Praktiske tips når du rejser med børn
-
Hvis du kører i bil, bør du holde ind til siden en gang i mellem. Besøg en gård, et museum eller svøm en tur i fjorden - gør køreturen til en del af rejsen.
-
Bilbingo er sjovt og holder børnene optagede på (noget af) køreturen. Ved at spille og dermed kigge ud ad vinduet undgår de måske også at blive køresyge.
-
Podcasts er et godt alternativ til skærmen, og børnene kan lytte mens de kigger på landskaberne.
-
Hav en pose klar i tilfælde af køresyge. Og planlæg toiletbesøg før det er for sent!
-
Over hele landet er der legepladser på folkeskolerne. De er til fri afbenyttelse, så længe der ikke er undervisning.
-
Planlæg ikke for meget! Én aktivitet om dagen er nok.
-
Vælg en base, hvor I kan blive i længere tid. Det kan være stressende at pakke ned og ud hele tiden.
-
Rejser I med tog? Nogle fjerntog har familievogne og legekupéer. Du kan også bestille plads til barnevognen på de fleste afgange.