FRUGTLANDSBYEN

Gvarv, æblehovedstaden i Telemark

Det er ikke uden grund, at den lille landsby Gvarv i Telemark, cirka to timers kørsel fra Oslo, bliver kaldt Fruktbygda (Frugtlandsbyen). Den lille bygd med blot 1.000 mennesker har en halv million frugttræer, der sørger for 3.000 tons æbler og og 1.000 tons blommer og kirsebær hvert år. Faktisk kommer hvert fjerde æble i Norge fra dette område.

Gvarv har ofte landets varmeste temperaturer om sommeren, takket være beliggenheden ved den store Norsjø og de omgivende fjelde, der skaber et perfekt mikroklima til produktion af noget af den bedste frugt i Norge. Telemarksæbler, Telemarkskirsebær og Telemarksblommer har alle beskyttet geografisk beskyttelse, i lighed med druerne i Champagne.

Der findes en lang række bryggerier, ciderier og hyggelige gårdbutikker i landsbyen. Gør dig klar til en smagfuld ferie i Frugtlandsbyen!

Som æblehovedstad har Gvarv selvfølgelig også sin egen æblefestival, der afholdes hvert år på den sidste lørdag i september. Her fejres høsten med dejlig lokal mad, kunst, sang og dans. Festivalens hovedattraktion er Bondens Marked.

Frugtbønderne i Gvarv er stolte af deres produkter. Mød de dedikerede frugtavlere og find ud af, hvad du ellers kan se og smage i dette hjørne af det sydøstlige Norge.

Fra æble til øl

Æble, blomme og kirsebær er fordelt med nænsom hånd ud over de cirka 40 hektar land på Lindheim Gård. Efteråret er højsæson for familien Lindheim og de andre frugtavlere i landsbyen. 

Gården har været ejet af Ingeborgs familie siden 1720. Da Ingeborg overtog gården fra sine forældre i 2013, så hun masser af nyt potentiale i de æble-, kirsebær- og blommetræer, der blev plantet i 1990’erne.

”Vi fortsatte produktionen af æblemost, men udvidede med cider og øl,” siger Ingeborg.

Ingeborg og hendes mand, Eivin Eilertsen, byggede et bryggeri i den gamle lade fra 1954. Nede af trappen, under den nye del af laden, ligger øl- og ciderkælderen. Det er her, cideren bliver fermenteret og opbevaret i egetønder.

Familien Lindheim lader sig inspirere af belgiske bryggetraditioner såvel som moderne bryggeteknikker fra den amerikanske vestkyst. Der tilsættes æbler, rabarber, blommer eller kirsebær fra gården som ingrediens i øllet. Der eksperimenteres også med spændende smagskombinationer, såsom friske hindbær med salt og koriander.

Høstudbyttet varierer naturligvis fra år til år, hvilket også gør, at smagene varierer fra sæson til sæson. Ligesom med vin.

”Fordi vi producerer mange forskellige slags drikkevarer, har vi også mulighed for at lege lidt med de forskellige æblevarianter. Vi bruger også prydæble, der ellers normalt bliver benyttet som bestøvningsfrugt. Dette æble er for surt at spise direkte fra træet, men det er perfekt som ingrediens i vores drikke,” siger Ingeborg.

Der er mange nye og spændende cider- og æblemostproducenter i Telemark.

Blandet dem er Lien Gård ved Norsjø, der sælger cider, honning og marmelade. På Nedre Røste Gård i Hjuksebø, cirka 25 minutters kørsel fra Gvarv, kan du se hvordan NeRø Frukt og Sider laver sin økologiske æblecider. Sideriet i Lunde fremstiller cider af fermenterede Discovery-æbler, der giver en frugtig og tør smag.

Alle disse gårde er en del af den norske cider og æblemost-bølge.

Et gårdbesøg i Gvarv byder udover fantastiske smage også på ro og fred. De blomstrende frugttræer i maj måned er et smukt syn. Om sommeren er egnens gårdbutikker spækkede med frisk frugt og grønt, herunder kirsebær, jordbær og hindbær. Om efteråret udskiftes varerne til sæsonens æbler, pærer og blommer.

”Duften af nypressede æbler er fantastisk,” siger landmanden Kari Nyhuus Holtskog.

På Nyhuus Gard har de dyrket æbler siden 1920. Kari Nyhuus Holtskog og hendes mand Halvor Holtskog er tredjegenerations frugtavlere på gården, hvor der også er et galleri; Galleri Nyhuus.

Galleriet ligger i de tidligere lader, kostalde og svinestier. Her kan du se norsk og nordisk samtidskunst, mens du nyder udsigten over Lifjell og Norsjø - og sipper gårdens egen, prisvindende æblemost fra gårdbutikken (åben hele året rundt).

På frugtgården dyrkes en lang række forskellige æbler, for eksempel Summerred, Discovery, Aroma, Rubinstep, Katja, gul og rød Gravenstein, Åkerø og Elstar, for blot at nævne nogle.

Ifølge de lokale frugtavlere kan æbler sagtens smage forskelligt, selvom de ser ens ud. 

”Det kan sammenlignes med vin og vindruer. Ikke al rødvin smager på samme måde, og på samme måde smager æbler forskelligt,” forklarer Halvor Holtskog. 

Den røde Gravenstein er for eksempel et æble med en syrlig smag og fast konsistens, mens Åkerø-æblerne er mildere og mere aromatiske.

Frugtgårdene i Gvarv ligger tæt på hinanden, men deres produkter kan smage vidt forskelligt, også selvom de samme æblesorter benyttes i produktionen. Vi inviterede familien Nyhuus med over til familien Lindheims gård for at fejre årets høst - og for at smage på dette års Aroma-æblemost.

”Aroma er et balanceret æble. Det er en meget god ingrediens i æblemost og cider, og kan fint kombineres med Katja eller Discovery. Det er med andre ord en fin all-rounder,” siger Halvor.

”Jeg har altid sagt, at man kan smage forskellene fra gård til gård,” fortsætter han.

Høsttidspunktet kan også påvirke både smagen og farven på den færdige æblemost. På Lindheim Gard blev æblerne høstet noget sent i år, hvilket kan give en sødere smag.

Kari kunne godt lide nabogårdens most. ”Deres æblemost var lidt sødere end vores, men den er perfekt til mad. Den er meget frisk.”