Oplev Flåmsbanen

Vi tog med en lokofører og hans mandskab på arbejde på Flåmsbanen.

Original engelsk tekst: Mikael Lunde

Fem fakta om fjordene

1. UNESCO har optaget de norske fjorde, eksemplificeret ved Geirangerfjorden og Nærøyfjorden, som del af den prestigefulde verdensarv.

2. Fjordene bliver ofte beskrevet som 'naturens egne kunstværker', og de blev formet da de enorme ismasser trak sig tilbage og havvand oversvømmede de U-formede dale.

3. Gudvangen og Geiranger, de to inderste byer i helholdsvis Nærøyfjorden og Geirangerfjorden, er blandt de mest besøgte havne for krydstogtsskibe i Skandinavien.

4. Takket være varmen fra Golfstrømmen og luftstrømme, har de norske fjorde et relativt mildt klima som gør, at de forbliver stort set isfri.

5. Fjordene er ofte meget dybe, og den dybeste er Sognefjorden, der dropper hele 1.308 meter under havets overflade.

"Jeg kom her altid efter skole. Så sad jeg her i motorrummet indtil min far fik fri," siger Thor Are Mølster. Vi er inde i et lokomotiv på Flåmsbanen, der klatrer fra Aurlandsfjorden og op til Myrdal, 867 meter højere oppe.

Jernbanen er kort, men vigtig – de 20 kilometer forbinder fjordene med Bergensbanen, den vigtigste jernbanelinje over de norske fjelde.

Malerisk

Sneklædte fjeldtoppe rejser sig højt over skinnerne, og spektakulære vandfald klamrer sig til fjeldsiderne. De giver vand til den brusende elv i dalen. Hen mod slutningen af sommersæsonen er her stadig grønt og frodigt, og nogle af Norges flotteste fjordlandskaber tager sig godt ud.

Mølster fulgte i sin fars fodspor og blev lokomotivfører på Flåmsbanen, og selv efter 34 år i front er Mølster stadig modtagelig over for rutens skønhed.

"Særligt på en klar forårsdag, hvor der stadig er sne i fjeldene, tror jeg ikke, at der findes noget sted i verden der er smukkere," siger han. Han bifaldes af konduktøren, Knut Erik Seierslund, inde fra toget. "Jeg elsker det, jeg ser noget nyt hver dag. Og jeg bliver aldrig træt af udsigten," siger han – men han er ikke tilfreds med bare at se på det. "Jeg har været oppe på stort set hver eneste af disse fjeldtoppe, på begge sider af dalen."

Billetkontrol på Flåmsbanen.
Photo: Kyrre Lien

Mennesker i Flåm.
Photo: Kyrre Lien

Inde i en tunnel på Flåmsbanen.
Photo: Kyrre Lien

En flok mennesker ved Flåmsbanen.
Photo: Kyrre Lien

Det emmer af historie

De to aktive togsæt på Flåmsbanen kører passagerer, hovedsagligt turister med returbillet, op og ned ad fjeldet, fra klokken seks om morgenen til klokken ti om aftenen. Der er plads til omkring 500 mennesker, og fordi det er højsæson er toget fuldt booket.

Da Mølsters far arbejdede på Flåmsbanen – så sent som i 1990erne – var situationen noget anderledes. Togene kørte med gods. Opførelsen af banen blev godkendt af den norske regering helt tilbage i 1908, i forbindelse med opførelsen af Bergensbanen over fjeldene fra Oslo. "De ville forbinde Bergensbanen med Sognefjorden," forklarer Mølster. Men det var en stor opgave, og arbejdet gik ikke i gang før 1923.

Der var ingen veje, men der var brug for at sende post, varer og andet udstyr via fjorden – den længste og dybeste i landet, skærende sig mere end 200 kilometer ind i landet fra vestkysten.

Utallige små fiskerlejer, landsbyer og mindre bebyggelser ligger spredt langs dens bredder, og Flåmsbanen var forbindelsen til resten af landet. Flåm Station ligger klods op af færgekajen. Fjeldene, der stiger direkte op fra fjorden, er utroligt stejle. Selvom jernbanen snor sig den 'lette' veje gennem dalen, stiger den faktisk én højdemeter hver 18. meter. "Det er derfor, at det var sådan en kæmpe ingeniørmæssig bedrif," siger togføreren. "I dag ville det måske ikke have været så imponerende, men dengang havde de jo ikke moderne udstyr og viden som i dag, og det meste af arbejdet måtte udføres per håndkraft."

Beboerne i Sogn er kendte for at være stædige og beslutsomme – en nødvendighed, når store ting skal opføres. Der er 20 tunneller med en længde på i alt 5,7 kilometer. Det er næsten en tredjedel af hele jernbanestrækningen, der er 20 kilometer fra ende til anden.

Livline

Selvom Flåm er spektakulært beliggende, i nærheden af den berømte Nærøyfjord og idylliske landsbyer såsom Undredal (det er her den lækre gedeost stammer fra), tror Mølster fuldt og fast, at området ikke ville have været det samme i dag uden jernbanen. "Flåmsbanen binder alt livet sammen her på egnen. Uden banen ville byen have visnet hen," siger han.

Men Flåm er langt fra at dø ud. Denne lille landsby har en de mest besøgte krydstogtshavne i landet, med hundredetusinde af besøgende hvert eneste år. En række succesfulde virksomheder er også skudt op i området – for eksempel mikrobryggeriet Ægir, der laver nogle af landets bedste øl. Bryggeriet har sin egen hyggelige og lækre restaurant bare et stenkast fra stationsbygningen. Men den vigtigste attraktion er naturligvis det fabelagtige landskab.

Fem fakta om fjordene

1. UNESCO har optaget de norske fjorde, eksemplificeret ved Geirangerfjorden og Nærøyfjorden, som del af den prestigefulde verdensarv.

2. Fjordene bliver ofte beskrevet som 'naturens egne kunstværker', og de blev formet da de enorme ismasser trak sig tilbage og havvand oversvømmede de U-formede dale.

3. Gudvangen og Geiranger, de to inderste byer i helholdsvis Nærøyfjorden og Geirangerfjorden, er blandt de mest besøgte havne for krydstogtsskibe i Skandinavien.

4. Takket være varmen fra Golfstrømmen og luftstrømme, har de norske fjorde et relativt mildt klima som gør, at de forbliver stort set isfri.

5. Fjordene er ofte meget dybe, og den dybeste er Sognefjorden, der dropper hele 1.308 meter under havets overflade.

Lær de norske fjord-ord

Her er nogle gloser, der kan være brugbare på et besøg ved fjordene i Norge.

Foss – vandfald
Ferge – færge
Isbre – gletsjer
Morfologi – når gletsjerne smelter og skaber fjorde
Svele – en tyk pandekage
Vik – bugt
Fjordterskel – lavvandet indgang til fjorden
Tåke – tåge
'Brudeferden i Hardanger' – berømt maleri, der skildrer et bryllupsoptog i en robåd, malet i 1848 af Hans Gude og Adolph Tidemand.