SKREI

Hver vinter samles hundredvis af fiskekuttere ude på den vindblæste Vestfjord, mellem Lofoten og Bodø på det nord-norske fastland. Ofte med en hale af skrigende måger efter sig.

Der fiskes efter skrei - arktiske torsk, der hvert år tager turen fra Barentshavet mod nord til kysten ud for Nord-Norge for at gyde. Denne store type torsk er særligt at finde i farvandene ved Lofoten, Senja og Vesterålen mellem januar og april.

Den lange svømmetur gør, at den vandrende atlanterhavstorsk bliver endnu fastere i kødet end den mere stationære kysttorsk.

Det hvide, milde kød er så mørt, at det falder af i flager ved den mindste berøring med gaflen.

Faktisk er skreien selve grunden til, at folk har kunnet overleve så langt mod nord.

Tørfisk var en vigtig handelsvare allerede i vikingetiden.

I hundredvis af år var det også hele Norges vigtigste eksportvare, og byer som Trondheim og Bergen blev grundlagt på tørfisk-handel med sydligere dele af Europa.

Længere mod nord dukkede der masser af små fiskerlejer og handelssteder op langs kysten.

Fiskere kom i tusindtal fra hele Norge for at deltage i 'lofotfisket' ud for Lofoten-øerne. I Henningsvær på Lofoten lå fiskekutterne ofte så tæt, at man kunne gå tørskoet over sundet.

Men fiskeriet kunne også være farligt. Under en storm den 25. januar 1893 mistede hele 130 fiskere livet.

I dag er Henningsvær et af mange hyggelige fiskerlejer i Nord-Norge, med flere gode spisesteder og små kunstgallerier, samt et aktivt klatremiljø.

Andre populære 'fiskevær' med masser af skreihistorie er Kabelvåg, Nusfjord, Røst og Å på Lofoten, Nyksund på Vesterålen og det gamle handelssted Kjerringøy udenfor Bodø.

Havnnes Handelssted i Lyngen er et af få fiskerlejer i Finnmark, der ikke blev brændt ned i løbet af Anden Verdenskrig.

Måske er det derfor, de lokale indbyggere kalder den karakteristiske lugt af tørfisk for 'duften af penge'.

Ordet torsk kommer i øvrigt af det gammelnorske ord 'turskr', der betyder turrfiskur (tørfisk).

Torsken hænger til tørre udenfor i månedsvis. Den milde og salte kystluft skaber perfekte betingelser for fermenteringsprocessen, med passende mængder sol, regn, sne og vind. Derefter eftermodnes fisken inden døre.

'Tørfisk fra Lofoten' er en Beskyttet Geografisk Betegnelse (BGB) i Europa, i lighed med for eksempel Champagne.

Så du må bare smage det!

Tørfisk skal udvandes i flere dage, før de er klar til tilberedning. Derefter kan den bruges i alt fra salater til pizza og pasta, i gryderetter, ovnbagt eller grillet.

Prøv den lokale, nord-norske specialitet 'boknafisk', en delvist tørret variant.

Vidste du forresten, at tørfisk er en del af den klassiske norske juleret 'lutefisk'?

Hele fisken bruges, og intet går til spilde.

Disse tørrede torskehoveder er på vej til Nigeria, hvor de kan bruges i landets nationalret…

…mens torskemælken (altså torskens sperm) sælges til sushi-restauranter i Asien.

Rognen kan koges eller blive til den dejligste kaviar, og af fiskeleveren udvindes vitamin- og omega 3-holdigt tran.

Tynde flager af den tørrede fisk kan spises som chips 😋