Hopp til hovedinnhold

Planlæg turen til Østlandet

Plan your trip to Eastern Norway and go sunbathing in Bispevika in Oslo

Østlandet er spækket med gode oplevelser. I denne del af Norge kan du kombinere storby og spændende kulturliv med smuk natur, fjeldvandring og skiløb. Her er masser at give sig til for hele familien!

Østlandet ligger syd for Dovrefjell og Rørosvidda, og øst for Langfjella. Det er her, du finder det største og mest varierede aktivitetsudbud i Norge.

Oslo er hjertet i regionen. Hovedstaden er i konstant udvikling, og der er altid noget nyt at se eller gøre. Det nye Munchmuseum er bare ét eksempel på byens nyskabende arkitektur. Spis på en lækker restaurant, tag del i det pulserende kulturliv, og drik en kop kaffe på en trendy café eller bar. Du kan opleve meget på en lang weekend i Oslo - fra gåture på havnepromenaden til gadekunst, shopping og flydende saunaer.

En kort køretur fra Oslo ligger den ene hyggelige kystby efter den anden på begge sider af Oslofjorden, og fortsætter du kommer du til enten Østfold eller Vestfold. Der er ikke langt fra kystens glatte klipper til de vildere fjeldområder og dale længere inde i landet. Prøv sjove aktiviteter i Hallingdal, Gudbrandsdalen og Østerdalen.

Østlandet er Norges mest folkerige region, hvilket især kommer til udtryk i det store aktivitetsudbud. Regionen er topdestination for familier, ikke mindst på grund af de mange forlystelsesparker, dyreparker og aktivitetsparker, besøgsgårde og oplevelsescentre.

Om vinteren er Østlandet et mekka for alpint skiløb og langrend, og de bedste skianlæg ligger i denne region. Når sneen er smeltet, kan du suse ned ad pisterne på din mountainbike. Et besøg til Kistefos Museum i Hadeland, bare en times kørsel nord for Oslo, er et must for kunstinteresserede.

Regionen byder på store naturoplevelser, især hvis du er til cykling eller vandring. Gå på opdagelse i de barske, men samtidig børnevenlige nationalparker, for eksempel Jotunheimen og Rondane, eller tag med en guide på moskusoksesafari på Dovrefjell. I Telemark kan du endda tage en kabelbane op til landets bedste udsigt fra toppen af Gaustatoppen.

Se alle mulighederne herunder, eller gå direkte til:

De bedste ting at lave

Gå ikke glip af disse højdepunkter.

Familieaktiviteter

Populære vandreture

Prøv kræfter med nogle af regionens bedste vandreture.

Vinteraktiviteter

Overnatningsmuligheder

Luksuriøst eller budget? Eller noget derimellem? Se dine overnatningsmuligheder i Oslo eller se nærmere på nogle af de anderledes måder at tilbringe natten i regionen.

Spahoteller

Slap da helt af!

Mad og drikke

I Østlandet finder du alt fra traditionelle spisesteder til moderne restauranter. Her er nogle af de bedste ifølge TripAdvisor.

Sådan kommer du hertil og rundt omkring

Få mere detaljeret rejseinformation på de enkelte destinationers egne hjemmesider. Planlæg turen til Østlandet med Entur.

Brug rejseappen Entur til at få forslag til rejsen rundt i Norge med offentlige transportmidler.

Rejsemål i Østlandet

Flere rejseidéer

Store oplevelser venter

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.