Det er svært at beskrive, hvordan brunost smager. Men mange turister beretter om en smag og farve, der minder om dulce de leche. Brunosten er helt unik – men enten elsker du den, eller også så elsker du den ikke.
Uanset hvad er der mange nordmænd, der spiser den karamellignende ost dagligt, for eksempel til morgenmad på en skive brød eller som snack. Brunost er ikke kun kendt i Norge. Også uden for landets grænser har man hørt om den, i hvert fald varianten fra Stordalen Gardsbruk, som vandt sølv ved the World Cheese Awards 2018.
Så du er altså nødt til at smage den, når du nu er kommet hele den lange vej til Norge. Men pas nu på! Hvis du forelsker dig, kan det blive et forhold for livet. Måske ender du som nogle af de nordmænd, der har bosat sig i udlandet, der vil gøre hvad som helst for at få deres dyrebare brunost – uanset at de bor på den anden side af kloden.
Historien om brunost
Historien om den norske brunost stammer fra dengang Norge var et fattigt land. Man ville gerne udnytte alle de ressourcer, man havde, fuldt ud, også resterne af vallen fra den almindelige osteproduktion. Restvallen bruges til fremstilling af brunost. Faktisk er navnet 'brunost' en almindelig norsk betegnelse for 'valleost'. Den fremstilles af valle, mælk og fløde.
I starten blev osten fremstillet på gårde rundt omkring i Norge, og takket være de forskellige lokale opskrifter findes produktet i dag i unikke smagsvarianter. Det var ikke ualmindeligt, at gårdene havde deres eget mejeri, hvor de kunne forsyne sig selv med så meget af produktet som muligt. Men de fremstillede også ost, som de kunne bytte til andre varer på de lokale markeder.



































































