Dynamic Variation:
Offers
x

There was not an exact match for the language you toggled to. You have been redirected to the nearest matching page within this section.

Choose Language
Toggling to another language will take you to the matching page or nearest matching page within that selection.
Search & Book Sponsored Links
  • Overnatning og skiområder

    Scandic Hotels – i alle større byer fra nord til syd

    Nordic Choice Hotels – en anderledes hotelkæde

    Thon Hotels – fantastisk morgenmad inkluderet

    Radisson Blu Hotels – book dit hotel i Norge

    Classic Norway Hotels – en unik kombination af karakteristiske hoteller og autentiske fiskerhytter (rorbuer)

    Citybox – moderne lavprishoteller med central beliggenhed

    Rauland - skiferie i betagende fjeldlandskab

    DanCenter – din feriehusekspert i Norge

    Norgesbooking – bestil den perfekte hytte i Norge

    Campcation –  Book camping over hele Norge med Campcation

  • Rejs hertil og rundt

    Vy - det skal være let at rejse grønt

    SJ NORD - eventyret starter i toget

    Vy express - gør det let at rejse grønt med bus

    NOR-WAY Bussekspress - grønne busrejser

    Widerøe - Skandinaviens største regionale luftfartsselskab

    DFDS - sejl nemt og bekvemt fra København til Oslo

    AutoEurope - altid en god billeje-oplevelse

    Rent-A-Wreck - det smarte lejebilvalg

    Arctic Campers - lej en autocamper i Norge

    Cabin Campers - din hytte på fire hjul

  • Ture og rundture

    Hurtigruten - 'Verdens smukkeste sørejse'

    Fjord Tours - Norge i en nøddeskal®, den mest populære rundtur i Norge

    Authentic Scandinavia - rejs som de lokale

    Up Norway - skræddersyede rejser fra eksperterne

    Norrøna Hvitserk - ekspeditioner og eventyrferie

    Booknordics.com hundredvis af aktiviteter, rundture og cruises i Norge

    Brim Explorer - Stille fjordture med elektrisk katamaran

    Fjord Travel - bæredygtige flerdagesture

    Go Fjords - ture og aktiviteter over hele Norge

    50 Degrees North - uforglemmelige, skræddersyede ture i Norge for mindre grupper

    Discover Norway - færdigpakkede ski-, cykel- og vandreture i Norge

    Norwegian Holidays - pakkerejser til lavpris med Norwegian. Fly, hotel og lejebil

    Stromma - sightseeing, udflugter og oplevelser med bus, båd og minitog.

  • Offers

Search
or search all of Norway

Er I klar til at give hinanden jeres ”ja”?

Bliv gift i helt særlige omgivelser…

…for eksempel på Trolltunga i smukke Hardanger.

Trolltunga wedding .
Photo: Therese&Tor
Trolltunga wedding .
Photo: Therese&Tor

Bryllup i Norge

Wedding at Ullensvang by the Hardangerfjord .
Photo: Guro Skjelderup / Ullensvang Hotel
Wedding at Ullensvang by the Hardangerfjord .
Photo: Guro Skjelderup / Ullensvang Hotel

Få inspiration til drømmebrylluppet og find information om at blive gift i Norge. Den spektakulære norske natur sørger for de perfekte kulisser til denne helt særlige dag.

Uanset om I gerne vil have en helt privat bryllupsceremoni, et lille bryllup med få gæster, eller et brag af en bryllupsfest med masser af venner og familie - Norge har vidunderlige steder at holde netop jeres drømmebryllup. Scroll ned for mere inspiration. 

Der er en række formaliteter at tænke over:

Sådan kan I blive gift i Norge

Ægteskab er en menneskeret for alle uanset race, nationalitet eller religion. I skal begge være over 18 år og ønske at blive gift af egen fri vilje.

Den norske ægteskabslovgivning er kønsneutral. Det betyder, at par af samme køn kan blive gift med hinanden i Norge.

Både norske og udenlandske statsborgere skal udfylde en prøvelsesattest til de norske skattemyndigheder for at sikre, at betingelserne for at indgå ægteskab er opfyldt. Denne attest hedder på norsk en ’prøvingsattest’.

Nordiske statsborgere og udlændinge med opholdstilladelse i Norge skal følge den samme fremgangsmåde som norske statsborgere. For andre udlændinge er det nødvendig med yderligere dokumentation. Læs mere om at blive gift i Norge.

Bryllupsceremonien skal foretages af en autoriseret person, der skal bookes i forvejen. Hver kommune har en liste over lokale giftefogeder. Ved et kirkebryllup foretages vielsen som regel af en præst, mens ceremonien i de mindre kommuner ofte varetages af borgmesteren selv. Husk at undersøge, om der skal betales for ceremonien (varierer fra sted til sted).

Denne information er blot en kort opsummering af reglerne på Skatteetatens hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om vejen til ægteskabet - trin for trin.

Steder at blive gift

I kan blive gift stort set hvor I vil, så længe bruden, gommen, to vidner og en autoriseret person til at foretage vielsen er fysisk til stede. Her er en række forslag til spektakulære steder at blive gift – uanset om det er kirkebryllupper, borgerlige vielser eller ceremonier ude i naturen.

Husk! De nævnte steder kan have begrænset mulighed eller kapacitet, så reserver dato og ophold i god tid.

Bliv gift i Norge

I behøver ikke at være norske statsborgere for at blive gift i Norge, men I skal have den rigtige tilladelse. En sådan tilladelse kan være en gyldig opholdstilladelse, EU-/EØS-borgerskab, turistvisa eller på anden måde gyldig dokumentation. 

Før I kan blive gift i Norge skal I have fat i en civilstandsattest, der dokumenterer betingelserne for at indgå ægteskab og som er gyldig i fire måneder. Denne attest skal afleveres til den autoriserede person, der foretager vielsen (typisk en præst eller en giftefoged).

Se yderligere information om dokumentation på de norske skattemyndigheders hjemmeside.

Der er som regel ventetid, så sørg for at ansøge i god tid før brylluppet.

Kilde: Utlendingsdirektoratet

A couple getting married at Trolltunga in Ullensvang in Fjord Norway
Trolltunga wedding.
Photo: Katya Graf / Trolltunga.com

1. Naturbryllup

Det er helt oplagt at blive gift under åben himmel i den smukke norske natur - for eksempel på stranden, ved et fyrtårn eller i skoven. Hvis I begge er i god form, kan I holde ceremonien på toppen af et fjeld. Den flotte udsigt giver luft under vingerne!

En af Norge mest spektakulære attraktioner, klippeformationen Trolltunga i Ullensvang ved Hardangerfjorden, er et populært sted at blive viet. Hvert år arrangerer Ullensvang Kommune en ’bryllupsdag’ på toppen af Trolltunga, med adskillige bryllupsceremonier forrettet af borgmesteren og akkompagneret af en violinist.

I 2023 sker det fredag den 4. august.

Både brudepar, vidner og eventuelle gæster skal dog være i mere end almindelig god form, for vandreturen derop er 20 kilometer lang (tur/retur), den stiger 320 meter og tager cirka 8-12 timer at gennemføre.

Tip: Både Trolltunga Active og Trolltunga Adventures tilbyder overnatning i en komfortabel fjeldhytte ikke langt fra Trolltunga. Læs mere om at blive gift på Trolltunga.

A couple getting married at the manor Bårdshaug Herregård in Trøndelag
Wedding at Bårdshaug Herregård.
Photo: Bårdshaug Herregård / De Historiske

2. Historisk bryllup

Er I ikke klar til så lang en vandretur?

Find inspiration i et af de mest berømte norske malerier; Brudefærd i Hardanger af Adolph Tidemand og Hans Gude.

The painting “Bridal Procession on the Hardangerfjord” at the National Gallery in Oslo, one of Norway’s top art museums
“Bridal Procession on the Hardangerfjord”, Hans Gude and Adolph Tidemand.
Photo: Nasjonalmuseet / Børre Høstland / CC-BY-NC

Kirken i maleriet er inspireret af Ullensvang Kirke. Det romantiske Hotel Ullensvang kan hjælpe med at arrangere brylluppet. En hestetrukken karet bringer jer fra kirken langs fjorden til hotellet.

Ceremonien kan også holdes i hotellets have ved fjorden - eller på en af de idylliske øer ude i fjorden, hvis I kunne tænke jer samme omgivelser som i det berømte maleri.

Længere mod nord i Fjord Norge ligger det karakteristiske Hotel Union Øye ved Hjørundfjorden. Her har fjeldfolk, kongelige og forelskede par søgt husly siden 1891 og nydt godt af den udsøgte mad, gode service og flotte fjordudsigt. Sig ja til hinanden ved denne smukke perle midt mellem Sunnmørsalpene og den glitrende fjord. Bestil værelser for én nat eller hele weekenden.

Se flere eksklusive og historiske hoteller, såsom Bårdshaug Herregård, herunder:

A couple getting married in the ice cathedral in Hunderfossen at Lillehammer in Eastern Norway
Hunderfossen Ice Cathedral.
Photo: Julie Aaland

3. Bryllup i hvidt

Drømmer I om et hvidt bryllup? Så tag til en magisk verden bygget af sne og is - perfekt til et vinterbryllup!

Sorrisniva Igloo Hotel i Alta i Nord-Norge afholdes både kristne og civile bryllupsceremonier i et særligt is-kapel. Både hotel og kapel opføres på ny hvert eneste år af sne og is, og det designes og dekoreres i et nyt tema hvert år.

Forestil jer, at I siger ja til hinanden under nordlyset!

Længere mod nord ligger Snowhotel Kirkenes. Det er ikke et traditionelt bryllupshotel, men det er muligt at booke hele ishotellet til bryllupper. Hotellet har plads til 40 overnattende gæster samt yderligere 40 gæster i en række nærliggende hytter.

Det sydligste snehotel i Norge er Hunderfossen Snøhotell lidt uden for Lillehammer. Mange brudepar er blevet smedet sammen i den imponerende is-katedral! Hotellet og isbaren er udskåret i is og ligner trolde og andre eventyrvæsener fra den norske folketro.

Rundt om hotellet ligger vinterparken med heste og kaner samt sjove aktiviteter for både unge og gamle - et rigtigt vintereventyr. Hotellet er åben om vinteren mellem januar og begyndelsen af marts.

Læs mere om sne- og ishoteller i Norge.

A wedding couple kisses in front of Eidsborg stave church in Telemark in Eastern Norway
Wedding at Eidsborg Stave church.
Photo: Asgeir Helgestad / Tone Jorunn Tveitov / vtm.no

4. Kirkebryllup

Stavkirker er som regel at finde i små, charmerende landsbyer, og mange af dem slår med glæde dørene op for bryllupper.

I Norge findes der stadig mange velbevarede stavkirker, overdådigt udsmykkede og bygget helt tilbage i vikingetiden. Brudepar er blevet viet i disse kirker i hundredvis af år.

I kan blive gift i den 800 år gamle Eidsborg Stavkirke, midt i de frodige omgivelser på Vest-Telemark Museum Eidsborg (på billedet). Det er muligt at leje en traditionel norsk brudebunad på museet. Der er blot fem kilometer fra Eidsborg til Dalen Hotel, hvor receptionen kan afholdes. Dalen Hotel blev udnævnt som et af bedste historiske luksushoteller i verden ved World Luxury Hotel Awards 2022.

Bare fire kilometer uden for hovedstaden Oslo ligger en anden stavkirke på Norsk Folkemuseum. Hvis I booker Gjestestuene, kan ceremonien finde sted i stavkirken fra 1200-tallet lige ved siden af.

I kan også blive viet i Gol Stavkirke eller Heddal Stavkirke. Hvis I ikke bor i området, skal der betales et gebyr for ceremoni og præst/giftefoged.

Læs mere om de flotte stavkirker.

A wedding ceremony outside at the lawn at Hoel Farm by lake Mjøsa in Eastern Norway
Garden wedding at Hoel farm.
Photo: Hoel Gård @hoelgard

5. Landligt bryllup

Gå op ad ”kirkegulvet” på en velplejet græsplæne i en herregårdspark. Hvis I ønsker at have mange gæster med til jeres bryllup, er et landligt bryllup lige sagen!

En herregård har masser af udenomsplads og er et ideelt sted at blive gift. Boen Gård i Kristiansand ligger smukt ned til en elv og serverer gourmetmad.

Brylluppet kan også holdes på Hoel Gård ved Mjøsa-søen, enten i den historiske have (på billedet) eller i den ærværdige balsal.

I Nord-Norge kan gården Til Elise nær Mo i Rana danne rammen om en bryllupsfest for mellem 45 og 90 gæster.

Godt at vide: Herregårdene har brudesuiter til rådighed for de nygifte.

Dette er blot nogle eksempler - find flere skønne steder at blive gift i landlig luksus.

A wedding couple marrying in Oslo City Hall in front of Munch's painting "Life" in Oslo
Wedding at Oslo City Hall.
Photo: Linn Valentinsen Photography

6. Borgerlig vielse

En borgerlig vielse er en ikke-religiøs, men lovlig ægteskabsceremoni. På Oslo Rådhus kan I blive viet foran Edvard Munchs maleri Livet.

Hvis I vil giftes her, kan I bestille tid helt op til et år i forvejen, eller mindst to uger før.

Vielsen foretages i Munch-værelset, hvor der er plads til maksimalt 30 gæster. Rådhuset sørger for, at rummet er dekoreret.

Læs mere på Oslo Kommunes hjemmeside.

Det er naturligvis også muligt at blive gift på rådhuset i andre byer, såsom Kristiansand, Trondheim og Tromsø, for blot at nævne et par stykker.

A plate of seafood and two glasses of champaign at restaurant Opus XVI in Bergen in Fjord Norway
Seafood dinner.
Photo: Cecilie Bannow

Få hjælp til detaljerne

Det kan virke uoverskueligt at planlægge et bryllup i et andet land, men de mange norske hoteller og andre bryllupssteder hjælper gerne med til at gøre dagen uforglemmelig.

I kan få hjælp til alt fra menu, blomsterdekorationer og musikere til hestevogn, transport, fotograf og meget mere.

Husk - det er umuligt at forudsige vejret. Det siges, at regnvejr på bryllupsdagen bringer held. Hvis I ønsker en udendørs ceremoni, kan det være smart at medbringe paraply og regnjakke.

Skål for, at I får jeres drømmes bryllup i Norge! I Norge kan du gifte dig med lige den, du vil!

…og de levede lykkeligt til deres dages ende.

Glem ikke at planlægge bryllupsrejsen!

Married couple at Trolltunga .
Photo: Katya Graf / Trolltunga.com
Married couple at Trolltunga .
Photo: Katya Graf / Trolltunga.com

Lad kærligheden blomstre

Enestående steder at sove

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af vores partnere.

Bliv inspireret

Her er nogle andre artikler, du måske vil synes om.

Your Recently Viewed Pages

Tilbage til toppen