Tromsø ligger højt mod nord, hvilket betyder, at vinteren normalt begynder tidligt og varer længe. Den er fyldt med unikke oplevelser, som kun findes i den kolde årstid – herunder nordlyset, hvalsafarier, skiture og hunde- og rensdyrslæde. For ikke at nævne de mange kulturelle begivenheder, som byder sig til i Arktis’ hovedstad hele året rundt!

Tromsø om vinteren
Natur eller kultur: Hvad foretrækker du?
I Tromsø behøver du slet ikke vælge!
Spring på en slæde, og udforsk Arktis’ hovedstad i denne smukke årstid.
PS… Vinteren er højsæson. Husk at booke i god tid!
Selvom Tromsø er omgivet af fantastisk natur året rundt, er vinteren højsæson med nordlys, hvalsafari og arktisk sne!
Attraktioner og museer bliver hurtigt booket op i højsæsonen i december, januar og februar.
Et godt tip er at komme tidligt i september eller oktober, når naturen er klædt i smukke efterårsfarver, og du kan være heldig at opleve nordlyset, før det bliver allermest koldt. Du kan se det helt særlige lys og udforske de spændende attraktioner i marts og tidligt i april, hvor der er langt færre mennesker og lettere adgang til alle de steder, du har lyst til at besøge.
Husk, at vejret i Arktis hurtigt kan slå om – især om vinteren. Tag varmt tøj på, og gør dig klar til uforglemmelige eventyr!

Nordlys
Tromsø befinder sig lige under auroraovalen, hvilket gør området til et af de bedste steder i verden at se nordlys. Statistisk set er det om foråret og efteråret, at der er størst chance for at få syn for sagen og se nordlyset. Det er der, Jordens orientering mod solen skaber den største mulighed for, at soludbrud interagerer med planetens magnetfelt – og når det sker, bliver det til nordlys!
Aurora, som nordlys også kaldes, kan være en sky og genert himmeldanser, men du kan øge chancen for at se det, hvis du rejser med en guide.
Slutningen af november markerer begyndelsen på de arktiske nætter, hvor solen ikke stiger op over horisonten på noget tidspunkt af døgnet. Selvom solen ikke for alvor viser sig før slutningen af januar, oplyses himlen undertiden i et væld af nuancer af pink, lilla og orange om dagen.

Det samiske folk
Det oprindelige samiske folk har en lang historie med rige traditioner og unik musik, beklædning og sprog. I dag er samerne integreret i det moderne norske samfund og er en vigtig del af Tromsøs identitet. Du kan for eksempel finde både traditionelt og moderne samiske design i flere forskellige butikker i Tromsø.
Mange samiske familier holder stadig traditionen med rensdyrhold i live. Du kan tage med på en sjov tur i rensdyrslæde, som ofte kombineres med et traditionelt måltid mad og en chance for at lære mere om den samiske kultur i en lavvo, et traditionelt samisk telt.
Den samiske nationaldag er den 6. februar, og den fejres med en hel samisk uge. Blandt andet holdes et rensdyrløb på Tromsøs hovedgade, Storgata!
En livlig arktisk by
På trods af mørket er Tromsø en varm og indbydende by med masser af studerende, som går på Universitetet i Tromsø – Norges arktiske universitet. Hvis du vil møde nogle andre begejstrede lokale, så besøg sælerne på Polaria, det arktiske oplevelsescenter. Du må heller ikke gå glip af Polarmuseet, hvor du kan lære alt om Tromsøs historie og de mange arktiske ekspeditioner, som er stævnet ud fra byen.
Et andet must er den ikoniske Ishavskatedral, hvor der hvert år holdes en nytårskoncert.
Mange kulturbegivenheder finder sted hele vinteren – herunder Tromsø International Film Festival (TIFF) og Nordlysfestivalen. Hvis du er klar på en udfordring, kan du også tilmelde dig halvmaratonet Mørketidsløpet (forestil dig at løbe i nordlysets skær!).
Vilde eventyr
Spadser langs gader, se de sneklædte fjelde, som omgiver byen – eller tag en tur med gondolbåden Fjellheisen, som kører 421 meter op til Storsteinen, hvor du mødes af den smukkeste udsigt over fjeldene og Tromsø - og nordlyset! Du kan også booke en guidet tur på snescooter til fjeldets top.
Fra november til januar svømmer hvalerne i fjorden på jagt efter sild. Tag på hvalsafari for at se spækhuggere, pukkelhvaler og vågehvaler, og føl dit hjerte banke en lille smule hurtigere, når de elegant bryder bølgerne og glider op i den kolde luft. Brim Explorer tilbyder daglige hvalture på elektriske både om vinteren. Vær opmærksom på, at vejret, jagt og klima kan have indflydelse på, hvornår hvalerne viser sig (de er vilde dyr, når alt kommer til alt!). Fra november og til slutningen af januar er normalt det bedste tidspunkt at se hvaler.
Huskier (slædehunde) tager dig hellere end gerne på en tur gennem vinterlandskabet! Nyd de fantastiske udsigter, og bliv forbavset over de hårdføre og dedikerede hunde, som trives i det arktiske klima.
Arktisk gastronomi
Tromsø er et lækkert sted! Rene og friske ingredienser som vildt og frisk fisk er hjørnesten i den spændende og mangeartede arktiske madlavning. Prøv atlantisk torsk, også kaldet skrei, og andre kvalitetslækkerier fra havet på restauranter som Fiskekompaniet og Arctandria.
Prøv mørt rensdyrkød og lam, som går frit på de nærmest endeløse enge og vidder. Traditionel samisk mad er baseret på de lokale ingredienser som fisk, vildt, rensdyr, bær og urter. Spis på Smak,en restaurant, der har specialiseret sig i ingredienser, som kommer fra nærområdet.
Tromsø er i allerhøjeste grad en social by, og der er altid en café i nærheden. Faktisk er byen kendt for sit rekordhøje antal cafeer per indbygger. Gå ikke i seng for tidligt, for Tromsø er berømt for sit pulserende natteliv, hvor man kan feste hele natten eller finde en afslappet bar at hænge ud på. Mange beværtninger findes på Tromsøs hovedgade, Storgata.
Svøm, og stå på ski
Giv dig selv en udfordring, og hop i det iskolde, arktiske hav. Bagefter kan du få varmen i en flydende sauna. Hvad med et dyk fra 10-meter-vippen i Tromsøbadet? På Tromsøya er der også rig mulighed for at stå på langrendsski. Mange lokale tager skiene direkte hen til Tromsøbadet, hvor man kan stille dem lige udenfor: Først ski og så en svømmetur!
Skiture i Tromsø
Områderne omkring Tromsø bliver betragtet som nogle af de bedste steder at stå på ski i Europa! Vær opmærksom på, at der er risiko for sneskred, når der er sne i det stejle terræn, så sørg for at tage af sted på arrangerede ture med lokale turledere, som kender området godt.
Lyngen og Senja er nogle af de mest populære steder at køre off-piste, men de mindre kendte øer Kvaløya og Ringvassøy tilbyder også skiture med udsigt til det slående, arktiske landskab.
Hinsides Tromsø
Hvis du har lyst til at stikke af fra folkemængderne, så behøver du ikke tage langt væk fra byen. Den idylliske ø, Sommarøy, ligger kun en times kørsel væk. Fiskerbyen tilbyder guidede aktiviteter som havsafari og kajak.
Vær opmærksom på, at det er udfordrende at køre bil i Nord-Norge om vinteren. Det anbefales at kun erfarne bilister fører bilen.
Fortsæt dit eventyr, og tag videre nordpå til Alta. Besøg Nordlyskatedralen, og se de 7.000 år gamle UNESCO-listede helleristninger. Forkæl dig selv med en mindeværdig overnatning på Sorrisniva, som kombinerer et iglohotel med en vildmarkshytte, eller boutique-hotellet Trine & Trasti.
En bådtur med Hurtigruten er også en fantastiske måde at udforske de nordlige egne med komfort.
Bæredygtigt rejsemål
Dyrelivet og naturen i arktisk er majestætisk – og sårbart. Tromsø er certificeret som et bæredygtigt rejsemål, og det betyder, at erhvervslivet gør sit bedste for at reducere de negative konsekvenser af turismen på miljøet og for at tilbyde oplevelser så bæredygtigt som muligt.
At tage sig af miljøet er et fælles ansvar, og alle gæster opfordres til at være hensynsfulde under deres ophold i Tromsø.


Tromsøs bedste kultursteder
Den talentfulde singer-songwriter Ida Tolou deler sine bedste insidertips om Tromsø!
Jul i Tromsø
Besøg Tromsø i slutningen af november og hele december og oplev ægte julestemning!
Byferie
Tromsø har masser af byde på året rundt!
Vinterdestinationer
Hvortil? De snerige arktiske byer mod nord eller de snefri byer mod syd og vest?
Take advantage of top offers
See our selection of trusted companies that work hard to make you happy all through your trip.
- Brim ExplorerRolige fjordture i prisvindende elektriske katamaraner i Oslo, Tromsø, Lofoten og Svalbard.CityboxModerne og prisvenlige hoteller med centrale placeringer i Oslo, Bergen og Kristiansand.NorgesbookingBestil dit perfekte hytteophold ved fjordene, fjeldene og dalene i Norge.Scandic HotelsOplev det bedste af den nordiske gæstfrihed på mere end 90 hoteller spredt ud over hele Norge. Specielle tilbud er tilgængelige.StrawberryEn anderledes hotelvirksomhed! Hold øje med gode weekendtilbud på mere end 100 hoteller i Norge.Thon Hotels ASFantastisk morgenmad inkluderet! Oplev fremragende komfort og gode priser på vores 80 hoteller i Norge.CampcationBestil et campingophold på slående og unikke steder på tværs af Norge med Campcation.Classic Norway HotelsNår hotellet er destinationen. Bestil en uforglemmelig overnatning på et af Norges mest unikke og særlige hoteller.50 Degrees North NordicVælg mellem uforglemmelige, skræddersyede individuelle rejser eller små, eksklusive grupperejser i Norge.Radisson HotelsFå masser for pengene og komfortable kvalitetsophold i Norges største byer, lufthavne og skisteder.Authentic ScandinaviaRejser kurateret af de lokale. Vores skræddersyede rejser passer til enhver form for rejsende og budget.Booknordics.comUnikke feriepakker, eventyrhoteller, guidede ture og aktiviteter.Fjord ToursHer finder du Norge i en nøddeskal®, Norges mest populære tur! Fjorde, fjelde og slående destinationer – alt i én rejse!Go FjordsBestil fantastiske ture og oplevelser! Vi tilbyder ture i Oslo, Bergen, Stavanger, Lofoten, Nordkap og mere.HurtigrutenOplev verdens smukkeste sørejse på et uforglemmeligt krydstogt langs den slående norske kyst.Norrøna AdventureGør dig klar til ekspeditioner og rejseeventyr med Norrøna Adventure. Vandreture, ski og cykelture.Discover NorwayTilbyder et udvalg af spændende, selvguidede vandringer, cykelture og skiferier i Norge. Bagagefragt inkluderet.Norwegian HolidaysBillige pakkeferier med Norwegian. Bestil dit fly, hotel og lejebil – alt sammen ét sted.StrömmaSightseeing med bus og båd på mange store turiststeder og byer i Norge.Up NorwayNøje udvalgt luksus fra vores lokale eksperter. Vi kombinerer dine præferencer med vores viden og giver dig en uforglemmelig rejse.Fjord Travel NorwayOvernat på et ishotel, jag nordlyset, og oplev de magiske fjorde. Bestil din rejse nu!Arctic Campers ASVil du prøve livet i en autocamper? Oplev Norge med stil og komfort i vores smarte og hyggelige autocampere.Auto EuropeAltid en enkel lejebilsoplevelse. Søg efter og sammenlign priser. Gratis aflysning i op til 24 timer inden afhentning.NOR-WAY BussekspressNyd de smukke udsigter på vores behagelige busrejser til fjordene og fra by til by med vores ekspresbusser.SJ NordSJ NORD – eventyret begynder i togetVy expressVil du prøve livet i en autocamper? Oplev Norge med stil og komfort i vores smarte og hyggelige autocampere.Vy TrainRejs gennem smukke omgivelser på et tog mellem Oslo og Bergen på Bergensbanen, og udforsk området omkring Oslo.Cabin CampersRejs gennem smukke omgivelser på et tog mellem Oslo og Bergen på Bergensbanen, og udforsk området omkring Oslo.My Nordic TravelVælg mellem gør-det-selv-ture eller tilpassede ferier til de allerbedste rejsedestinationer i Norge.CampanyonUnik camping i naturen. Bestil et ophold i en træhytte eller et glampingtelt, eller lej en autocamper.NorwegianNorwegian tilbyder billige flyruter til Norge og direkte forbindelser til mere end 70 europæiske lufthavne. Book billetter via vores kalender, som viser de billigste flyruter til dit rejsemål.De HistoriskeOplev en uforglemmelig overnatning på en af Norges unikke, autentiske historiske hoteller. Nyd førsteklasses restauranter og en bred vifte af forskellige aktiviteter.































































