Den nationale turistvej Ryfylke i det sydvestlige Norge imponerer gang på gang. Det er en fantastisk rute med skønne fjorde, måneagtige fjeldlandskaber og frodige marker, der bugner af frugt og bær.
Den nationale turistvej Ryfylke
Fra fjorde og fjelde til klippeøer og frodige frugtgårde
Den nationale turistvej Ryfylke, som er en af de 18 nationale turistveje i Norge, tager dig på en fortryllende rejse gennem naturskønne og afvekslende landskaber.
Oplev Ryfylke
På dette roadtrip er der noget for enhver smag, uanset om man er eventyrlysten, madelsker, vild med naturen, arkitekturinteresseret eller det hele på én gang. Den nationale turistvej Ryfylke er 260 kilometer lang inklusive to færgeture. Den går mellem Stavangerregionen og Hardanger og er en fantastisk måde at komme fra den ene region til den anden på.
Det er en lang rute med masser af muligheder undervejs, så man kan snildt bruge en uge eller to på at udforske dette relativt ukendte, men pragtfulde område. Men selvom det er let at lade sig distrahere af landskabet, så pas godt på: Det meste af ruten består af smalle, snoede veje, hvor man skal bruge vigepladser for at lade modkørende trafik passere.
Der er mange måder at komme til Ryfylke på. Du kan flyve til Stavanger Lufthavn, leje en bil og køre til Oanes, en køretur på cirka en time inklusive færgen fra Lauvvik til Oanes. En anden mulighed er at flyve til Haugesund og køre til Ropeid på cirka 1 1/2 time i en lejebil. Du kan også køre til Håra – det tager cirka fem timer fra Oslo eller fire timer fra Bergen.
Flybilletter kan bookes hos Norwegian, Widerøe og SAS.









Hvis du starter i Stavanger, er det en fin by at se nærmere på, inden du begiver dig ud på turistvejen. Besøg den gamle bydel med brostensbelagte gader og hvide træhuse.
I det farverige centrum, f.eks. Fargegata, finder du hyggelige små butikker. Og husk, at byen også byder på flere Michelin-restauranter!
Stavanger er også et godt udgangspunkt for udendørs eventyr. Tag på et fjordcruise, der afgår direkte fra byens havn. Sejl forbi småøerne og ind i den mægtige Lysefjord, hvor du har udsyn til de dramatiske fjelde, vandfald og den berømte Preikestolen direkte fra dækket. Hvis du har mod på en udfordring, kan du tage på en guidet vandretur til Preikestolen.
Kør cirka 45 minutter fra Stavanger til Lauvvik, og tag færgen til Oanes. Her begynder den nationale turistvej, hvis du kører fra syd til nord.
Efter cirka fem minutter er du ved Høllesli (på billedet), Gør et stop her for at nyde panoramaudsigten over Lysefjorden. Tag en overnatning højt til vejrs på The Bolder, hvis du vil se det hele ovenfra, eller kør over Lysefjordbroen til Forsand for at tage på fjordcruise, båd- eller kajaktur.
Kør videre ad ruten i cirka 20 minutter, indtil du kommer til Jørpeland. Her kan du gå en tur langs stien på Jørpelandsholmen og se kunstværket Solspeilet, der kaldes "Norges Stonehenge".
Herfra kan du også tage på opdagelse på Lysefjorden i en RIB-båd.
Fortsæt mod Tau, og kig ind hos Strand Gård efter cirka et kvarters kørsel. Det, der startede med salg af æg i et enkelt køleskab, er i dag en moderne, selvbetjent gårdbutik fyldt med lokale varer, der bugner af smag.
Her finder du alt lige fra håndværksbacon, speget kød, "pinnekjøtt" og vellagrede oste til søde fristelser, boligartikler og håndplukkede produkter.
På markerne lige ved siden af butikken går der en flok nysgerrige uldgrise, som elsker at få opmærksomhed. Vidste du, at de kan tåle at være udendørs helt ned til 30 minusgrader?
Kør videre mod nordøst i cirka 30 minutter til Årdal. I denne hyggelige, lille landsby finder du Årdal gamle kyrkje, en rød trækirke fra 1600-tallet.
Fortsæt ad ruten i cirka et kvarter, og så er du ved Ryfylke Gardsysteri. Snyd ikke dig selv for et besøg i gårdbutikken, der sælger gode oste og yoghurt af egen produktion.
Efter endnu et kvarters kørsel kan du tage en spændende afstikker til øen Randøy. Lige over broen ligger glampingpladsen Norglamp.
Gårdejer Thomas Helgesen er fjerde generation på stedet. Sammen med sin kone, Natalia, har han forvandlet det til et ret enestående overnatningssted!
Parret har gjort en stor indsats for at skabe en række unikke glampingenheder i naturskønne omgivelser. Hvad siger du f.eks. til at bo i The Hobbit Hole eller sove i et telt, der svæver i luften? Og hvis ekstra afslapning er på programmet, kan der bookes plads i stedets sauna eller jacuzzi, som begge har en skøn udsigt.
Nogle af enhederne er tilgængeligt indrettet, så alle kan få en sjov glampingoplevelse!
Aktiviteter og attraktioner
Tag på opdagelse i det sydlige Ryfylke med disse aktiviteter!
BestilForsandKajakk i Lysefjorden med Nordic Paddling - 3 timer
Har du noen gang ønsket å padle kajakk i Lysefjord? Denne 3-timers turen med Nordic Paddling er perfekt for alle som ønsker å oppleve å padle kajakk i Lysefjorden, en av Norges vakreste fjorder. Kajakk i Lysefjorden er nok en av de beste opplevelsene du kan oppleve i området. Du passerer vakre granittkløfter, fossefall og fantastiske utsikter.
Overnatning
Se nærmere på overnatningsmuligheder i det sydlige Ryfylke.










Kør videre i cirka 10 minutter, og så er du fremme i Hjelmeland. Denne lille fjordby er det perfekte stop for madelskere. På restaurant Smaken av Ryfylke kan du nyde et måltid tilberedt af lokale og sæsonbaserede råvarer – og med den flotteste fjordudsigt fra dit bord.
Sebastian Schläwicke, restaurantens kok og ejer, skulle egentlig have arbejdet på et luksushotel i Berlin. Men kvaliteten af deres mad var så ringe, at han holdt op efter kun fire dage.
Han kom tilbage til Hjelmeland og startede sammen med sin familie Smaken av Ryfylke.
I samme område finder du OmCider. Gør et stop på denne frugt- og cidergård, hvor der dyrkes saftige æbler og søde kirsebær ved foden af de barske fjelde. Prøv deres æblemost eller mousserende æbledrikke. De har sågar en energidrik lavet på æbler!
I 2001 blev Fevoll Gård overtaget af Bodil og Andreas Kvame som tredje generation i familien. Al frugten plukkes i hånden, og de fremstiller alle deres drikkevarer på stedet. Gårdbutikken er åben alle ugens dage undtagen søndag, og der kan også bookes rundvisninger.
Inden du tager færgen fra Hjelmeland til Nesvik, bør du beundre verdens største traditionelle stol, Jærstol. Denne type træstol med flettet sæde er en norsk klassiker, og produktionen af den har længe været knyttet til Hjelmeland.
Tag færgen fra Hjelmeland til Nesvik. Hos det familieejede røgeri Mikals Laks kan du købe lokal røget og gravad laks.
Fra Nesvik kører du videre i en halv times tid ad smalle, snoede fjordveje mod Lovraeidet. Herfra har du to muligheder. Begge veje fører til Hardanger, så du kan vælge ruten østpå eller vestpå eller køre hele vejen rundt.
Denne rute følger vejen østpå og mod nord til rastepladsen Lovra. Her kan du gå ad en smal sti til et lidt afsides sted med en strålende udsigt over Lovrafjorden.
Fortsæt køreturen nordpå langs fjorden i cirka 20 minutter til Høsebrua i byen Sand. Denne gangbro fører over elven Suldalslågen til et friluftsområde på den anden side. Broen har et delvis åbent tremmegulv, så der er frit udsyn til naturens kræfter, når vandet fosser forbi under dine fødder.
Fjordbyen Sand har også andet at byde på. Drøs er et fantastisk sted med café, kafferisteri og restaurant i ét, hvor der serveres nybagte boller og lækker, farverig mad. Her mødes by og land i en historisk bygning fra 1890, og det er endda muligt at overnatte i deres bed and breakfast på tredje sal.
Du kan også bo på Ryfylke Fjordhotell med smuk udsigt over fjorden.
Hvis du vil prøve noget helt unikt, hvad siger du så til en laksesafari? Mo Laksegård gør det muligt at opleve elven Suldalslågen helt tæt på fra 1. juni til 1. november.
Du bliver udstyret med våddragt og snorkel, inden du træder ud i det brusende vand. Flyd med strømmen på et 2,5 kilometer langt eventyr, mens du kigger efter vilde laks på bunden af den klare elv. Du kan også booke sauna som en del af oplevelsen.
Foretrækker du at blive på land? Så kan du tage på fisketur med en guide. Eller måske var det noget med en rolig ekspedition ned ad elven i en gummibåd? Hvis det alt sammen lyder fristende, kan du booke en hytte og blive lidt længere!
Efter et ophold i Sand går turen videre nordpå i omtrent en time. De smalle, snoede veje fører dig langs med den smukke sø Suldalsvatnet, inden du når frem til Nesflaten, en by, der ligger lidt gemt af vejen.
Her finder du Energihotellet i al sin arkitektoniske pragt. Bygningen er i funkisstil og placeret i første parket til naturen på en måde, der skaber en sjælden form for fred og ro. Det er en drømmedestination for såvel arkitektur- som vandreentusiaster – og så har det tilmed en spændende historie.
Hotellets restaurant har en autentisk og afslappet atmosfære med fokus på de bedste lokale råvarer. Køkkenet eksperimenterer gerne med forskellige opskrifter og lægger vægt på at reducere madspild, f.eks. ved at bruge hele dyret eller servere en færdig morgenkomplet.
Et fast indslag på menuen er den fløjlsbløde kulturmjølkpudding, en slags norsk budding, med forskellige toppings alt efter årstiden.
Den oprindelige bygning blev tegnet af arkitekten Geir Grung og opført i starten af 1960'erne til Røldal-Suldal-vandkraftværket. Restauranten var dengang kantine for arbejderne. Den nyere bygning er fra 2015 og tegnet af Geir Grungs datter, Tai Grung.
Geir Grung var også arkitekten bag kraftværket i brutalistisk stil og de lokale funkishuse, der blev bygget som boliger til arbejderne. Det føles, som om man er stødt på en helt ny verden skjult bag de høje fjelde. Parret, som driver Energihotellet, Gunhild Moe og Olav Lindseth, tilbyder arkitektoniske og historiske rundvisninger på stedet.
Cirka fem minutter længere nede ad vejen venter Juvo. Ved første øjekast ser det måske ikke ud af så meget, men det skal du ikke lade dig narre af. Gå ned til udsigtsplatformen, hvor du kigger lige ned i kløften på den brusende elv og de dramatiske klippeformationer.
Kun seks minutter længere mod nord ligger der endnu en fantastisk rasteplads. Stop her for at nyde synet af det mægtige vandfald Flesefossen og det omgivende landskab – for ikke at tale om den flotte toiletbygning udformet i stål og træ.
Følg hovedvejen nordpå i cirka 30 minutter forbi fjeldene og søen Røldalsvatnet til Håra i Hardanger. Vejen er fortsat ret smal med mange skarpe sving, så pas på farten, og sørg for at bruge vigepladserne.
Fra Håra kan du tage en lille fem minutters afstikker til Røldal. Den lille fjeldby har en stavkirke fra middelalderen, nærmere betegnet starten af 1200-tallet.
Mad og drikke
Prøv alt lige fra bagværk til gourmetmiddage i Ryfylke!


Hvis du ikke fortsætter til Hardanger, er det nu på tide at køre sydpå for at gennemføre rundturen. Kør i cirka en time til Allmannajuvet langs en ganske særlig del af ruten. Først slynger vejen sig i hårnålesving op over en smuk sø, og derefter kommer du ind i et vidtstrakt fjeldterræn, der mest af alt ligner et månelandskab. Her får du virkelig en udsigt af en anden verden!
Vær opmærksom på, at vejene er lige så smalle, som landskabet er smukt, så vær klar til at tage farten af og give plads til modkørende trafik.
Zinkminerne i Allmannajuvet ligger i en dyb kløft og var aktive fra 1881 til 1899. I dag er de moderne bygninger på stedet, tegnet af den verdensberømte schweiziske arkitekt Peter Zumthor, en magnet for arkitektstuderende fra hele verden. Bygningerne rummer et galleri og en café, som har åbent i sommermånederne.
Om sommeren er der også guidede ture i minerne. En del af turen går langs den gamle minevej, som ligger flot placeret oven for en mægtig, brusende elv.
Kør de 15 minutter til Sauda, en lille by med en rig historie og masser af spændende aktiviteter.
Her kan du spadsere rundt i Åbøbyen og besøge Industriarbeidermuseet (en del af Ryfylke Museum). Kvarteret blev tegnet og bygget i 1920'erne til arbejderne på Saudas smelteværk. Inden for en periode på 60 år opførtes omtrent 120 huse. Stedet kaldes også "Amerikabyen", fordi byggeriet var baseret på modellen fra amerikanske forstæder.
Aktiviteter og attraktioner
Tag på opdagelse i Sauda med disse aktiviteter!




Fortsæt sydpå i cirka ti minutter, og gør et stop ved vandfaldet Svandalsfossen. Bemærk, at der kun er få parkeringspladser, så det er bedst at nøjes med et kort ophold.
Du kan opleve vandfaldet direkte ved vejen eller gå de 540 trin op til toppen, hvor vandmassernes fossen ned ad fjeldsiden er et imponerende syn.
Følg den idylliske vej sydpå i cirka 20 minutter til Ropeid. På denne halvø i Suldal finder du en rasteplads med sjove skulpturer, der ligner svampe og lyser i mørke. Skulpturerne og lygterne er lavet af genanvendte plastbåde fra Ryfylke. Sæt dig til rette, og nyd udsigten!
Cirka ti minutter længere fremme venter der endnu et udsigtspunkt og en exceptionel toiletbygning. Ostasteidn ligger på vestsiden af Sandsfjorden, hvor landskabet var en vigtig inspirationskilde for den norske kunstner Lars Hertervig. Men du kan også tage en sjov afstikker lige inden dette stop …
Kør vestpå langs kysten i en halv times tid, forbi dyrkede marker og hytter, til du pludselig får øje på en vingård lige ud til fjorden!
Hebnes vingård drives af Arild Hebnes og Toyni Tobekk, som i sin tid skiftede svineavl ud med vinavl. Her vokser både druer og honningbær i idylliske omgivelser, inden de høstes i hånden. Kontakt parret, hvis du vil besøge deres gårdbutik eller give en hånd med under høsten. Du kan også komme hertil på et fjordcruise eller med hurtigbåd direkte fra Stavanger.
Aktiviteter og attraktioner
Tag på opdagelse i det nordlige Ryfylke med disse aktiviteter!
Overnatning
Se nærmere på overnatningsmuligheder i det nordlige Ryfylke.
Det tager kun fem minutter at køre fra Ostasteidn til Lovraeidet, og så har du klaret hele ruten! Herfra har du flere muligheder at vælge imellem. Du kan køre tilbage til Stavanger – og måske har du mod på at følge Den nationale turistvej Jæren (på billederne).
Det tager to timer at køre fra Ostasteidn til kystbyen Haugesund, og du kan udforske Haugalandet undervejs!
Eller kør nordpå og oplev den berømte nationale turistvej Hardanger (på billederne).
Camping
Find gode campingpladser i Ryfylke.
Vej- og trafikinformation
Statens vegvesen (den norske trafikstyrelse) giver landsdækkende trafikopdateringer i realtid.
Download NPRA’s trafikapp for at få trafikoplysninger i realtid.
Godt at vide, inden du tager afsted
Vejen mellem Røldal og Hellandsbygd, i den nordlige del af Ryfylke nær ved Allmannajuvet, er lukket i vintermånederne. Den åbner igen et sted mellem maj og juni alt efter forholdene. Bemærk, at vejen også kan lukkes igen efter åbningen på grund af dårligt vejr. Derfor anbefales det, at man nøjes med at køre ad denne rute fra juni til september. Bemærk også, at visse attraktioner langs vejen kun er åbne i sommerferien, så husk at tjekke åbningstiderne i forvejen.
Som tidligere nævnt i artiklen er der mange smalle vejstrækninger på denne rute, nogle gange med skarpe hårnålesving og bratte fald. Sørg for, at du føler dig tryg ved at køre på den slags veje, og vis hensyn over for modkørende trafik og fritgående får. Hold altid udkig efter vigepladser, især hvis du kører over fjeldet fra Håra til Allmannajuvet.
Hvis du skal tømme toilettet i en autocamper eller campingvogn, må du køre til Sauda eller Sand.
Information til cyklister:
Hvis du cykler ad ruten fra Håra til Sauda, er det en stejl og udfordrende etape. Du kan undgå tunnelerne langs Saudafjorden ved at følge den gamle vej på ydersiden. Du er dog nødt til at cykle gennem tunnelen mellem Ropeid og Ostasteidn. Det samme gælder strækningen mellem Håra og Lovra, hvor der er flere tunneler og ingen alternative ruter.
Kilde: Nasjonale turistveger
Tips til bilkørsel i Norge
Driving in Norway – Speeding
Driving in Norway – Caravan
Opdag mere
Nationale turistveje
Udforsk de smukkeste køreture i Norge, de nationale turistveje! Find ud af, hvad du kan opleve langs ruterne, inklusive mindre kendte perler, overnatningssteder og fantastiske omveje.
Bedste tilbud på tog- og busrejser
Rejs komfortabelt rundt i Norge med vores partnere.
- 7 Timer ・ April - SeptemberBook nå
Preikestolen ekspressbuss
Rundtur fra Stavanger til en ikonisk turstiEn av Norges mest populære turer. På bussen vår får du enkel og bekvem transport til og fra Stavanger. Vær oppmerksom på at turen er uten guide, men stien er godt merket med avstandsmarkører. Slapp av og nyt utsikten. / Go FjordsPris Fra 389 NOK - 11 Timer ・ Juni - SeptemberBook nå
Kjerag ekspressbuss
Vår buss tar deg enkelt til KjeragGå turen til Kjerag og Kjeragbolten som tiltrekker seg eventyrere fra hele verden. Vår ekspressbuss frakter gjestene tur/retur Stavanger – Øygardsstølen (starten av turløypen). / Go FjordsPris Fra 880 NOK - All yearBook nå
Arctic Campers - bobiler og campervaner
Lei en bobil til norgesferienVil du prøve bobillivet? Utforsk Norge med komfort og stil i våre smarte og koselige bobiler og campervaner. / Arctic Campers ASPris Fra 1 390 NOK - All yearBook nå
NOR-WAY Bussekspress
Landets mest behagelige bussreiserNyt den spektakulære utsikten på behagelige bussturer til fjordene og mellom byene på våre ekspressbusser. / NOR-WAY BussekspressPris Fra 99 NOK - All yearBook nå
Auto Europe - bilutleie
Det perfekte kjøretøyet for din turAlltid en enkel leiebilopplevelse. Søk på og sammenlign leiepriser. Gratis avbestilling inntil 24 timer før henting. Gode priser og best service siden 1954. / Auto EuropePris Fra 800 NOK - All yearBook nå
Togeventyr med SJ Nord
Noen av landets vakreste togreiserOpplevelsen starter på toget / SJ NordPris Fra 199 NOK - All yearBook nå
Norwegian - rimelige flyreiser
Vi flyr deg dit du vilNorwegian tilbyr billige flyreiser i Norge og direkteflyvninger fra mer enn 70 flyplasser i Europa. Bestill turer til dine destinasjoner gjennom vår lavpriskalender. / NorwegianPris Fra 549 NOK - All yearBook nå
Rent-A-Wreck - smart bilutleie
Det smarte og rimelige leiebilvalgetEnestående service til rimelige priser. / Rent-A-Wreck of Scandinavia ASPris Fra 790 NOK - All yearBook nå
Reis komfortabelt med Vy Buss
Reis med buss over hele NorgeUtforsk Norge på behagelige ekspressbusser som frakter deg mellom storbyer, fjell og fjorder. / Vy expressPris Fra 79 NOK - All yearBook nå
Vy Tog - Det har aldri vært enklere å reise med tog
Se Norge, ta toget!Ta toget gjennom det vakre landskapet mellom Oslo og Bergen med Bergensbanen, og utforsk Oslo og omegn. / Vy TrainPris Fra 44 NOK - All yearBook nå
Reis med Hurtigruten
Kystveien til Nord-Norges sjelEr du klar for en unik reise langs en av verdens vakreste kystlinjer? Med Hurtigruten kan du utforske alt norskekysten har å by på – fra fjorder og ikoniske byer til nordlys og midnattssol. / HurtigrutenPris Fra 1 551 NOK
Benyt dig af disse gode tilbud
Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.
- Brim ExplorerRolige fjordture i prisvindende elektriske katamaraner i Oslo, Tromsø, Lofoten og Svalbard.
- CityboxModerne og prisvenlige hoteller med centrale placeringer i Oslo, Bergen og Kristiansand.
- NorgesbookingBestil dit perfekte hytteophold ved fjordene, fjeldene og dalene i Norge.
- Scandic HotelsOplev det bedste af den nordiske gæstfrihed på mere end 90 hoteller spredt ud over hele Norge. Specielle tilbud er tilgængelige.
- StrawberryEn anderledes hotelvirksomhed! Hold øje med gode weekendtilbud på mere end 100 hoteller i Norge.
- Thon Hotels ASFantastisk morgenmad inkluderet! Oplev fremragende komfort og gode priser på vores 80 hoteller i Norge.
- CampcationBestil et campingophold på slående og unikke steder på tværs af Norge med Campcation.
- Classic Norway HotelsNår hotellet er destinationen. Bestil en uforglemmelig overnatning på et af Norges mest unikke og særlige hoteller.
- 50 Degrees North NordicVælg mellem uforglemmelige, skræddersyede individuelle rejser eller små, eksklusive grupperejser i Norge.
- Radisson HotelsFå masser for pengene og komfortable kvalitetsophold i Norges største byer, lufthavne og skisteder.
- Authentic ScandinaviaRejser kurateret af de lokale. Vores skræddersyede rejser passer til enhver form for rejsende og budget.
- Booknordics.comUnikke feriepakker, eventyrhoteller, guidede ture og aktiviteter.
- Fjord ToursHer finder du Norge i en nøddeskal®, Norges mest populære tur! Fjorde, fjelde og slående destinationer – alt i én rejse!
- Go FjordsBestil fantastiske ture og oplevelser! Vi tilbyder ture i Oslo, Bergen, Stavanger, Lofoten, Nordkap og mere.
- HurtigrutenOplev verdens smukkeste sørejse på et uforglemmeligt krydstogt langs den slående norske kyst.
- Norrøna AdventureGør dig klar til ekspeditioner og rejseeventyr med Norrøna Adventure. Vandreture, ski og cykelture.
- Discover NorwayTilbyder et udvalg af spændende, selvguidede vandringer, cykelture og skiferier i Norge. Bagagefragt inkluderet.
- Norwegian HolidaysBillige pakkeferier med Norwegian. Bestil dit fly, hotel og lejebil – alt sammen ét sted.
- StrömmaSightseeing med bus og båd på mange store turiststeder og byer i Norge.
- Up NorwayNøje udvalgt luksus fra vores lokale eksperter. Vi kombinerer dine præferencer med vores viden og giver dig en uforglemmelig rejse.
- Arctic Campers ASVil du prøve livet i en autocamper? Oplev Norge med stil og komfort i vores smarte og hyggelige autocampere.
- Auto EuropeAltid en enkel lejebilsoplevelse. Søg efter og sammenlign priser. Gratis aflysning i op til 24 timer inden afhentning.
- NOR-WAY BussekspressNyd de smukke udsigter på vores behagelige busrejser til fjordene og fra by til by med vores ekspresbusser.
- Rent-A-Wreck of Scandinavia ASDet smarte og prisvenlige alternativ til lejebiler.
- SJ NordSJ NORD – eventyret begynder i toget
- Vy expressVil du prøve livet i en autocamper? Oplev Norge med stil og komfort i vores smarte og hyggelige autocampere.
- Vy TrainRejs gennem smukke omgivelser på et tog mellem Oslo og Bergen på Bergensbanen, og udforsk området omkring Oslo.
- My Nordic TravelVælg mellem gør-det-selv-ture eller tilpassede ferier til de allerbedste rejsedestinationer i Norge.
- CampanyonUnik camping i naturen. Bestil et ophold i en træhytte eller et glampingtelt, eller lej en autocamper.
- NorwegianNorwegian tilbyder billige flyruter til Norge og direkte forbindelser til mere end 70 europæiske lufthavne. Book billetter via vores kalender, som viser de billigste flyruter til dit rejsemål.
- De HistoriskeOplev en uforglemmelig overnatning på en af Norges unikke, autentiske historiske hoteller. Nyd førsteklasses restauranter og en bred vifte af forskellige aktiviteter.
- CampioNorges største hjemmeside for campingbooking. Find de bedste steder at campere i telt, campingvogn eller autocamper i hele Norge.

































































































































































































