Tag mountainbiken med på ferie i Norge og find den ultimative frihedsfølelse på de snoede skovstier. En tur ned ad fjeldet i fuld fart giver dig et adrenalinrus, der ikke er let at finde andre steder - men bliv på stien.
Gør det dig lykkelig at forcere klipper, undvige grene og hoppe over trærødder på mountainbiken? Tramp i pedalerne over en fjeldtop, kør på frihjul i skoven eller på de åbne vidder, hvor du får en enorm følelse af frihed.
I Norge er der masser af store skove, fjeldområder og varieret landskab så langt øjet rækker. Perfekt MTB-terræn. Og det er vel kun logisk, at man skal yde før man kan nyde - efter at have klatret hele vejen op på fjeldet venter den sjove tur på frihjul ned i dalen.
Flere og flere skiområder forvandles til dedikerede cykelområder om sommeren, og mange steder kan du derfor tage liften til toppen, inden du suser ned ad præparerede stier af forskellig sværhedsgrad. Vil du prøve de sjove, menneskeskabte forhindringsbaner? Go for it! Eller foretrækker du de naturlige singletracks, med eller uden guide? Intet problem!
De fleste af disse cykelparker er velegnede til både begyndere og erfarne vovehalse, og hele familien kan være med.

Tag din egen full-suspension- eller hardtail-cykel med, eller lej en downhill-cykel på stedet. Du kan også leje alt tænkeligt sikkerhedsudstyr.
Her er et godt tip, så du kan få endnu mere ud af din ferie: Mange downhill-parker ligger tæt på andre sportsfaciliteter - for eksempel skateboard-baner, forhindringsbaner i trætoppene, via ferrata klatreområder eller kajakudlejninger.
Efterlad det, som du fandt det
Norge er et ubeskriveligt smukt land, med et utal af dramatiske naturvidundere – vandfald, fjorde, fjelde og gletsjere. At bevare landskabet, dets samfund og den norske livsmåde er essentielt for både de lokale og de besøgende.
'Efterlad det, som du selv har lyst til at finde det', lyder mantraet - så tag ikke andet end billeder og behold kun minderne.
Singletrack mountainbiking
I de dedikerede MTB-områder er der som regel rigtigt mange singletracks at vælge i mellem. Et singletrack er et spor, der (som navnet antyder) er omtrent lige så bredt som mountainbiken selv. Det bør ikke forveksles med en typisk markvej eller en brandvej. Bemærk, at disse spor ofte også fungerer som vandrestier gennem skove eller over fjelde og vidder.
Nogle af sporene er så jævne og velholdte, at alle, der har lært at cykle, kan give sig i kast med dem, samtidig med at de giver udfordringer til mere erfarne ryttere, der vil have fuld fart på. Andre spor er naturligvis udfordrende på helt andre måder.
Nordmændene tager godt vare på deres ret til friluftsliv og fri adgang til naturen, og der er en række regler, du skal overholde, før du drøner af sted. Først og fremmest - bliv på stien. Undgå at lave nye spor eller at cykle for hurtigt, men vis hensyn til naturen og dine medmennesker. På denne måde kan alle have samme smørrede grin på læberne, når den obligatoriske selfie på toppen af fjeldet skal snappes.
Og husk cykelhjelmen for din egen skyld!
Find dine favoritspor
Downhill trails og bike parks
- Flå
Sauvallsvingen flerbrukssti
En maskinbygd sti "flowtrail" med store doseringer og diverse hopp og b-lines. Stien er bred og snill for de minste, og fungerer fint for alle uansett alder og sykkelerfaring. Første halvdel er en fin og noen steder tur gjennom fantastisk høyfjellsterreng, før andre halvdel bringer mer fart og flyt. Det er fantastisk utsikt over Gulsviksetrene og Høgevarde området, samt flere rasteplasser underveis. Vil du ha litt mer spenning så kan man inkludere topptur til Hesteleinnattan, eller finne fin singletrail ned fra Sauvallnatten i nordlig retning. Du må sykle / gå til startpunktet. Man kan parkere langs Gulsviksetervegen, for så å sykle den samme veien til endes hvor startpunktet for stien er. Alternativt kan man parkere i enden på Fjellseterhaugen, og således få en liten snarvei(må trilles av de mindre erfarne syklistene).
Se selv
På hjul om vinteren
Bliv inspireret
Her er nogle andre artikler, du måske vil synes om.

























































