Hopp til hovedinnhold

10 tips til vandreturen for børnefamilier

En lille pige og hendes far smiler og krammer hinanden på en vandretur ved Hjørundfjorden i Fjord Norge

Mange nordmænd er vant til at færdes i naturen helt fra barnsben. Men man behøver ikke have norsk blod i årerne for at tage del i det særlige norske friluftsliv, hvor man via aktiviteter under åben himmel kan blive ét med naturen. Her er nogle tips til, hvordan din vandretur med børnene kan blive en succes.

Alexander Read, en erfaren fjeldvandrer og far til tre, kender de fleste tricks i bogen. Mange nordmænd kender ham fra Instagram-siden 'Mina og meg', hvor han deler billeder og videoer fra vandreturene med datteren, 4-årige Mina Floriana. Sammen har de travet de norske fjelde tynde på både korte og lange vandreture.

Her er Alexanders 10 bedste tips til forældre, der vil på vandretur med børn.

Kids eating ice cream near the Halden Canal
Camping in Oppdal
Hiking to Skåpet
Kids on Tretoppvegen
Fun at Beitostølen
Autumn fun
Hiking in Ørje
Family at Loen Skylift
Food in the mountains
A family at "høyt og lavt" climbing park in Trysil, Eastern-Norway

1. Læg barren lavt

Begynd enkelt! Du behøver ikke vandre langt, tænde lejrbål og lave mad på primus på din første vandretur. Tag det en ting ad gangen. Øv dig i at slå teltet op hjemme i baghaven. Pak rygsækken i god tid, så alt er klar dagen før afgang.

2. Gør turen til et fælles projekt

Start med at sige ”vi skal på tur sammen”, i stedet for ”jeg skal have børnene med på tur”. Lad børnene være med til planlægningen. Hør deres mening om alt fra destination, hvad der skal medbringes af tøj, bøger og mad til hvad I kan lave undervejs.

3. Fortæl hvad der skal ske

Hjælp børnene med at se turen for sig før afgang. Fortæl dem om terrænet og hvad der kommer til at ske undervejs, for eksempel hvor I kan holde pause.

Det kan også være en god idé at blive enige om, hvad der skal ske, hvis børnene bliver trætte. Så kan du senere minde dem om, hvad der blev aftalt på forhånd.

4. Lad børnene gå forrest

Så kan du lettere se, om børnene er trætte, falder eller går i den forkerte retning. Giv dem tid og lov til at se nærmere på de interessante ting undervejs, samtidig med at du giver dem ansvar.

5. Nyd øjeblikkene

At nå endemålet er ikke det vigtigste. Fokusér i stedet på at holde alle glade her og nu. Tænk over alternative ruter på forhånd, hvis vejr og vind (eller dårligt humør) sætter en stopper for de oprindelige planer.

Og husk - det er ingen skam at vende om i god tid. Det er bedre end at risikere en ubehagelig oplevelse senere. Gør dit for at bevare turmagien!

6. Lad børnene være med til at bestemme

Spørg de mindste, hvordan de har det - og lyt til det de siger. På den måde kan du justere længden på turen eller holde en ekstra chokoladepause. Giv børnene en stemme og inddrag dem i beslutningerne.

7. Find dit indre barn

Tag en lille pause, selvom du ikke er træt.

Orv, se - en megastor myretue! Den klippe derovre ligner en trold! Kig lidt nærmere på naturen. Det vil få dig til at slappe af og give børnene mulighed for at opdage og lege. På den måde behøver de ikke tænke over, hvor langt der er til målet.

8. Den rigtige beklædning

Tjek vejrudsigten før afgang, men vær altid opmærksom på, at vejret kan skifte hurtigt, særligt oppe på fjeldet.

Tænk på forhånd over hvordan du skal svare, hvis børnene spørger om de må tage regnjakken af og shortsene på. Se det i øjnene - det kan let give sure miner, hvis de skal have regntøjet på igen fem minutter senere.

9. Hav tingene ved hånden

Man fortryder aldrig, at man har pakket smart før afgang. Sørg for, at du let kan få fat i vand, mad, snacks og ekstra tøj (hue, handsker), hvis du eller børnene får brug for det.

10. Hvis du glemmer alt dette…

…så mind dig selv om, hvorfor I er af sted. Det handler ikke om at sætte nye rekorder, om lejrbålet bliver bygget eller ej, eller om I måtte vende om på halvvejen. Det vigtigste er, hvordan I har det sammen og med naturen.

Eventyr for hele familien

Slip børnene løs

Se hvorfor Norge er en naturlig legeplads for børn i alle aldre!

Book din vandreferie

Oplev den norske natur. Se gode tilbud fra vores partnere.

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.