Forår

Det norske forår er nok den årstid, der er sværest at definere. Nogle år kommer hun tidligt, andre sent. Nogle gange byder hun på varme og dejlige dage, andre gange er hun en kold, våd og blæsende omgang. For mange starter foråret først som årstid ved jævndøgn i slutningen af marts, men i Norge kan foråret tyvstarte nogle steder allerede i februar. Og selvom meteorologerne insisterer på, at foråret starter den 1. marts, så flygter mange nordmænd op på fjeldet ved påsketid for at nyde vinteren sidste timer på ski.

I maj kan man dog være sikker på, at blomsterne blomstrer (om vi så må sige). Naturen nærmest eksploderer rundt omkring dig - træer og blomster vågner, sneen i fjeldene smelter hurtigere og fylder vandfaldene, elvene og søerne, og de blomstrende frugttræer i plantagerne langs Hardangerfjorden er et syn for guder. Heldigvis er der mange helligdage om foråret - ikke mindst Norges nationaldag den 17. maj - hvor nordmændene og deres gæster rigtigt kan nyde årstiden.

Foråret kan altså være en underlig størrelse. Og selvom du nogle år kan vågne op til nysne sidst i april, er du også næsten altid garanteret dage, hvor solens stråler indbyder til en såkaldt 'utepils' (en kold pilsner, der nydes uden for på en varm dag).

Sæsonens mad og drikke

Om foråret serveres der ofte lam, som regel omkring påske, og årets første kartofler, asparges og hvidløg sætter gang i mange nordmænds mundvand. Det samme kan i dén grad siges om friskfangede fisk, herunder sild og torsk fra Lofoten – også kendt som 'skrei' og anset som en lokal delikatesse.

Sommeren nærmer sig, og det gør rabarberen også. I al sin pragt er det en vigtig ingrediens i for eksempel kager og bagværk. De kan godt lide kager i Norge, særligt i den vestlige del.

Traditionelt var foråret også tiden, hvor de sidste rester fra vinterforrådet skulle bruges, hvorfor saltet kød og 'raspeball' er en populær forårsspise selv i dag.