Tromsø er det ideelle rejsemål hvis du vil se nordlys, samtidig med at du er aktiv - her finder du en lang række aktiviteter, kulturbegivenheder samt restauranter, der serverer arktiske delikatesser.
Den arktiske hovedstad Tromsø ligger 350 kilometer nord for polarcirklen. Det er den største by i det nordlige Norge. Fra september til marts kan du se nordlyset danse på nattehimlen, og fra slutningen af maj og indtil slutningen af juli gør midnatssolen det muligt at være aktiv udendørs hele døgnet rundt.
Tromsø har glimrende muligheder for aktiviteter såsom fiskeri, vandring, kajakpadling og hvalsafari. De mest populære i byen attraktioner er Ishavskatedralen, oplevelsescentret Polaria samt Polarmuseet.
Tromsø Internasjonale Filmfestival og Nordlysfestivalen finder sted hvert år og tiltrækker besøgende fra hele verden.
Tromsø er en universitetsby med et levende natteliv og en lang række gode restauranter, der får deres råvarer fra de lokale arktiske producenter.
Tromsø er certificeret som bæredygtigt rejsemål, en blåstempling, der gives til destinationer, der arbejder systematisk med at reducere turismens negative påvirkninger.
Få mere rejseinformation på Tromsøs officielle hjemmeside.
visittromso.no
Se alle mulighederne herunder, eller gå direkte til:
Steder at bo
Fra komfortable hoteller til hyggelige hytter. Find det perfekte sted til dig.
Få de bedste tilbud fra vores samarbejdspartnere Radisson Blu Hotels, Scandic Hotels, Strawberry og Thon Hotels.
Smagen av Tromsø
Sådan kommer du hertil og rundt omkring
Planlæg din rejse til Tromsø med Norges officielle rejseplanlægger Entur.
Med bus
Langdistancebusser forbinder Tromsø med Alta, Narvik, Bodø og Fauske hele året rundt. Hvis du skal til Lofoten, skal du skifte i Narvik.
Med bil
En 1.600 kilometer lang hovedvej forbinder Tromsø og Oslo – denne tur tager omkring 30 timer. Vejen er åben hele året.
Læs mere om vejforhold.
Planlæg din rute, find trafikalarm, færgeinformation og mere hos Statens Vegvesen.
Med båd
Ekspresbåde forbinder Tromsø med resten af landet.
Hurtigrutens skibe anløber Tromsø to gange dagligt på dens vej mellem Bergen og Kirkenes.
Med fly
Der er daglige indenrigsafgange til Tromsø Lufthavn Langnes. På de fleste internationale afgange til Tromsø skal der skiftes fly i Oslo.
Tromsø Lufthavn ligger blot fem kilometer fra centrum, og lufthavnsbussen stopper ved mange hoteller i det centrale Tromsø.
Annonce: Norwegian – billige flyruter til Norge og direkte forbindelse til mere end 70 europæiske lufthavne
Med tog
Der kører ikke tog til Tromsø, men du kan tage toget fra Oslo, Bergen eller Trondheim til Fauske, hvor du kan skifte til en bus til Tromsø via Narvik.
Lokaltransport
Der er et stort rutenetværk for busser og færger i Tromsø.
Med bæredygtighed som mål
Certifikatet 'Sustainable Destination' er en blåstempling, der gives til destinationer, der arbejder systematisk med at reducere turismens negative påvirkninger. Udover at tilbyde enestående oplevelser til de besøgende skal rejsemålene have fokus på at bevare den lokale natur og kultur, styrke sociale værdier samt være økonomisk forsvarlig. De enkelte rejsemål og det generelle norske rejseliv skal i samarbejde sørge for, at destinationerne både er gode steder at bo og at besøge.
Læs mere om Sustainable Destination-ordningen

Flere rejseidéer
Benyt dig af disse gode tilbud
Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.
Tromsø tilbyder også …
Der er ingen grund til at vente til du er her med at finde ud af, hvad du vil foretage dig.