far fik fri”, siger Thor Are Mølster. Vi er inde i et lokomotiv på Flåmsbanen, der klatrer fra Aurlandsfjorden og op til Myrdal, 867 meter højere oppe. Jernbanen er kort, men vigtig – de 20 kilometer forbinder fjordene med Bergensbanen, den vigtigste jernbanelinje over de norske fjelde.

Flåm railway
Foto: Kyrre Lien

Malerisk

Sneklædte fjeldtoppe rejser sig højt over skinnerne, og spektakulære vandfald klamrer sig til fjeldsiderne. De giver vand til den brusende elv i dalen. Hen mod slutningen af sommersæsonen er her stadig grønt og frodigt, og nogle af Norges flotteste fjordlandskaber tager sig godt ud.

Mølster fulgte i sin fars fodspor og blev lokomotivfører på Flåmsbanen, og selv efter 34 år i front er Mølster stadig modtagelig over for rutens skønhed.

”Særligt på en klar forårsdag, hvor der stadig er sne i fjeldene, tror jeg ikke, at der findes noget sted i verden der er smukkere”, siger han. Han bifaldes af konduktøren, Knut Erik Seierslund, inde fra toget. ”Jeg elsker det, jeg ser noget nyt hver dag. Og jeg bliver aldrig træt af udsigten”, siger han – men han er ikke tilfreds med bare at se på det. ”Jeg har været oppe på stort set hver eneste af disse fjeldtoppe, på begge sider af dalen”.

Det emmer af historie

De to aktive togsæt på Flåmsbanen kører passagerer, hovedsagligt turister med returbillet, op og ned ad fjeldet, fra klokken seks om morgenen til klokken ti om aftenen. Der er plads til omkring 500 mennesker, og fordi det er højsæson er toget fuldt booket.

Da Mølsters far arbejdede på Flåmsbanen – så sent som i 1990erne – var situationen noget anderledes. Togene kørte med gods. Opførelsen af banen blev godkendt af den norske regering helt tilbage i 1908, i forbindelse med opførelsen af Bergensbanen over fjeldene fra Oslo. ”De ville forbinde Bergensbanen med Sognefjorden”, forklarer Mølster. Men det var en stor opgave, og arbejdet gik ikke i gang før 1923.

Der var ingen veje, men der var brug for at sende post, varer og andet udstyr via fjorden – den længste og dybeste i landet, skærende sig mere end 200 kilometer ind i landet fra vestkysten.

Utallige små fiskerlejer, landsbyer og mindre bebyggelser ligger spredt langs dens bredder, og Flåmsbanen var forbindelsen til resten af landet. Flåm Station ligger klods op af færgekajen. Fjeldene, der stiger direkte op fra fjorden, er utroligt stejle. Selvom jernbanen snor sig den ”lette” veje gennem dalen, stiger den faktisk én højdemeter hver 18. meter. ”Det er derfor, at det var sådan en kæmpe ingeniørmæssig bedrift”, siger togføreren. ”I dag ville det måske ikke have været så imponerende, men dengang havde de jo ikke moderne udstyr og viden som i dag, og det meste af arbejdet måtte udføres pr. håndkraft”.

Beboerne i Sogn er kendte for at være stædige og beslutsomme – en nødvendighed, når store ting skal opføres. Der er 20 tunneller med en længde på i alt 5,7 kilometer. Det er næsten en tredjedel af hele jernbanestrækningen, der er 20 kilometer fra ende til anden.

Livline

Flåmsbanen.
Photo: Kyrre Lien

Selvom Flåm er spektakulært beliggende, i nærheden af den berømte Nærøyfjord og idylliske landsbyer såsom Undredal (det er her den lækre gedeost stammer fra), tror Mølster fuldt og fast, at området ikke ville have været det samme i dag uden jernbanen. ”Flåmsbanen binder alt livet sammen her på egnen. Uden banen ville byen have visnet hen”, siger han.

Men Flåm er langt fra at dø ud. Denne lille landsby har en de mest besøgte krydstogtshavne i landet, med hundredetusinde af besøgende hvert eneste år. En række succesfulde virksomheder er også skudt op i området – for eksempel mikrobryggeriet Ægir, der laver nogle af landets bedste øl. Bryggeriet har sin egen hyggelige og lækre restaurant bare et stenkast fra stationsbygningen. Men den vigtigste attraktion er naturligvis det fabelagtige landskab.