Gletsjere

Nogle gange er det godt at blive mindet om naturens enorme kræfter – at der er nogle ting, også i vores moderne samfund, der bare ikke kan tæmmes. Denne påmindelse vil du uden tvivl få, når du betræder en gletsjer.

Naturens egne superkræfter

Gletsjere - eller bræer, som de siger i Norge - kan få dig til at føles lille, og kan være lige så ubarmhjertige som de kan være storslåede. Vær altid ekstra forsigtig når du befinder dig på eller i nærheden af en gletsjer eller en sidearm.

På grund af de dybe gletsjersprækker, lavineskred og uforudsigelige bevægelser bør man aldrig begive sig ud på en gletsjer på egen hånd. Sammen med en professionel guide og det rigtige sikkerhedsudstyr er en gletsjervandring dog en stor oplevelse.

Selvom isen er hundrede meter tyk er den konstant i bevægelse, og stærk nok til at forme Jorden – bogstaveligt talt. Det var istidens gletsjere, der skabte og formede Norges karakteristiske fjorde, dale og stejle fjeldsider. Og der er fortsat tydelige spor efter istidens hærgen.

På Norsk Bremuseum i Fjærland kan du se alle Norges gletsjere, i en spektakulær bygning udformet af Sverre Fehn, en af efterkrigstidens mest prominente norske arkitekter. Det er et interaktivt museum, der på en ny og innovativ måde giver dig viden om både gletsjere og klima.

På nogle gletsjere, for eksempel Tystigbræen og Folgefonna, kan du stå på ski om sommeren - sus ned ad de præparerede pister i shorts og t-shirt, mens du nyder synet af de glimtende fjorde og elve i de grønne dale langt under dig.

Gletsjerne trækker sig tilbage

I Norge (som i resten af verden) stiger temperaturene på grund af global opvarmning, og gletsjerne smelter langsomt og trækker sig tilbage.

Arealet dækket af gletsjere er faldet med 11 procent de sidste 30 år, ifølge Center for Klimaforskning (CICERO). Siden midten af 1980erne er der forsvundet 326 kvadratkilometer. I modsætning til hvad man skulle tro, er det særligt gletsjerne i de nordligste dele af Norge, der er hårdt ramt.