Hele Norge, hele året
Find de bedste oplevelser hver måned.















Maj er en af de skønneste måneder i Norge!
Her er 12 ting, du kan foretage dig i maj måned:
Den største begivenhed i maj er fejringen af Norges nationaldag den 17. maj.
Nordmænd over hele landet bærer stolt landsdelenes traditionelle bunader, mødes med venner og familie samt deltager i festlige parader.
Og de ved, hvordan man fejrer dagen med stil!
Den største parade finder sted i hovedstaden Oslo. Her marcherer folkemængden forbi Kongeslottet, hvor kongefamilien vinker.
Hvert forår sker der noget vidunderligt - Fjord Norge står i fuldt flor!
Folk kommer langvejs fra for at opleve de blomstrende frugttræer på plantagerne i Hardanger.
Bestil en Hardangerfjord i en nøddeskal-tur med Fjord Tours her.
Byerne blomstrer også!
Parker og haver over hele landet kommer til live med farvestrålende blomster og træer, herunder også Botanisk Have på Tøyen i Oslo. Der er også mange skulpturparker der skifter farvepalette, når blomstringen starter i begyndelsen af maj.
Det er ikke kun forårets blomster, der sætter farve på byerne.
Over hele landet kan du se gavle og husmure, der er dekoreret med fascinerende street art.
I maj gør forårets smeltevand de mange vandfald til imponerende syn!
Nyd bruset, men lad være med at gå for tæt på.
Svalbard-ekspressen er en ikonisk sørejse mellem Bergen, Nordkap og Svalbard.
På dette nye krydstogt kan du nyde alle forårets kontraster i hele Norge. Få 24 timer i døgnet med solskin under…
I Nord-Norge går solen ikke under horisonten mellem maj og juli, og der er masser af muligheder for at udnytte sollyset.
Vandring, fiskeri, badning, kajak - hele dagen og hele natten!
Du kan naturligvis padle i kano og kajak over hele landet.
På en skovsø, en gletsjersø, en elv, gennem byen eller langs den lange kyst.
At rejse med tog i Norge byder på flotte udsigter, og der er mange ruter gennem skønne landskaber med fjelde, fjorde, marker og søer.
Om bord Bergensbanen krydses Hardangervidda på turen mellem Oslo og Bergen, og i Flåm kan der skiftes til rundturen Norge i en nøddeskal.
Smag lokal mad i landlig luksus på de traditionelle gårde og herregårde, der er omdannet til moderne overnatningssteder.
Hvis du mere er til byferie, kan du gå sommeren i møde i Kristiansand, Norges sydligste by.
Der er ikke mange steder i Norge med flere årlige solskinstimer!
Mens du er i byen, kan du også besøge en af Norges bedste skybars!
Du finder flere af dem på hotelterrasser, hvor du kan nyde en forfriskning og en fantastisk udsigt.
Maj i Norge er simpelthen mageløs!
🌸🌸🌸
Lær mere om klimaet og find gode sommeroplevelser i Norge.
Find de bedste oplevelser hver måned.
See our selection of trusted companies that work hard to make you happy all through your trip.