Woman biking the Norwegian Scenic Route at Andøya

Sådan planlægger du
din cykelferie

…og pakker taskerne rigtigt!

Hvad skal du have med på en cykelferie, og hvordan planlægger du cykelturen rundt i Norge? Cykeleksperten Øyvind Wold deler sine bedste tips.

Øyvind Wold

Portrait of cycle expert Øyvind Wold, Norway

Øyvind er en erfaren cyklist, der tidligere har arbejdet for den norske Syklistforeningen. Han har skrevet adskillige bøger om cykling. Han arbejder også som freelance-forfatter/fotograf for en række norske cykel- og friluftsmagasiner.

På en cykelferie i Norge kommer du helt tæt på naturen. Fjordene. Fjeldene. De charmerende kystbyer. Kilometer efter kilometer på grusveje gennem et nærmest uberørt landskab venter, især i det østlige Norge.

Men uanset om du foretrækker at cruise på jernhesten langs de smukkeste landeveje i Norge eller på en af disse 13 fantastiske cykelruter, skal turen naturligvis først planlægges. Nøje. Og det er her, Øyvind Wold kommer ind i billedet. Øyvind er ansat hos Syklistenes Landsforening i Norge og har cyklet over hele landet. Han står også bag en række bøger om cykling i Norge.

Her er hans tips og tricks til, hvordan cykelferien kan planlægges og cykeltaskerne pakkes.

Sjov for alle

Fra landevejscykling gennem grønne dale og langs snoede fjordveje til mountainbiking på fjeldet - Norge er et cykel-eldorado af en anden verden. Og du behøver ikke være i dit livs form for at opleve det.

"Nej, absolut ikke! Mange af de nationale cykelruter passer til alle, også dem, der ikke er vant til at cykle. Numedalsruten og Kystruten mellem Horten og Tønsberg er bare to eksempler", siger Øyvind.

De mest populære cykelruter er også velegnede til stort set alle.

"Skal turen være meget let, kan man cykle den berømte Rallarvegen. Tag toget til Finse og følg vejen mod øst til Haugastøl. Det er tre mil med fladt terræn eller ned ad bakke."

Du kan leje cykler på stedet på mange af de populære cykeldestinationer - også elcykler, der gør nogle af de mere krævende ture overkommelige for alle. Bare husk at bestille i god tid.

Find den perfekte base

"Hvis du ikke har så meget erfaring og er usikker på, hvor langt du kan cykle og hvor meget udstyr du skal have med, er det en god idé at finde en base og planlægge dine cykelture derfra. Det kunne for eksempel være et hotel eller en hytte."

Ifølge Øyvind er dette også en smart løsning, fordi du ikke behøver at medbringe al bagagen på de enkelte ture. Det er også en glimrende måde at rejse som gruppe.

"Hvis du har en base, kan gruppen dele sig. Nogle kan tage på længere ture, mens andre kan vælge en lettere rute. Og så mødes alle det samme sted igen bagefter."

Hvis du vil overnatte en nat eller to under åben himmel, kan du medbringe dit eget telt eller hængekøje. Lad for eksempel dagens etape slutte på en campingplads, hvor der overnattes, før turen går tilbage til basen næste dag.

Cyclists on a pier by the fjord in Norway.

Sikkerhed på to hjul

Når du cykler på vejene i Norge gælder de samme regler for dig som for vejens andre brugere - bilister og motorkøretøjer.
• Lad være med at drikke alkohol før cykelturen.
• Følg de gældende trafikregler og vejskilte.
• Kør i højre side af vejbanen.

Du må gerne cykle på fortovet, men tilpas din hastighed.

Du må ikke cykle på motorveje eller motortrafikveje.

Kun børn under 10 år må medtages som passagerer på cyklen.

Bær cykelhjelm. Det er en god idé at bære refleksvest, særligt på travle veje.

Læs mere om sikkerhed på cyklen.

Ekspertens tips til etapelængderne

I nogenlunde form, men ikke vant til at cykle langt: 30-45 kilometer.

I god form, og ønsker en udfordring: 70-90 kilometer.

Børn mellem 7 og 9 år: 15-20 kilometer.

Børn mellem 10 og 12 år: 20-30 kilometer.

Husk, at dette blot er et overslag. Dagsdistancen afhænger også af rutens underlag, bakker, vind og vejr samt oppakning.

Cykelferie med familien

Cykelture med børn kan være fantastiske. Men de kræver også mere planlægning, før alle kan få en god tur.

Måske har du været i Norge før, så du har en idé om, hvad der venter. "Tag tilbage til de cykelruter du allerede kender, de bedste strande eller den dejligste campingplads", foreslår Øyvind.

Det er lettere at motivere ungerne, hvis de ved, at der for enden af dagens strabadser venter en sjov bondegård eller en stor iskiosk. Der findes også masser af familievenlige eventyr, som cykelturen kan kombineres med - for eksempel en tur i kajak, gletsjervandring, via ferrata-klatring eller en anden spændende aktivitet.

Og glem ikke de små i planlægningen.

"Hvis du fortæller dem om turen på forhånd, bliver de mere involverede og ved, hvad der skal ske."

Og hav altid en plan B i baghånden. Selvom du måske godt ved, hvordan du skal lappe en cykelslange, er det en god idé at have en plan, hvis noget ikke kan repareres. Eller hvis vejret er virkeligt dårligt.

Du behøver heller ikke tage det samme sted hen som alle de andre.

"Det er let at blive forblændet af alle de spektakulære destinationer, der ser godt ud på billederne - men en tur til den nærmeste skov eller sø kan være lige så skøn."

Kids drinking from a stream in the mountains in Hemsedal in Norway.

Flere dage på cyklen

I Norge kan lange cykelture byde på mange oplevelser, fra det flotte landskab i Nord-Norge og Fjord Norge til de populære ruter i fjeldene, såsom Tour de Dovre og Mjølkevegen. Men hvor bør du tage hen, og hvor langt kan du cykle hver dag?

"Det vigtigste er, at du kender dig selv og din cykel. På den måde er du sikker på, at både du og cyklen kan holde til turen."

Det er også en god idé på forhånd at se lidt nærmere på ruten og bakkerne undervejs. Er meget af turen op ad bakke, vil det påvirke både farten og distancen på de daglige etaper.

Ifølge Øyvind kan du, hvis du er i normal form men ikke vant til at cykle, tilbagelægge omkring 30-45 kilometer hver dag. Øvede cykelryttere, der er i god form, kan klare 70-90 kilometer på en dag.

"Men husk, at dette blot er et overslag. Hvor langt, du rent faktisk kan cykle, afhænger også af vejens tilstand, antallet af bakker (og hvor stejle de er), vind og vejr, samt om du har meget bagage med."

Google Maps kan være et nyttigt planlægningsredskab, for her kan du se ruteforslag, afstande, højdemeter og anslået tidsforbrug.

To personer cykler på Rallarvegen i Fjord Norge, en af Norges 13 flotteste cykelruter
13 fantastiske cykelture

Den norske turoperatør Discover Norway specialiserer sig i cykelture i Norge og har mange forskellige ture med bagagetransport.

Fire mennesker cykler over en bro langs Namdalskysten i Trøndelag

Cykler i offentlig transport

Det er muligt at tage cyklen med i de offentlige transportmidler i Norge, herunder busser, færger og lignende. Det koster som regel det samme som en børnebillet. Tjek altid tog på forhånd - nogle afgange har særlige områder med plads til cyklen, mens andre ikke tillader cykler om bord.

Undgå myldretiden - det er ikke altid muligt at få plads til cyklen, hvis der er mange folk med toget eller bussen.

Du kan også tjekke cyklen ind på flyet som specialbagage. Dette gælder dog ikke elcykler.

Sådan pakker du cykeltaskerne

Ud over de mest åbenlyse ting, såsom toiletsager og nødvendigt cykeludstyr, er der ifølge Øyvind en række andre ting, du altid bør tage med på en cykelferie.

Hvis udgangspunktet er en familietur, er topprioriteten at have nok vand og mad med. Regntøj af god kvalitet er også godt at have med, for bliver man våd skal der ikke meget til, før humøret daler.

Andre ting du bør tage med:

  • et gammeldags kort (løber aldrig tør for batteri)
  • solcreme
  • plastre, vabelplastre, myggeolie
  • powerbank
  • toiletpapir
  • kaffe (selvfølgelig)
  • cykelhjelm
  • cykelhandsker (beskytter hvis du styrter)
  • cykelbriller (beskytter øjnene mod støv, vind, insekter, og til vis grad regn)
  • tyndt uldtøj (kan bruges mere end én dag, før det begynder at lugte)
  • let sportstøj
  • telt, liggeunderlag og sovepose
  • stormkøkken og bestik

På lange ture er det også nødvendigt med lappegrej og ekstra cykelslanger. Og hvad med lidt ekstra komfort:

"Tag en oppustelig pude med. Den kan være forskellen på en god nats søvn og en dårlig nats søvn."

Pakkelisten ser måske noget lang ud, så hvordan får du plads til det hele uden at skulle have bilen med?

"Du kan bruge cykeltasker til bagagen, måske sammen med en cykelanhænger. Du bør undgå at pakke det hele i en rygsæk."

Men der er ikke nogen rigtig eller forkert måde. Når man pakker til en længere cykeltur første gang, er det sjældent, at man gør det optimalt. ”Man må prøve sig lidt frem. På den måde finder man ud af, hvad der virker, og hvad du ikke behøvede at tage med. Så ved du det til næste gang. Det er også en del af oplevelsen!”

Two women cycling among flowerfields at The Golden Road, Inderøy

Vejr og klima

Før du planlægger cykelferien til Norge er det vigtigt at huske, at vejret og temperaturerne kan svinge en hel del de forskellige landsdele i mellem.

I det sydlige, østlige og vestlige Norge ankommer foråret som regel et sted mellem april og maj, og cykelsæsonen kan vare helt indtil slutningen af oktober. Temperaturerne kan variere fra dejligt varme (25–30 grader) til noget kølige (10–15 grader).

Over polarcirklen i Nord-Norge kan du ikke forvente forår før sidst i maj eller i begyndelsen af juni, men til den tid er de lange lyse sommerdage allerede i fuld gang. Her kan du cykle under midnatssolen helt indtil slutningen af juli, og sæsonen slutter i september/oktober.

Husk på, at både Nord-Norge og fjeldområderne er koldere end resten af landet. Tag varmt tøj med!

Og - det er Norge. Tag også regntøj med...

Læs mere om årstider, vejr og klima i Norge.

Book en cykelferie

Få de bedste tilbud på aktive ferier med vores partnere.

  • Cycling in Hardanger by Discover Norway
    6 Dager ・ mai - august

    På sykkel i vakre Hardanger

    Vakre fjordlandskap og frodige frukthagerPris Fra 16 950 NOK
    Book nå
    Arctic Coast Cycling by Discover Norway
    8 Dager ・ Juni - August

    Ishavskysten Tromsø - Svolvær

    På sykkeltur i mektig natur og midnattssolPris Fra 17 000 NOK
    Book nå
    Bike the Lofoten Isles by Discover Norway
    8 Dager ・ juni - september

    Lofoten på sykkel

    Rå natur og autentiske fiskeværPris Fra 19 550 NOK
    Book nå
    Bike tour south of Bergen by Discover Norway
    6 Dager ・ Juni - September

    På sykkel i Sunnhordland

    Kystlandskap med gode matopplevelserPris Fra 15 750 NOK
    Book nå
    Tour de Dovre by bike by Discover Norway
    4 Dager ・ juni - august

    Sykkeltur på Dovre

    Rundtur mellom tre nasjonalparkerPris Fra 8 400 NOK
    Book nå
    A woman biking along Norwegian Scenic Route Andøya in Vesterålen
    8 Dager ・ juni - august

    På sykkel i vakre Vesterålen

    Flott rundreise i øyriket rett nord for LofotenPris Fra 17 350 NOK
    Book nå
    Mountains and Valleys in Gudbrandsdalen by Discover Norway
    7 Dager ・ Juni - August

    På hjul i Gudbrandsdalen

    Innholdsrik rundtur i områdene nord for LillehammerPris Fra 13 850 NOK
    Book nå
    FGS-Fjordsafari - Authentic Scandinavia
    april - september

    Oslo & fjordeventyr

    Oslo, Bergen, downhillsykling og fjordsafari.Pris Fra 11 360 NOK
    Book nå
    Two people biking down a trail next to a waterfall
    juni - august

    Sykle Rallarvegen og bo godt

    3 dager langs Norges mest berømte sykkelrutePris Fra 5 950 NOK
    Book nå
Se alle feriepakker

Opdag Norge på to hjul

Bliv inspireret

  • Two persons cycling by the fjord in summer, Norway.
    Cykling
    Thor Hushovd anbefaler 5 cykelruter i Norge
    Top 5 cykelruter i Norge – ifølge Thor Hushovd
    Cyclists passing a canal boat on the National cycle route along the Telemark canal in Eastern Norway
    Nationale cykelruter
    To personer cykler op ad en snoet vej ved Geirangerfjorden i Norge
    Landevejscykling
    Personer på mountainbike på Magic Moose forhindringsbanen i Trysil, Norge
    Mountainbiking
    En gruppe cyklister ved en sø langs Rallervegen i det østlige Norge
    Rallarvegen
    A family tour cycling on Mjølkevegen from Valdres to Gol, Eastern Norway
    Mjølkevegen
    En gruppe cykelryttere i et hårnålesving i Fjord Norge
    Danske cyklister på norske landeveje
    Oplev Oslo på cykel - to cyklister på Aker Brygge i Oslo
    Oplev Oslo på cykel
    To personer cykler på Rallarvegen i Fjord Norge, en af Norges 13 flotteste cykelruter
    13 fantastiske cykelture
    En person cykler op ad landevejen Stalheimskleiva i Voss, Norge - en top 5 cykelrute i de norske fjelde
    Norges hårdeste stigninger på cykel
    Two woman cycling among flowerfields at The Golden Road, Inderøy
    Den Gyldne Omvej på cykel

Opdag mere

Outdoor activities in Norway: Hiking in Lofoten
Aktivt friluftsliv
En gruppe cyklister ved en sø langs Rallervegen i det østlige Norge
Rallarvegen
A family tour cycling on Mjølkevegen from Valdres to Gol, Eastern Norway
Mjølkevegen
  • Dog sledding
    10 familievenlige eventyr i det fri
    Friends celebrating in knitted sweaters
    Friluftsliv: Nordmændenes yndlingsbegreb
    Two woman cycling among flowerfields at The Golden Road, Inderøy
    Den Gyldne Omvej på cykel