There was not an exact match for the language you toggled to. You have been redirected to the nearest matching page within this section.
Scandic Hotels - i alle større byer fra nord til syd
Nordic Choice Hotels - en anderledes hotelkæde
Thon Hotels - fantastisk morgenmad inkluderet
Radisson Blu Hotels - book dit hotel i Norge
Citybox - moderne lavprishoteller med central beliggenhed
DanCenter - din feriehusekspert i Norge
Norgesbooking - bestil den perfekte hytte i Norge
Campcation – Book camping over hele Norge med Campcation
Vy - det skal være let at rejse grønt
SJ NORD - eventyret starter i toget
Vy express - gør det let at rejse grønt med bus
NOR-WAY Bussekspress - grønne busrejser
Widerøe - Skandinaviens største regionale luftfartsselskab
DFDS - sejl nemt og bekvemt fra København til Oslo
AutoEurope - altid en god billeje-oplevelse
Rent-A-Wreck - det smarte lejebilvalg
Arctic Campers - lej en autocamper i Norge
Cabin Campers - din hytte på fire hjul
Hurtigruten - 'Verdens smukkeste sørejse'
Fjord Tours - Norge i en nøddeskal®, den mest populære rundtur i Norge
Authentic Scandinavia - rejs som de lokale
Up Norway - skræddersyede rejser fra eksperterne
Norrøna Hvitserk - ekspeditioner og eventyrferie
Booknordics.com – hundredvis af aktiviteter, rundture og cruises i Norge
Brim Explorer - Stille fjordture med elektrisk katamaran
Fjord Travel - bæredygtige flerdagesture
Go Fjords - ture og aktiviteter over hele Norge
50 Degrees North - uforglemmelige, skræddersyede ture i Norge for mindre grupper
Discover Norway - færdigpakkede ski-, cykel- og vandreture i Norge
Norwegian Holidays - pakkerejser til lavpris med Norwegian. Fly, hotel og lejebil
Stromma - sightseeing, udflugter og oplevelser med bus, båd og minitog.
Beitostølen - Eventyr og nydelse hele året
Rauland - skiferie i betagende fjeldlandskab
{{title}} {{:price}} - {{!preprice}} Price: {{?}} {{preprice}} {{/}} {{price}} {{:postprice}}{{postprice}}{{/}} {{?:pricing}} - {{pricing}} {{/pricing}}
Har du nogensinde smagt chokolade med brunost? Eller måske med blåskimmelost fra norske geder?
De dygtigste norske chokolademagere og konditorer er ikke blege for at eksperimentere med råvarer fra den norske natur for at finde nye smage.
For eksempel multebær. De smager godt for sig selv, men skønt sammen med chokolade af høj kvalitet.
Og havsalt, hentet fra verdens stærkeste malstrøm, Saltstraumen.
Hvem elsker ikke blandingen af sødt og salt?
Se hvor du skal tage hen for at finde den bedste norske chokolade.
Din søde tand vil elske dig for det!
I 1889 åbnede en chokoladefabrik på Rodeløkka i Oslo. Fabrikken hed Freia, opkaldt efter ejerens kone. I begyndelsen gik forretningen ikke så godt, men efter at have introduceret nordmændene for mælkechokolade i 1906 begyndte salget at tage fart. I 1926 kom der et billede af græssende norske køer på indpakningen, og chokoladen blev markedsført som en måde at få folk til at drikke mere mælk - eller ’spise mere mælk’, som Freia sagde.
Mælkechokolade er stadig meget populært i Norge, og der er mange chokoladeproducenter, der benytter norsk mælk til at fremstille mild og fløjlsblød chokolade, med Freia og Nidar som de førende mærker. Men mere dristige smage er også ved at vinde frem.
Små, lokale producenter laver håndlavet chokolade, og konditorer fremtryller fyldte chokolader, der har taget hele den norske chokoladeindustri til nye højder. Hvem har ikke lyst til at sætte tænderne i chokolade, der ligner små kunstværker?
Tag på tur med chokoladefokus i Norge!
”Jeg er udelukkende trænet i Frankrig, så mit fokus er hovedsageligt på de franske teknikker. Men jeg er meget inspireret af norsk kultur, og jeg forsøger at benytte så mange lokale ingredienser som muligt i mine produkter,” siger konditor Craig Alibone.
Craig er blevet trænet af nogle af verdens bedste konditorer, herunder Bruno Montcoudiol, Sébastien Serveurand og Jean-Marc Guillot, på den prestigefule École Nationale Suérieure de Pâtisserie i Yssingeaux, Frankrig.
Han flyttede nordpå efter han blev forelsket i en pige fra Bodø. I 2020 introducerede englænderen den nordnorske by til sine prisvindende chokolader, da han åbnede Craig Alibone Pâtisserie & Champagneria.
Vidste du, at nordmænd er blandt de største chokoladespisere i verden? Hver nordmand spiser i gennemsnit 9 kilo chokolade hvert år!
Der er chokolade til enhver lejlighed i de norske supermarkeder. Tjek for eksempel disse populære mærker:
Kvikk Lunsj, produceret af Freia, blev introduceret til nordmændene i 1937. Dengang blev den promoveret som den ideelle snack til vandreturen, og man sagde, at den var lige så næringsrig som et æg og en skive brød med smør. Selvom det i dag er slået fast, at chokolade mere er en snack end et måltid i sig selv, er Kvikk Lunsj stadig vældigt populær at have med på vandreturen.
Kvikk Lunsj er magen til Kit Kat - men nordmændene synes, at en Kvikk Lunsj smager en anelse bedre!
Twist er en stor pose med papirindpakkede chokolader for enhver smag. Twist kom på markedet i 1958 men blev først rigtigt populær i 1960’erne, da dansen The Twist blev en trend. 1960 var også året, hvor der officielt blev indført TV i Norge, og Twist blev hurtigt den foretrukne snack foran fjernsynet.
Kilde: Freia
”Min kæreste har familie i Hamarøy, og de har en stor ejendom med masser af bær og frugt. Hver sommer tager vi derud og bruger det vi finder, såsom multebær og blåbær, i vores kager og chokolader,” siger Craig og tilføjer, at han er en stor tilhænger af at bruge årstidens råvarer.
Folk i Bodø er vilde med hans fyldte chokolader med saltkaramel. De små chokoladebidder er dækket af et tyndt, blåt lag med hvide hvirvler, så de ligner Saltstraumen - verdens stærkeste tidevandsstrøm, der ligger lidt uden for byen. Chokoladerne indeholder også arktisk salt, udvundet af saltvandet omkring Saltstraumen.
”Jeg kan godt lige at benytte smage, som folk kender, men som de ikke nødvendigvis forbinder med chokolade. Idéen er at udfordre folks opfattelse af, hvad chokolade er,” siger Craig.
Craig har også nogle mere usædvanlige smage på programmet. Hvad med en chokoladebar, der smager af røget eg? Selvom denne mørke chokoladesmag nok lyder lidt underlig, vandt den faktisk den internationale AoC bronzemedalje i 2019 og er absolut værd at prøve. En anden overraskende smagskombination er chokolade og olivenolie - et fantastisk match!
”Olivenolie passer fortrinligt til chokolade, det giver en utroligt behagelig fornemmelse i munden,” siger Craig.
Mens du alligevel er heroppe nordpå, kan du fortsætte chokoladerundturen med et besøg til øen Dønna ud for Helgelandskysten, hvor Heidis Sjokoladedrøm ligger.
Det er muligvis en af de mindste chokoladebutikker i verden, men absolut et besøg værd! Heidi laver selv alle chokolader i hånden, og byder også på friskbrygget kaffe, lokal rabarberjuice og andet godt fra området. Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan man fremstiller chokolade - og se processen med egne øjne - anbefales det at ringe i forvejen.
Fortsæt turen mod syd, til regionen Trøndelag. I den lille landsby Selbu byder Jentene På Tunet på ekstraordinært god chokolade. Smag deres nordlyschokolade, en smukt udseende chokolade med smag af solbær, saltkaramel og mango.
Et andet sted, du ikke må misse, er Geiranger Sjokolade, smukt beliggende i et bådhus ved den UNESCO-beskyttede Geirangerfjord.
Besøgende kan booke en rundvisning på chokoladefabrikken og selv prøve at lave chokolader - samt naturligvis smage på varerne!
Geiranger Sjokolade eksperimenterer med mange spændende smage, herunder en helt særlig norsk favorit, nemlig den søde brunost, der giver chokoladen en karakteristisk karamelsmag. De laver også en chokolade der hedder Kraftkar, opkaldt efter blåskimmelosten af samme navn - en prisvindende norsk ost, der har vundet både World Champion Cheese og Champion of Champions (2016).
Blandt deres andre produkter kan du også finde chokolade med smag af den populære norske akvavit Gammel Opland, og selvfølgelig med lakridssmag (nordmænd elsker lakrids).
En anden chokoladefabrikant, beliggende ved en anden fjord, er Fjåk - den første bønne-til-bar chokolademager i Norge - ved Hardangerfjorden. Deres chokoladebarer med smag af for eksempel vilde svampe, blåbær og rensdyrmos/tyttebær sælges i mange butikker rundt omkring i Fjord Norge. De mest eksotiske smage finder du i deres ’Nordic’ kollektion.
Hvis du er i Stavanger, kan du i centrum finde chokoladefabrikken Chili Chocolate. Inde i butikken kan du også se produktionen, og naturligvis smage på den lækre chokolade! Som navnet antyder, laves her også andre produkter med chili, såsom marmelade og honning.
I Stavanger kan du også besøge Sjokoladepiken, der tilbyder håndlavede chokolader i et hyggeligt miljø.
Længere mod øst i Norge er der også en række glimrende chokoladefabrikker.
I Kvarstad, lidt syd for Lillehammer og lige ved hovedvej E6, ligger Kvarstad Sjokolade, en familieejet virksomhed, der byder på frisk konfekture. Her er også en hyggelig gårdcafé med lokale godter på menuen.
En halv times kørsel fra Kvarstad ligger en anden chokoladebutik, Gjøvik Sjokolade. Her kan du smage lækre, håndlavede chokolader og italiensk gelato-is.
I hovedstaden Oslo er et besøg hos Pascal et must for alle, der sætter pris på god chokolade, kager og bagværk.
Den berømte norske konditor Pascal har revolutioneret branchen i Norge, og anses for at være en af de bedste konditorer i verden.
Smag de fyldte, hjerteformede chokolader med saltkaramel, eller forkæl dig selv med lidt lækker kransekage.
Mens du er i Oslo, kan du også lægge vejen forbi Mathallen, et rigtigt godt sted for de mere specielle madretter og råvarer. Her kan du finde spændende produkter fra masser af små producenter, herunder smagfuld chokolade.
Stadig lækkersulten? Prøv opskriften på Hotel Bristols berømte varme chokolade, eller besøg hotellet og smag den ægte vare!
På din rejse gennem Norge kan det også anbefales at stoppe op ved en gårdbutik undervejs. Her kan du købe lokalt frugt og grønt, og ofte også håndlavet chokolade og andet sødt.
Find endnu flere steder at besøge, når du er sulten i Norge.
Nyd den norske kos med norske vafler, boller og andet bagværk og desserter (opskrifterne er på norsk).
Planlæg din rejse til Norge sammen med en af vores partnere.
Tilbage til toppen