Skip to main content

”De kalder os ’Lokomotivfører-tvillingerne’.”

Gudrun Folkedal

Nej, du ser ikke dobbelt!

Mød Gudrun…

…og hendes tvillingesøster, Halldis.

Oplev Bergensbanen med

Lokomotivfører-tvillingerne

”Jeg havde egentligt planer om at blive lærer. Men en dag sad jeg og læste avisen uden for min bedstemors hus, der ligger lige ved jernbanen. Der så jeg en annonce, hvor de ledte efter nye lokomotivførere. I samme nu kørte der et tog forbi, og jeg tænkte: Det er et tegn fra oven,” siger Gudrun Folkedal.

Nu, næsten ti år senere, fortryder hun stadig ikke sit valg. Gudrun fandt nemlig sit drømmejob.

”Alle de glade rejsende… og naturen, specielt i den vestlige del af landet, er meget smuk. Jeg elsker mit arbejde,” siger Gudrun.

Bergensbanen er en af Gudruns faste ruter. I dag er hun dog normal passager, mens tvillingesøsteren Halldis Folkedal kører toget fra Oslo i det østlige Norge til Bergen på vestkysten.

Togturen tager mellem 6,5 og 7,5 timer.

Kom med hele vejen og få gode insidertips til must-see steder og aktiviteter undervejs.

Halldis har været lokofører i næsten fem år. Hun har en universitetsgrad i dans, men ligesom søsteren ønskede hun at gøre noget helt anderledes.

”Det var fristende at blive lokomotivfører. Man kommer så tæt på naturen,” forklarer Halldis.

Med stationer langs glitrende fjorde, højt oppe på fjeldsiderne og dybt nede i dalene får du som togfører på denne rute en smuk udsigt over det bedste af den skiftende norske natur fra førersædet. 

Hvis du er heldig kan du se både rensdyr, elge og ræve langs vejen.

Det er ikke så underligt, at Bergensbanen er kåret til en af verdens smukkeste togture.

At transportere mennesker og gods på en miljøbevidst måde betyder også meget for Halldis.

”At tage toget er en af de mest bæredygtige måder at rejse,” siger hun.

”Det føles mægtigt at styre så stort et køretøj.”

Halldis Folkedal

I Norge er tvillingerne kendt som lokførar-tvillingene (lokomotiv-tvillingerne).

Andre lokomotivførere og ansatte ved stationerne har en helt speciel måde at hilse på de berømte tvillinger: med et dybt buk, der er de to togdronninger værdig.

Du kan finde og følge lokomotiv-tvillingerne på både Twitter og Instagram under navnet ”Locomotwins”.

”Vi plejer at sige, at vi har verdens fineste kontor.”

Gudrun Folkedal

Bergensbanen - en historisk togrejse

Bergensbanen har været bindeled mellem det vestlige og østlige Norge siden opførelsen for over hundrede år siden. Jernbanen åbnede i 1909, men planlægningen startede allerede i 1871.

Det anslås, at omkring 2.400 rallere (jernbanearbejdere) bidrog til opførelsen. Det kuperede terræn med fjelde og dale langs ruten gjorde anlæggelsen til et kompliceret stykke arbejde, særligt den 100 kilometer lange og højt beliggende strækning mellem Mjølfjell og Geilo.

”Det var ingeniørkunst på sit fineste, da de byggede banen. Vi er meget stolte af den,” siger Halldis.

En lang grusvej blev også opført langs ruten for at transportere materialer og mad under opførelsen af jernbanen. Vejen hedder Rallarvegen - den er i dag en af Norges mest populære cykelruter om sommeren.

Den 82 kilometer lange cykelrute starter i Haugastøl og tager dig via Finse gennem flotte naturlandskaber hele vejen ned til den lille landsby Flåm ved Sognefjorden. Du kan også cykle til Voss.

”Hvis du vinker til toget, mens du cykler på Rallarvegen, vil lokoføreren hilse på dig med lokomotivets fløjte,” siger Gudrun.

”Bergensbanen forbandt Norge. Gjorde det til ét.”

Halldis Folkedal

I dag er Bergensbanen en del af Norges mest populære rundtur: Norge i en nøddeskal.

De fleste starter denne rundtur i Bergen eller Oslo, og skifter til den berømte Flåmsbanen på Myrdal Station. Her tager det gammeldags tog dig med gennem 20 tunneller på vej ned til fjordlandsbyen Flåm, hvor du kan tage på et afslappende minikrydstogt på den UNESCO-beskyttede Nærøyfjord.

Turen kan også starte i Voss, Geilo eller Flåm, og kan tilpasses i forhold til længde, rute og aktiviteter undervejs. Rundturen er en behagelig og miljøvenlig måde at opleve Norge.

Læs mere og gør dig klar til en enestående rejse gennem Norge:

Mange af stationerne på Bergensbanen er beliggende på fantastiske steder, med mange aktiviteter og seværdigheder i nærheden. For ikke at gå glip af noget anbefales det at hoppe af og på toget på nogle af de forskellige stoppesteder undervejs.

Gør dig klar…

Se alt du har brug for at vide om Bergensbanen mellem Oslo og Bergen i denne video:

Lad lokomotivfører-tvillingerne guide dig til de bedste stop på Bergensbanen

Kom med!

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.

Senest besøgte sider