Hopp til hovedinnhold
A woman smiling as she is doing yoga on the beach in the midnight sun, Northern Norway.

Sommer i Nord-Norge

Se nedenunder, og lad dig inspirere,
eller gå i gang med at planlægge din rejse med det samme

Velkommen til Nord-Norge - hvor naturen overrasker dig, og kulturen fortryller dig.

Den lyse tid i Arktis er ikke bare en oplevelse – det er en sindstilstand.

Girl hiking at Mount Røyken - view of Bleik beach
Two people kayaking in the evening sun in the archipelago in the Herøy Islands, Helgeland, Norway.
A man and a woman just caught a fish at sea
Woman outside the Nusfjord Landhandel shop
Go island hopping on the Helgeland coast. Aerial photograph of Træna in Helgeland, Northern Norway
Aerial photo of Bodø in Northern Norway on a sunny day
Cable car and view over Tromsø and the fjord
View from the Ofoten railway
Salmon on a plate in front of the sea in Lofoten
A Sami couple with a dog
In the dog yard at Trasti and Trine in Alta
The North Cape in Northern Norway
People birdwatching at Hornøya outside of Vardø in Varanger, Northern Norway
Colourful houses in Longyearbyen
Hurtigruten sailing by Stormolla in Nordland
Cabins by the sea and a mountain backdrop.
Lighthouse Værøy in Lofoten, Northern Norway.
Green and purple northern lights over Helgeland

1. Midnatssolen

Se midnatssolen male landskabet gyldent i de endeløse sommernætter.

Tiden flyver nord for polarcirklen, hvor solen aldrig går ned. Oplev din første midnatsvandring gennem det mystiske fjeld Torghatten i Helgeland (på billedet) for eksempel.

2. Vandre- og cykelture

Bestig de majestætiske fjelde, og gå ad de snoede kyststier.

Der er også masser af muligheder for at cykle, fra mountainbiking i Lyngsalperne til guidede cykelture på nogle af regionens spektakulære og sceniske nationale turistveje.

3. Sjove aktiviteter

Glitrende fjorde og uspoleret natur venter.

Sol dig, og svøm i det turkise vand ved de hvide sandstrande. Se nogle af de bedste steder at ro i kajak i Norge. Eller hvad med en tur ud at surfe?

4. Fiskeri

Fisk og skaldyr i Nord-Norge er altid i verdensklasse, og det er ikke utænkeligt, at du kan få dit livs fangst.

Nyd den friske havluft på en fisketur på en traditionel norsk fiskerbåd – eller måske er en kongekrabbesafari mere din stil?

5. Hyggelige fiskerbyer

Du må ikke snyde dig selv for et besøg i en af regionens små og unikke fiskerlandsbyer som Nusfjord (på billedet) i Lofoten eller byerne i Senja eller Salten. Lær mere om deres historie, og besøg de hyggelige cafeer og gallerier.

Vesterålen er det perfekte sted at besøge, hvis du gerne vil se hvaler, søpapegøjer eller elge.

6. Fra ø til ø

Et andet must i området er at tage på tur fra ø til ø langs Helgelands kyst og rejse på en af verdens smukkeste veje, Kystriksveien.

Smukke steder som Træna (på billedet) og de UNESCO-listede Vega-øer venter på dig!

7. Bodø

Dn nordnorske by Bodø var den europæiske kulturhovedstad i 2024. Nyd kunstgallerierne, de små nichebutikker, den lokale mad, den slående natur og de spændende vandreruter i området.

Besøg det idylliske og gamle handelssted ved Kjerringøy, og se verdens kraftigste malstrøm, Saltstraumen, med dine egne øjne.

8. Tromsø

Den største by i regionen er Tromsø – verdens nordligste universitetsby.

I den pulserende by kan du slå dig løs på dansegulvet, besøge tjekkede kunstudstillinger og beundre den nyskabende arkitektur.

Du kan tage gondolliften Fjellheisen op til toppen af fjeldet Storsteinen og nyde den smukke, panoramiske udsigt.

9. Narvik og Ofotbanen

Kabelbanen i Narvik er en hurtig og let måde at komme op til toppen af Narvikfjeldet, hvor man kan opleve den smukke udsigt.

Fra Narvik kan du tage en kort, men fantastisk togrejse ombord på Ofotbanen, som er Norges nordligste togstrækning. Den løber fra Narvik og til den svenske grænse.

10. Smag det arktiske køkken

Friske fisk og skaldyr findes i overflod i Nord-Norge. Her kan du prøve alt fra arktisk torsk (skrei) til laks og tørfisk.

Men det er ikke kun havets frugter, du kan nyde godt af i området. Den arktiske gastronomi byder på masser af lækre retter. Gå ikke glip af eksklusive smagsoplevelser som rensdyr eller mørt lammekød, hvis du får muligheden.

11. Samisk kultur

Lyt, og bliv bjergtaget af den smukke joik, den samiske folkesang.

Nord-Norge er den del af landet, hvor størstedelen af landets oprindelige folk, samerne, er bosat. Deres ældgamle sangtradition er dybt betagende.

Oplev deres kultur og livsstil steder som Karasjok og Kautokeino.

12. Alta

Alta ligger afsides, så det er et fantastisk sted at komme tæt på naturen. Kombiner god mad med den arktiske vildmark, og overnat på Sorrisniva Arctic Wilderness Lodge eller Trasti & Trine, hvor du også kan vandre med huskier.

Besøg byens arkitektoniske vidunder, Nordlyskatedralen, eller se Nord-Europas største ravine, Alta Canyon.

13. Nordkap

Rejs til det nordligste punkt på det europæiske fastland, Nordkap.

Besøg plateauet på den 307 meter høje klippe, og fortab dig i den panoramiske udsigt til havet. Der er også gode chancer for at se rensdyr og søpapegøjer i området.

14. Varanger og Kirkenes

Hvis du er fascineret af vild og rå natur, bør du ikke gå glip af et besøg i Varanger. Det er et sandt mekka for fuglekiggere, der er interesseret i arktiske fuglearter.

Når man kører i det klippede, nøgne landskab på Varanger nasjonale turistveg, føles det som at være på månen.

Fortsæt til Kirkenes, og overnat på et ishotel – selv om sommeren!

15. Svalbard

Svalbardøerne ligger halvvejs mellem Norge og Nordpolen. Området byder på eksotiske aktiviteter i naturen i et landskab, som er både råt og sårbart.

Selvom den ligger afsides, er Longyearbyen en livlig og multikulturel by med adskillige restauranter at vælge i mellem.

16. Unikke steder at bo

Uanset hvor, du tager hen i Nord-Norge, er der masser af unikke steder at overnatte.

Oplev det rolige liv i et fyrtårn som Tranøy i Hamarøy eller i en gammel fiskerhytte – også kaldet en rorbu. Du kan også bo i en hyggelige hytte i fjeldene eller ved kysten.

17. Rejs fra havn til havn

Den perfekte måde at rejse langs Nord-Norges kyst er med Hurtigruten eller Havila. Du kan udforske hele den nordlige kystlinje by for by, eller du kan planlægge din egen skræddersyede rute.

Skibene er udstyret med øvre dæk, hvorfra du kan studerede og nyde den rå natur fra et nyt perspektiv. Hav dit kamera parat, hold øjnene åbne, og se, om du ikke kan fange et glimt af det spændende dyreliv.

Godt tip!

Rejs udenfor højsæsonen i april/maj eller september/oktober.

Lyset kan være helt særligt på denne tid af året, og du kan få en bid af naturen helt for dig selv. Nordland-regionen er normalt en relativ populær destination i juli og august, mens Troms og Finnmark er mindre travle.

Nordlyset kan vende tilbage fra tidligt i september.

Er du klar til at udforske Europas nordligste region?

Find et detaljeret kort, hoteller, restauranter, transportmuligheder og mere.

Vinter i Nord-Norge

Det vidunderlige vinterlandskab venter på dig.

Praktiske tips

Nord-Norge strækker sig fra Nordland til Troms og Finnmark og hele vejen til Svalbard – den norske øgruppe i det arktiske hav. Den enorme del af Norge udgør mere end en tredjedel af landets fastland, og vejret varierer meget fra sted til sted i regionen.

Sørg for at være velforberedt til alle slags vejr, når du pakker til din rejse til Nord-Norge. Hellere for meget end for lidt. Det kan virke lidt sært at pakke både bikini og uldtøj, men du kan ende med at opleve alle fire årstider på en enkelt dag.

Det er klogt at være klædt i uld hele året rundt i Nord-Norge. Vandtæt tøj er også smart, da det kan regne meget i løbet af sommeren.

Nasjonale turistvege

Rejs på Nord-Norges fantastiske turistvege

De bedste ferietilbud i Nord-Norge

Book dit næste arktiske eventyr med sommer og midnatssol med vores partnere.

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.