Dynamic Variation:
Offers
x

There was not an exact match for the language you toggled to. You have been redirected to the nearest matching page within this section.

Choose Language
Toggling to another language will take you to the matching page or nearest matching page within that selection.
Search & Book Sponsored Links
Search
or search all of Norway
Ad

Rejsetips

Nordmændene er glade for at byde dig velkommen i deres land – og de vil gøre hvad som helst for at gøre dit ophold i Norge så vellykket som muligt. Så de har strikket disse gode råd og tips sammen til netop dig.

Alkohol


Du skal være 18 år for at købe vin eller øl i Norge. For spiritus er aldersgrænsen 20 år.

Der kan købes øl i de fleste butikker, men kun før klokken 20.00 på hverdage eller klokken 18.00 om lørdagen. Vin, spiritus og guldøl kan købes i Vinmonopolet-butikkerne, der findes i de fleste større byer. 

Bagageopbevaring


Der er mulighed for at opbevare bagage i aflåste skabe på Oslo S (hovedbanegården). Bagagen kan opbevares døgnet rundt, men stationen er lukket mellem 01.10 og 04.30, og i dette tidsrum kan du ikke få adgang til bagagen. Du kan betale for opbevaringen med kontanter, Visa eller Mastercard.

Betalingsveje


Der er mange betalingsveje i Norge, men de fleste er ret billige, og du behøver ikke engang at stoppe op for at betale. Sæt dig ind i hvordan det foregår, før du tager af sted for at undgå overraskelser. 

Alle udenlandske biler faktureres automatisk via EPC (Euro Parking Collection). Du kan med fordel oprette en konto hos EPC før dit besøg - så får du adgang til fakturaen, billeder og lettere betalingsmuligheder. Læs mere om EPC (på engelsk).

Læs mere om AutoPASS, hvis du påtænker at køre i Norge.

Budgetrejse


Det er meget muligt at rejse med blot få penge på lommen – se disse 10 tips til en ferie på et stramt budget.

Droner


Droner og lignende fjernstyrede luftfartøjer skal almindeligvis have mindst 150 meters afstand til personer såvel som køretøjer og bygninger, som ikke har tilknytning til droneføreren. Flyvning må kun finde sted i dagslys, og flyvehøjden må ikke overstige 120 meter over jorden eller vandoverfladen. Der skal flyves mindst fem kilometer fra nærmeste lufthavn, med mindre du har særlig tilladelse. Luftfartøjet skal til enhver tid være inden for førerens synsvidde, og føreren må ikke være påvirket af alkohol.

Enhver aktivitet, som omfatter flyvning af denne art, skal altid ske under hensyntagen til og med respekt for omgivelserne, herunder mennesker, fugle, andet dyreliv, privat ejendom, offentlige områder og populære turistområder såsom udsigtspunkter. Få oplysninger fra dit rejsemål om eventuelle lokale regler, som kan afvige fra ovenstående, samt militære arealer eller andre områder med særlige begrænsninger, hvor alle de ovennævnte aktiviteter er forbudt ved lov. Læs mere om brug af droner på Luftfartstilsynets hjemmeside.

Elektricitet


220 volt AC (50 Hz) er standarden i Norge.

Stikkontakterne i Norge ligner dem du finder i Danmark.

Næsten al elektricitet i Norge er genereret af vandkraft, så brug løs med god samvittighed.

Handicap


Vil du se de norske landskaber er det ikke nogen hindring at være handicappet – men det kræver lidt bedre planlægning. De fleste rejsearrangører og turoperatører vil gå langt for at imødekomme handicappedes behov, især hvis de får besked i god tid. Læs mere om at rejse med et handicap i Norge.

Helligdage


De norske helligdage er nytårsdag (1. januar), arbejdernes internationale kampdag (1. maj), grundlovsdag (17. maj), juledag og 2. juledag (25.-26. december). Helligdage med skiftende dato er påske, Kristi himmelfartsdag og pinse.

De fleste butikker er lukkede på helligdage, og offentlige transportmidler kører muligvis med reduceret kapacitet og efter en speciel køreplan. Mange restauranter og barer holder åbent, bortset fra juledag, anden juledag og nytårsdag.

Mange museer er åbne om søndagen og nogle helligdage, men ofte lukkede den efterfølgende mandag.

Indkøb


Se alt hvad du bør vide om shopping i Norge.

Internetadgang


Der er godt internet i langt de fleste byer og landsbyer, enten via mobil data eller via Wi-Fi i caféer, restauranter og andre offentlige steder. Mobil datadækning kan være uregelmæssig i de mere øde områder.

De fleste hoteller tilbyder gratis trådløst internet på værelserne, men hvis det er et absolut must er det en god idé at spørge før du booker.

Der er også gratis Wi-Fi om bord mange busser og tog, men dette kræver ofte at du registrerer dig, og der kan være begrænset kapacitet.

Kæledyr


Rådfør dig altid med instruktionerne fra det norske Mattilsynet i god tid før rejsen. 

Hunde, katte og ildere fra alle EU-lande skal have pas, gyldig ID-mærkning, samt gyldig vaccination mod rabies. Hunde skal yderligere undergå godkendt behandling for bændelorm minimum 24 timer før og maksimum 120 timer før ankomst. Mindre gnavere, volierefugle og kaniner skal have en gyldig importtilladelse attesteret af Mattilsynet.

Visse hunderacer må ikke tages med til Norge. Norge er et af få lande i Europa, hvor rabies ikke er fundet, og der tages specielle forholdsregler for at bibeholde denne status.

Yderligere regler gælder for lande, der ikke er med i EU. For yderligere information og rådgivning kan du kontakte den norske ambassade i Danmark.

LGBT


De fleste LGBT-steder ligger i de store byer Oslo, Bergen og Trondheim.

Pas


En øget grænsekontrol ved de norske grænser har medført, at både danskere, nordmænd og andre rejsende skal fremvise gyldig legitimation for at komme til Norge. Husk derfor dit pas eller dit kørekort - også selvom turen 'bare' går til Norge. Børn, som rejser sammen med sine forældre, behøver ikke egen legitimation ved indrejse, så længe den voksne rejsefælle kan fremvise gyldig legitimation.

Bemærk, at Svalbard ikke er en del af Schengen, så her skal alle besøgende medbringe pas. Det europæiske sygeforsikringskort er ikke gyldigt på Svalbard. Det anbefales derfor stærkt at købe anden rejseforsikring, før du tager dertil.

Penge


I Norge bruges norske kroner (NOK). Find ud af, hvor meget skal du give i drikkepenge, og hvad tingene koster.

Rejsen hertil


Med fly eller tog, med bus eller bil? Se hvordan du let kommer til Norge.

Ring hjem


Tast ”00”, efterfulgt af landekoden (”45” for Danmark), og derefter det lokale danske telefonnummer.

Som regel virker det også at taste ”+” i stedet for ”00”.

Ringer du fra en mobiltelefon, kan det være billigere at købe et lokalt SIM-kort.

Rygning


Du må ikke tænde din smøg inden for på offentlige steder. Rygning er forbudt på hoteller, barer, restauranter og alle steder, hvor der serveres mad eller drikke.

Du skal være 18 år eller mere for at købe tobak i Norge.

Sikkerhed


Sikkerhed bør altid prioriteres højest, så gør dig bekendt med disse sikkerhedstips om færdsel i fjeldene, på havet og på vejene

Sommertid


Sommertid starter den sidste søndag i marts, og slutter den sidste søndag i oktober.

Tiden justeres én time frem om sommeren, for at flytte en times sollys fra morgenen til aftenen.

Sprog


Norsk ligner dansk på mange punkter, men skulle det alligevel knibe med at forstå hvad nordmændene siger, er det ingen skam at skifte til engelsk.

Du kan også teste dine tysk-, fransk- eller spanskkundskaber med nogle af nordmændene.

Telefonnumre i nødstilfælde


  • 110 - brand
  • 112 - politi
  • 113 - ambulance
  • 120 - havsnød
  • 22 59 13 00 - Giftinformationscentralen
  • 1412 TDD - teksttelefon for døve og hørehæmmede

Tidszone


Hele Norge ligger i den centrale europæiske tidszone (CET), som er én time foran den koordinerede universaltid (UTC+1).

Told – bestemmelser og regler


Indenfor en grænse på NOK 6.000 må du medbringe følgende varer til Norge uden at betale told eller afgift:

  • En begrænset mængde alkohol og tobak
  • Kød, kødprodukter, ost og fødevarer undtagen hunde- og kattemad, i alt 10 kilo fra EU/EØS-lande. Fra lande udenfor EU/EØS er det ikke tilladt at medbringe kød, kødprodukter, mælk og mælkeprodukter.
  • Norsk og udenlandsk valuta – til sammen højst NOK 25.000.

Det er forbudt at medbringe følgende uden særlig tilladelse:

  •  Narkotika, medicin eller giftstoffer (mindre mængder medicin til eget brug må medbringes)
  • Alkohol med over 60% alkoholstyrke pr. enhed
  • Våben og ammunition
  • Fyrværkeri
  • Kartofler
  • Pattedyr, fugle og eksotiske dyr
  • Planter eller dele deraf til dyrkning

For yderligere oplysninger om toldbestemmelserne ved ankomst til Norge kan du kontakte de norske toldmyndigheder.

Tøjvalg


Vejret i Norge kan skifte hurtigt, så medbring et passende udvalg af tøj som du kan have på i lag – så er det let enten at tage et lag af eller tilføje endnu et lag, afhængig af vejrets lune. Medbring mindst én varm sweater, en regnjakke og/eller en paraply samt gode vandrestøvler/-sko.

Rejser du om vinteren får du brug for en overfrakke, halstørklæde, handsker og varme sko eller støvler.

Om efteråret og foråret bør du medbringe vandtætte bukser og støvler.

Om sommeren kan du rejse lidt lettere, men husk, at selvom sommeraftenerne er lange og lyse, er de ikke altid lige varme – især ikke i fjeldene.

Ægteskab


Påtænker du at blive gift med din udkårne i Norge? Ikke noget problem. Kontakt den danske ambassade i Norge for mere information.

Opdag mere

Your Recently Viewed Pages

Tilbage til toppen

Ad
Ad
Ad
Ad