Skip to main content

Sådan tager du på ferie
med elbil i Norge

Klar til en bilferie på et nyt niveau?

Kør lydløst og miljørigtigt gennem den uberørte norske natur i en elbil!

Det, jeg kan lide ved elbiler, er fraværet af støj og den meget, meget behagelige acceleration.

Axel E. Catton

Biljournalist

Biljournalist Axel E. Catton har kørt og testet masser af forskellige elbiler. Vi har samlet hans bedste tips og tricks, så du kan få det bedste ud af din tur!

Er der nok ladestationer? Holder batteriet strøm til køreturen over bjergpassene? Hvilke forholdsregler bør du tage, når du tager ud at køre i elbil om vinteren? Hvordan sparer man penge ved at køre en elbil? Her er alt, du behøver at vide, for at være klædt på til at udforske Norge i elbil.

Norge er langt foran, når det kommer til el-transport, hvilket gør det til det perfekte sted at tage en bilferie i elbil.

"De veje, jeg var gladest for at køre på, var i det allernordligste Norge, for eksempel fra Nordkapp ned til Målselv på E6."

Selvom biljournalisten Axel E. Catton mest skriver om klassiske biler, nyder han at køre lange ture i elbiler, da mange ikke tror, det er muligt.

Axel E. Catton har tidligere kørt rundt om de norske fjorde på vestkysten. I 2024 undersøgte han også, hvordan det føles at køre næsten hele Norges længde i en elbil på en episk 2565 kilometer lang tur fra Nordkapp til Norges hovedstad Oslo i en 2024 Mercedes Benz EQE 53 AMG med en rækkevidde på 460 kilometer.

Alex E. Catton kunne nemt have nået Oslo meget hurtigere, end han gjorde, ved at blive på hovedvejen E6 mellem det nordlige og sydlige Norge, men han ville holde sig så langt mod vest som muligt. Han nød især at køre på Kystriksveien, der betragtes som en af de smukkeste vejstrækninger i verden.

”Det bedste var ruten længst mod vest, ned fra Saltstraumen til Brønnøysund (413 kilometer), hvor jeg sejlede med ikke mindre end fem færger på en enkelt dag. Der var sving og kurver og skove, og det var ganske enkelt magisk."

Han var ofte alene på kystvejene, selvom det var juli, og han husker det som en meget tilfredsstillende køretur.

Tjek hans bedste tips og tricks til at få en gnidningsfri og enkel nilferie med elbil i Norge!

Opladning af din elbil

Mange er bekymrede for, om der er nok steder at oplade elbilen, men der er ingen grund til panik, da man kan køre flere hundrede kilometer, før man behøver at bekymre sig om strøm.

"Tag det helt roligt. Der er ingen grund til bekymring. Norge er en førsteklasses destination, hvad angår elbiler, takket være det fremragende elnet," siger Alex E. Catton.

Der er næsten 30.000 ladepunkter og over 8000 hurtigladere pr. august 2024 ifølge NOBIL. Der er ingen grund til at frygte at være uden for rækkevidde!

Alex E. Catton anbefaler at bruge ladestoppene som en mulighed for at tage en pause, gå på opdagelse eller nyde et måltid mad. Hans intention var, at han ville fortælle bilen, hvad han ville gøre, og ikke omvendt. På den måde føles det ikke som om, man bruger det meste af tiden på at vente.

"Parkering er også billigere eller gratis mange steder. Ved ladestationer betaler man som regel kun for strømmen," siger han.

Du kan nemt finde ladestationer på kortet på ladestasjoner.no eller ved at søge efter dem i Google eller Apple Maps for eksempel. Mange moderne biler viser dig også deres ladenetværk og har tilhørende apps.

Det kan være nyttigt at registrere sig hos nogle af de større udbydere på forhånd for at få hurtigere og billigere opladning.

Planlæg at bo på overnatningssteder med mulighed for at lade natten over for at gøre det så let som muligt for dig selv. Det er også muligt at registrere din ønskede opladningsprocent ved ankomst i nogle bilsystemer og finde ud af, hvor du kan lade på vejen.

Norge har mange muligheder for opladning, men det er værd at bemærke, at du ikke bør tømme dit batteri helt, før dit næste stop, da du kan løbe ind i uforudsete problemer, som for eksempel en oplader, der er ude af drift.

Catton har haft en uheldig hændelse under sine rejser i Norge. Han forsøgte at oplade sin bil på sin overnatning langt væk fra hovedvejen og stødte på en opladningsfejl, hvor bilen ikke kunne forbinde sig til opladeren. Dette betød, at han måtte køre 27 kilometer til næste ladested, og det efterlod ham med blot 3 procent strøm da han var fremme. Heldigvis tog det kun en time at få batteriet tilbage til 100 procent.

Det er vigtigt at bemærke, at der er forskel på mulighederne for opladning i den nordlige og sydlige del af Norge.

"Jeg kørte fra nord mod syd. Det var ikke svært, og jeg følte mig aldrig rigtig i problemer, men jeg var opmærksom på, at man skal være mere påpasselig, da ladestationerne er længere væk fra hinanden."

- Axel E. Catton
Biljournalist

Catton ignorerede gladelig et par ladestationer i den sydlige del af landet, da han vidste, at han nemt kunne finde en ny senere, mens han nordpå gjorde det stik modsatte på grund af de lange afstande mellem landsbyerne og de relativt sjældnere muligheder for at oplade.

Vinterkørsel

Det er ingen hemmelighed, at der er stor forskel på at køre om sommeren og om vinteren. Det gælder især for elbiler, hvor de koldere temperaturer kan påvirke batterilevetiden.

De fleste elbiler har en rækkeviddeforlængelsesfunktion, der begrænset strømforbruget og på den måde forstørrer rækkevidden ved at begrænse brugen af elektriske funktioner i bilen, som bruger energi – det kan for eksempel være aircondition eller musik. De kan fint bruges i de varmere måneder, men at skulle slukke for varmen i vintermånederne er ikke nødvendigvis en behagelig oplevelse.

Vinterkørsel kræver generelt mere opmærksomhed. Hvis du er i en elbil, bør du sørge for at stoppe og oplade din bil, når du kan, især i de dele af Norge, hvor ladestationerne er længere fra hinanden. Du ved aldrig, om du bliver fanget i trafik, eller om en vej måske lukker på grund af dårligt vejr, så sørg for altid at have en fornuftig mængde strøm.

Ifølge Alex E. Catton har elbiler nu en rækkevidde, der er meget acceptabel, og vil fortsætte med at blive større. Ifølge EVspecs.org har mærker som Tesla og Nio allerede udviklet elbiler med en rækkevidde på omkring 1000 kilometer, hvilket bestemt vil hjælpe på forholdene, når det gælder kørsel i koldt vejr.

Andre udfordringer?

Du kan måske også være bekymret for lange køer til ladestandere og hurtigere batterireduktion ved at køre over stejle bjergpas, men det er der slet ingen grund til.

Alex E. Catton har aldrig haft problemer med at finde en ladestation på sine køreture i Norge. Når det kommer til bjergpas, har de elbiler, han har kørt i, genvundet meget energi, når de har kørt nedad. Sørg blot for at have nok strøm til at komme op til toppen! Alex E. Catton har ikke bemærket stor forskel i energiforbruget mellem lige veje og bjergpas.

En ting, du dog skal være opmærksom på ved længere rejser, er, at mens almindelige ø-færger tager alle slags biler, har Havila- og Hurtigruten-skibene, der sejler mellem Bergen og Kirkenes, forskellige regler. Af sikkerhedsmæssige årsager tillader Havila-skibe i øjeblikket ikke elektriske, hybrid- eller brintbiler ombord. Du kan dog tage din bil med på Hurtigruten (her er dog meget få pladser). Sørg for at kontakte selskabet, du rejser med, før du booker billet.

Smukke steder at køre

Og nu til den sjove del! Hvor skal du tage hen i din elbil?

Svaret er enkelt: Lige der, du har lyst til at tage hen! Men et godt tip er at komme væk fra hovedvejene og tage ud på de mere fredfyldte landeveje.

Husk blot, at mange af dem er smalle og snoede, især vestpå. Vær opmærksom på, at du måske kører rundt om fjorde, over bjergpas og holde tilbage for postbuddet ved de udpegede stoppesteder, fordi vejen er for smal til at to biler kan køre forbi hinanden... Så selvom din endelige destination ikke ser ud til at være langt væk på kortet, kan det tage længere tid at komme frem, end du tror.

Det er også grunden til, at du ikke bør prøve at komme rundt i hele eller store dele af Norge på kort tid. Det er bedre at koncentrere sig om én eller flere regioner, så du kan udforske i ro og mag og få mest muligt ud af din tur. De mest fantastiske oplevelser kan meget vel være et sted langt væk fra de typiske turistmål.

Hvis du vil opleve smukke køreture over hele landet, så overvej at rejse ad en af de norske nationale turistveje, som kombinerer natur, arkitektur og design.

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.

Vælg miljøcertificerede udbydere

Klik på "Miljøcertificerede udbydere" i filteret nedenfor.

Bliv inspireret

Her er nogle andre artikler, du måske vil synes om.

Senest besøgte sider