Fra æbleplantager til vingårde
Hvis du vil helt under huden på frugtlandsbyen kan du spendere en romantisk nat i en ombygget vintønde på en af verdens nordligste vingårde.
På Lerkekåsa kan du se norsk (!) vinproduktion helt tæt på og afslutte dagen med en god nats søvn mellem vinrankerne.
”Da vi købte gården i 2018, havde vi ingen erfaring med at producere vin. Alt, vi kan, har vi lært fra de tidligere ejere og de andre frugtbønder i området,” siger Odd Eugen Wollberg og Lill Gjestad Wollberg.
Vingården ligger 100 meter over havets overflade, på en solrig skrænt ned mod Norsjø. Der, hvor der engang blev dyrket æblet og grøntsager, er det nu forskellige druesorter til både hvid- og rødvin, du kan finde. Hovedsorten på gården er hvidvinsdruen Solaris, der oprindeligt stammer fra Nordtyskland. Af disse druer produceres en frugtig hvidvin, med en syrlighed og sødhed, der varierer fra år til år.
Parret laver også frugtvin af lokale æbler.
Selvom Gvarv mest er kendt for sine æbler, blommer og kirsebær, er Odd og Lill overbeviste om, at klimaet i den lille by også er perfekt til produktion af gode, nordiske vine.