Kunst og kultur
Museer og parker, du ikke må gå glip af!






Skal du en tur til Norges hovedstad Oslo? Her er 10 seværdigheder, du ikke må gå glip af.
Besøg verdens største skulpturpark skabt af én enkelt kunstner! Parken ligger i Oslos historiske bydel Frogner og rummer mere end 200 skulpturer.
Tag med på en guidet tur, hvor du kan gå på opdagelse i parkens mange spændende hemmeligheder, og besøg det nærliggende Vigelandmuseet.
På Operahuset i Oslo kan du gå op på taget og få en fantastisk udsigt over bymidten. Udover at være en imponerende bygning i sig selv, huser den også Den Norske Opera & Ballett.
Det ligger blot få minutters gang fra Oslo Sentralstasjon!
Oplev et af verdens mest ikoniske malerier, Skriget, og mange andre værker af Edvard Munch på det ikoniske MUNCH-museum i bydelen Bjørvika.
Sæt god tid af til at udforske Norges største samling af kunst, arkitektur og design på Nationalmuseet.
Det er det største museum af sin slags i Norden og ligger i det populære Aker Brygge-område ved Oslos havnefront.
Oplev Oslos unikke museumshalvø Bygdøy, som ligger blot en kort og naturskøn båd- eller bustur fra centrum.
Bygdøy huser nogle af byens mest kendte museer, herunder Vikingtidsmuseet (åbner sidst i 2027), Kon-Tiki Museet, Fram-museet, Norsk Maritimt Museum og Norsk Folkemuseum.
Museer og parker, du ikke må gå glip af!

Norge har en unik saunakultur, badstuer, der går helt tilbage til vikingetiden. Book en tid i en af de mange fjordsaunaer, der ligger rundt omkring langs Oslos havnefront, og kombiner det med en forfriskende dukkert i fjorden (…eller måske endda lidt sightseeing)!
Husk badetøj og klipklappere, når du tager til Oslo.


Gå eller eller tag en cykeltur langs Oslofjorden! Havnepromenaden strækker sig næsten 9 kilometer langs Oslos fornyede havnefront og forbinder livlige kvarterer, markant arkitektur og kulturelle seværdigheder med hyggelige steder, hvor du kan bade, slappe af, spise, drikke og nyde livet ved fjorden.
Et andet must er et lydløst og stemningsfuldt fjordcruise med et af de moderne elektriske skibe, der sejler på Oslofjorden. Brim Explorer, The Fjords og flere andre tilbyder daglige sejlture.
Oplev hovedstaden fra søsiden.

Norge har Europas næstældste monarki! Siden vikingetiden har Norge haft et ubrudt kongedømme i mere end tusind år.
Tag på en kongelig rundtur i Oslo med besøg på Det Kongelige Slott, Bygdø Kongsgård, Oscarshall og det majestætiske Akershus.
Udforsk slotte, fæstninger og kongelige steder.

Oslo har udviklet sig til et nyt modecentrum med hyggelige vintage- og genbrugsbutikker, populære kæder, luksusforretninger og eksklusive norske og internationale modemærker. Med andre ord: Der er noget for enhver smag!
Få endnu mere inspiration til oplevelser og steder at besøge!
Oslo byder både på norske specialiteter og international gastronomi i topklasse. Og noget af verdens bedste kaffe!
Planlæg din tur til den norske hovedstad.
Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.