Synes du, at dine børn bruger alt for meget tid inde foran skærmen? Du er ikke alene.
Under pandemien øgede både børn og teenagere generelt deres tidsforbrug foran skærmen. Ved at sammenligne 89 forskellige studier fandt forskere fra Anglia Ruskin University (ARU) ud af, at de mest typiske eftervirkninger af den øgede skærmtid under coronapandemien er ringere kost, dårligere øjensundhed, forværret mental sundhed (herunder angst og ensomhed) samt adfærdsproblemer.
Tid til at ændre vaner
57 procent af alle børn i Europa har aldrig prøve at padle i kano over en skovsø, langs en å eller på en fjord.
Dette blev afsløret i en undersøgelse foretaget af Respons Analyse, hvor forældre fra fire europæiske lande (Danmark, Tyskland, Holland og Sverige) blev spurgt ind til deres vaner om at lade deres børn lege frit i naturen og at tilbringe tid under åben himmel.
I Danmark har 68 procent af alle børn aldrig prøvet at være på vandretur. I Tyskland har 66 procent af alle tyske børn aldrig prøvet at fange krabber langs kysten - en traditionel sommeraktivitet for norske børn.
Forældrene var generelt meget enige i, at det er vigtigt at deres børn bruger mere tid ude i naturen end de gør i dag. Så måske er det tid til at ændre vanerne.
En naturlig legeplads
I Norge siger de, at beskidte børn er glade børn! Det er ikke usædvanligt at møde børn på bare fire år i fuld fart ned ad skipisterne. Og det er blevet mere og mere populært at lade børn lære, mens de er udenfor. Børn hører af natur ikke til indenfor.
Den almindelige, overfyldte legeplads kan naturligvis gå an. Men prøv i stedet at vælge en naturlegeplads, hvor fantasien kan få frit løb. Norge er én stor, naturlig legeplads, som dine børn vil elske at udforske! Her kan de frit kravle omkring i træer og på klipper, lege og sammen med andre skabe og overvinde udfordringer - og bare have det sjovt.