Hopp til hovedinnhold
A woman carrying kiting gear at the beach outside of Stavanger, Fjord Norway.
Woman holding a surf board on the Solstranden beach outside Stavanger in Fjord Norway
Friends enjoying lunch at Sola Strand Hotel in Jæren, Fjord Norway.
A woman cycling at Jæren in Norway
A road in the flat-land of Jæren in the Stavanger region, Fjord Norway.
Grødalandstunet museum in Jæren, Fjord Norway.
The Obrestad lighthouse seen from Hå old vicarage, Fjord Norway.
Hå Gamle Prestegard and Obrestad lighthouse by the coast.
A women eats lapper at Hå old vicarage in Jæren, Fjord Norway.
A woman taking a picture of the Obrestad lighthouse at the Jæren coast, Fjord Norway.
Food from restaurant Tango in Stavanger, Fjord Norway.
Seafood from Strandhuset at Ølberg
A woman sitting in the Sørland Line train, Norway.

11 gode grunde til at besøge strandparadiset Jæren

Kunne du tænke dig at opleve Norges længste sandstrande, smage dejlig mad fra både fjord og mark samt prøve sjove udendørs aktiviteter?

Så er det oplagt at besøge Jæren-området syd for Stavanger. Landskabets flade landbrugsarealer og kysten med de mange strande er ganske unik for Norge, og der er masser af historiske steder at kigge nærmere på.

Se herunder, hvad du ikke bør gå glip af.

1. Hvide sandstrande

Planlæg en hyggelig dag på en af de mange flotte Jærenstrande!

Jæren har 25 kilometer sandstrand, hvilket bør være nok plads til både familiesjov og en romantisk picnic.

2. Kitesurfing med kriller i maven

Det er svært at beskrive strandene uden at fortælle, at de også er nogle af Norges bedste steder for kitesurfing.

Især Solastranden er populær for al slags vandsport. Du kan gå direkte ned til bølgerne fra ankomsthallen i Stavanger Lufthavn!

3. Rid på bølgerne

Vind, bølger og optimale forhold for surfing. Her finder du både lavvandede steder, der egner sig fint til begyndere, samt mere krævende surfingsteder for viderekommende.

Uanset dine færdigheder på surfbrættet er Jæren det perfekte sted at prøve! Området var vært for European Surf Championships i både 2017 og 2018.

Har du aldrig prøvet at surfe før? Så tilmeld dig et surfingkursus på Jæren!

4. Strandhotel med stil

Kombiner dine strandaktiviteter med et ophold på et luksushotel! Sola Strand Hotel ligger lige ved klitterne langs Solastranden, og her er der både en førsteklasses restaurant og et afslappende spaområde.

Hvis du kunne tænke dig at vågne op med udsigt over Nordsøen, er du kommet til det rette sted.

Hotellet ligger bare to kilometer fra lufthavnen – så det er ganske let at komme hertil.

5. Idylliske cykelruter

Er du ikke nogen ’bjergrytter’? Så er Jæren for dig!

Langs den 140 kilometer lange Jærruta cykler du gennem smukke, flade landskaber med store marker, stengærder og flot havudsigt. Der er masser at se undervejs.

Har du hele familien med?

Så kan det være en god idé at planlægge en cykeltur med kortere etaper og kombinere med andre aktiviteter langs ruten.

Der kan lejes elcykler med afhentning og aflevering på mange af hotellerne i området.

6. Jæren nationale turistvej

Rejser du med bil? Den 41 kilometer lange nationale turistvej på Jæren, fra Bore til Ogna, fører gennem et fladt og velholdt kulturlandskab.

Denne nationale turistvej er ganske unik for Norge, for der findes ikke lignende landskaber i andre dele af landet.

Drej ind på nogle af sidevejene for at udforske mere af området, og sørg også for at stoppe op undervejs.

Tjek nogle andre forslag til rundture i området.

7. Vandring på Kongevegen

Vil du gerne gå ad de samme stier og veje, som folk og fæ har gået på i tusindvis af år? Så skal du finde den historiske Kongevegen.

Du kan starte og slutte din gåtur flere forskellige steder, og der er flere spændende attraktioner undervejs.

Populære ruter:

Hå Gamle Prestegard–Obrestad havn

Obrestad havn–Grødalandstunet

Grødalandstunet–Varhaug gamle kirkegård

Starter du turen fra Hå Gamle Prestegard, bør du planlægge lidt tid der først!

8. Kunstoplevelser

Kunst- og kulturcentret Hå Gamle Prestegard ligger smukt ned til vandet.

I de historiske og fredede bygninger kan du se moderne kunst af både norske og internationale kunstnere, alt sammen ved den flotte kystlinje.

Et besøg på caféen er også et must!

Hå Gamle Prestegard serverer lokale favoritter, for eksempel fantastiske lapper (traditionelle norske pandekager). Tag opskriften med hjem!

9. Overnat i et fyrtårn

Cirka en kilometer fra kunstcentret i Hå ligger Obrestad fyr – et af landets mange flotte fyrtårn.

Og det er faktisk muligt at overnatte i fyrtårnet! Besøger du fyret på en blæsende dag, får du virkelig en god fornemmelse for naturens mægtige kræfter.

10. Smagfuld lokalmad

Maden i Jæren-området er kendt for at være det bedste fra hav og mark. Det betyder, at du kan forvente både knasende sprøde grøntsager og friskfangede fisk og skaldyr.

Prisvindende oste samt nogle af Norges sødeste tomater er også på menuen. Nu skal du bare finde ud af, hvad du kunne tænke dig at smage først.

Ud over restauranten på Sola Strand Hotel og caféen på Hå Gamle Prestegard bør du absolut også lægge vejen forbi Strandhuset på Ølberg.

Hver søndag serveres der her en fabelagtig buffet! Beliggenheden ved Ølbergstranden er også ganske spektakulær.

Få flere tips til spisesteder i Stavanger-området fra den lokale ekspert.

11. Tag toget

Lad selve rejsen blive en del af oplevelsen! Med Jærbanen er det let at rejse mellem Stavanger og Egersund mod syd.

Togturen tager cirka en time og undervejs kører toget langs kysten, forbi endeløse horisonter og det åbne hav. En kort, men flot tur.

Fra Oslo kan du tage Sørlandsbanen hele vejen fra den norske hovedstad og mod vest til Stavanger, en tur der tager cirka otte timer.

Det er en af verdens smukkeste togture, med masser af familievenlige destinationer at besøge undervejs.

Udforsk strandene på Jæren

Store og livlige eller små og intime? Find din favoritstrand på Jæren.

Ognasanden: Let tilgængelig med bil eller tog. Tager du Jærbanen, ligger stationen omkring 15 minutter fra stranden. Rejser du i bil, går Nordsøvejen lige gennem Ogna. Ved stranden finder du både en campingplads med kiosk, tilgængelige stier og flere skønne vandreruter.

Brusand strand: Denne strand hænger sammen med Ognasanden og har sin egen campingplads med plads til både autocampere og campingvogne. Det er et oplagt sted til aktiviteter som badning, surfing og fiskeri. Du finder også Hitlertennene ("Hitlers tænder"), en række nazistiske stenspærringer fra Anden Verdenskrig.

Nærlandstranden og Refsnesstranden ligger tæt på Obrestad Fyr og den nationale turistvej på Jæren. Refsnesstranden er let tilgængelig, med en sti fra parkeringspladsen ned til stranden og brusere.

Orrestranden er et andet stop på den nationale turistvej, ved Klepp. Her er der gode parkerings- og toiletfaciliteter, og der kan købes mad og drikke i informationscentret i Orre Friluftshus. Denne strand har tilmed Blåt Flag.

Borestranden er et populært sted for surfere, beliggende langs den nationale turistvej Jæren. Her kan du lære at surfe, tage et begynderkursus i kitesurfing og overnatte i nærheden af stranden. Om sommeren kan du leje surfudstyr og købe forfriskninger i kiosken. Der er brusere og toiletter tæt på parkeringspladsen.

Hellestøstranden er et tilgængeligt friluftsområde i Sola og det perfekte sted for solhungrende gæster om sommeren. Her afholdes også en årlig dragefestival, og stranden er et populært surfsted.

Ølbergstranden er en lille sandstrand, der indbyder til både vandbadning og solbadning om sommeren. Den er også et godt sted at vandre året rundt. Nogle hævder endda, at områdets allerbedste softice fås lige her i Ølbergkiosken! Stranden ligger sydvest for Stavanger Lufthavn, lige ved siden af Ølberg Havn.

Vigdelstranden er en mindre strand i kort afstand fra Ølberg. Der fører en sti ned til stranden, og der findes toiletter i området.

Solastranden er lang og lavvandet og derfor populær blandt kitesurfere og surfere. I den nordlige ende af den livlige strand ligger Sola Strand Hotel med et dejligt spaområde, mens der findes en golfbane ved den sydlige ende. Stranden ligger desuden tæt på Stavanger Lufthavn.

Regestranden er en lille strand ved siden af Solastranden. Den har en stor parkeringsplads, og du kan også opleve street art i området.

A couple walking in Fargegaten (the street of color)

Har du lyst til mere?
Stavanger-området bugner af aktiviteter.

Rundt i regionen

Find topaktiviteter og gode strande på Jæren.

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.