Håndlavede norske cidere vinder toppriser ved internationale konkurrencer, og de fremstilles af folk, der ikke er bange for at bryde med traditionerne. Oplev smagen af de gyldne trends og traditioner, serveret på selve frugtplantagerne omgivet af fjorde og fjelde eller på nogle af verdens bedste barer.
Håndlavet cider i Norge
Æblesorter
I Norge er de æbler, man bruger til cider, lige så forskellige som vindruer er det i Frankrig. Blandt de mest almindelige sorter finder man Aroma, Summered, Discovery og Gravenstein, men der dyrkes også snesevis af andre sorter såvel som frugt fra træer af fransk og engelsk oprindelse.
Udvikling og gennembrud
De norske cidertraditioner kan spores helt tilbage til vikingetiden. Produktionen toppede i slutningen af 1800-tallet, inden der blev sat en brat stopper for den under forbudstiden i 1920'erne. I 2016 fik frugtavlere bevilling til at sælge cider med et alkoholindhold på over 4,7% på deres gårde. I 2019 var cider den hurtigst voksende produktkategori hos Vinmonopolet i Norge.
I maj måned blomstrer titusindvis af æbletræer i den skønne sydvestlige del af Norge, der omfatter Sognefjorden og Hardangerfjorden. Og ifølge Richard Juhlin, en af verdens førende champagneeksperter, giver de “verdens bedste æbler”, som senere på året bliver plukket i hånden og forvandlet til cidere i verdensklasse.
Det har blandt andet udmøntet sig i, at norske ciderier hentede to guldmedaljer og seks sølvmedaljer hjem ved The CiderWorld Awards i 2019. Men hvad er hemmeligheden bag denne succes?
“Vi har en lidt mere anarkistisk holdning til frugtavl,” fortæller Åge Eitungjerde.
Sammen med hustruen Eli-Grethe driver han Balholm, en prisbelønnet producent af håndlavet cider. Virksomheden ligger i landsbyen Balestrand ved Norges største fjord, Sognefjorden.
“Når det gælder trends omkring cider, har vi her i Sogn tradition for at være hurtige til at omstille os.”
Flere frugtavlere i området begyndte at dyrke økologisk allerede i 1980'erne. For de mange små frugtplantager i det stejle terræn har nytænkning, tilpasningsevne og viljen til at finde andre indtægtskilder været et spørgsmål om overlevelse.
I dag er man nået dertil, hvor norsk cider sammenlignes med den mest klassiske drik af dem alle: champagne.
Ideelt mikroklima
Det usædvanlige mikroklima langs de smalle fjorde har vist sig at være ideelt til æbledyrkning:
“Solens reflekser fra fjorden øger mængden af lys på vores stejle skråninger. Fjorden har også en kølende effekt på varme sommerdage, og varmen fra Golfstrømmen giver milde vintre og højere temperaturer resten af året, selvom vi ligger på omtrent samme breddegrad som Alaska og Sibirien,” siger Åge.
Familiens cideri, Ciderhuset, har status som Economusée, så du kan lære om historien bag ciderfremstilling, deltage i cidersmagning og kurser og spise lokale retter, der er matchet perfekt med det flydende guld.
Norges centrum for cider
Men du skal lidt længere sydpå, nemlig til Hardangerfjorden, for at finde Norges virkelige centrum for håndværksproduktion af cider.
Siden 2011 har ‘Cider fra Hardanger’ været en beskyttet geografisk betegnelse på samme måde som ‘Champagne’. Og ligesom der er forskelle på franske druer, har fjordområdernes æblesorter hver deres særpræg.
I dag er mere end 50 frugtavlere med i ciderlauget i Hardanger.
“Den unikke kombination af syre og sødme i den samme frugt er opskriften på en smagseksplosion, og det giver en cider med perfekt balance,” siger Joar Aga og forklarer videre, at jordbunden konstant beriges af mineraler, der strømmer ned fra de omgivende fjelde.
Den unge ciderbrygger har lavet familiens traditionelle gård om til et prisbelønnet cideri, og i oktober 2018 vandt Aga Sideri guldmedalje ved Siderfestivalen i Hardanger.
Joar ligner til forveksling en ægte viking, når han sætter tænderne i et skinnende æble direkte fra træet og ser ud over Sørfjorden, den sydlige gren af Hardangerfjorden, som er lige til Instagram.
Rødder i vikingetiden
Aga Sideri ligger knap 50 meter fra Agatunet, Norges ældste klyngegård med træhuse, der har rødder helt tilbage til vikingetiden.
De tørstige vikinger brugte vilde æbler og honning til at lave et særligt bryg, som de kaldte ‘bjor’. Og arkæologer fandt hele 54 æbler under udgravningen af Osebergskibet i Vestfold. Senere hen, da engelske munke immigrerede til området i 1200-tallet, lærte de fjordbønderne at plante æbletræer, og det var startskuddet til frugtavl i denne region.
I området ved Hardangerfjorden kan du også følge den utroligt smukke Frukt- og Siderruta, som byder på cidersmagning, lokal mad, besøg på gårde og spændende aktiviteter. Hvis du er til fest og farver, inviterer Hardanger til ciderfestival i Øystese hvert år i oktober.
En anden unik oplevelse finder du på Utne Hotel, der kan fejre 300-års jubilæum i 2022. Hver dag klokken 18 danner de smukke gamle træbygninger rammen om cidersmagning, arrangeret af hotelvært Bente Raaen Widding og hendes mand, Kjetil.
“Hardanger har en cider for enhver smag. Her den anden dag fik jeg en af gæsterne til at smage otte forskellige cidere. Jeg giver aldrig op, før jeg finder det perfekte match!” forklarer Bente.
Scandi-cool
År for år kommer der stadig flere producenter af kvalitetscider til, og det samme gælder udvalget af nye og forskellige smagsoplevelser.
“Norske ciderproducenter kan måle sig med de allerbedste på internationalt plan. Det norske klima har store temperaturudsving mellem dag og nat, som holder frugten frisk, og det giver en lang modningsproces, så den udvikler flere lag af duft og smag,” fortæller den prisbelønnede norske vinjournalist og forfatter Ingvild Tennfjord.
En lignende entusiasme finder man hos Bernt Bucher Johannesen, som er daglig leder af Hanen, en guide til kvalitetsoplevelser i det landlige Norge.
“Norsk cider er helt klart blevet en del af begrebet ‘scandi-cool’. Hvis du går ind på de bedste barer i Oslo og beder om en specialcider, vil bartenderen højst sandsynligt kunne fortælle dig om dens oprindelse, frugtplantagen og jorden,” siger han.
Cider og cigarer
Det kan barchefen på Himkok, Odd Strandbakken, nikke genkendende til. “Vi har set en eksplosion i udbuddet af lokale kvalitetsmærker.”
Denne bar i Oslo rangerer som nummer 19 af de 50 bedste barer i verden. I 2015 var Himkok de første i Norge til at lancere en ciderbar, placeret i baggården, hvor man hovedsageligt bød på importerede mærker.
“Nu serverer vi mest norsk cider. Kvaliteten kan være helt på højde med den bedste champagne!” siger Odd. Han kan også afsløre, at nogle gæster kommer for at drikke cider og nyde en god cigar i baggården under åben himmel. “Det er en virkelig fed kombination!” understreger han.
Lækker æblemost
Tørstige madører bør også prøve den norske æblemost. Den er et fremragende alkoholfrit alternativ til cider, og for nordmændene har den længe været en slags nationaldrik, både til særlige lejligheder og som en forfriskning i hverdagen. Æblemost fås også i imponerende mange smagsvarianter, der kan matches med alle mulige slags mad.
Håndværksproducenter af cider og æblemost står klar til at byde tørstige gæster velkommen – ikke kun i området ved Hardangerfjorden og Sognefjorden, men også i mange landdistrikter i den sydøstlige del af landet, for eksempel Telemark, Buskerud, Oppland og Vestfold.
Egge Gård, beliggende i Lier-området tæt ved Drammen og kun en halv time fra Oslo, hentede intet mindre end to guld- og tre sølvmedaljer ved Cider World Awards i 2019. Og deres gårdbutik er noget ganske særligt – et charmerende “stabbur” (forrådshus) fra 1600-tallet, fyldt med nye lækkerier og gammel lokalhistorie.
Hvis du vil opleve de smukkeste steder i Norge, er cider- og æblemostsmagning altså en ny og spændende måde at gøre det på.
Prøv norsk cider og æblemost
Drik dig vej gennem Norge
Man kan blive helt tør i halsen af at rejse. Sluk tørsten med nogle norske drikkevarer!
Benyt dig af disse gode tilbud
Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejds partnere.